En dejlig sommerdag

Filmanmeldelse: Lady Bird

Lady Bird - Saoirse Ronan filmanmeldelse

17-årig Christine er ikke så tilfreds med tilværelsen i den californiske by Sacramento. Hun er træt af, hvor hun bor, træt af sin mor, træt af sit (manglende) kærlighedsliv og hun er sågar så træt af sit eget navn, at hun i stedet kalder sig selv for “Lady Bird”. Hun går i 3.G og skal derfor til at beslutte, hvilke universiteter hun vil søge ind på.  “Lady Bird” drømmer om at læse i New York, hvor hun synes, at folk virker mere spændende, intellektuelle og kunstneriske – men hendes familie ser helst, at hun bliver boende i Californien. Samtidig prøver “Lady Bird” at finde kærligheden, men heller ikke der, er hun super heldig. Hvordan flyver man godt fra reden og når ens drømme, når oplever så megen modstand fra ens nærmeste?

Lady Bird - Timothée Chalamet movies

Min anmeldelse: En rigtig “snakkefilm”, kaldte en af damerne i biografklubben Lady Bird. Det er en film, hvor dialog og samspillet mellem filmens karakterer er dét, som bærer filmen frem. Selvfølgelig er der en handling, men det bærende element i Lady Bird er de forskellige forhold og hvordan de relaterer sig til hinanden. Jeg kunne godt lide filmen, selvom den ikke kun bragte gode minder frem. Jeg kunne genkende lidt for mange ting fra min egne teenageår. Især moderens måde at “straffe” og håndtere uenighed på. Det løb mig lidt koldt ned af ryggen et par gange. Det er hverken normalt, rigtigt eller sundt for eksempel ikke at tale til sit barn i dagevis, fordi man er uenige om noget. Det var hjertensskærende at se Christine aka Lady Bird stå og græder, imens hun desperat proklamerede, at hun så måtte være et dårligt mennesker, fordi hun havde valgt at søge ind på et universitet langt væk hjemmefra. Og hun gør det kun i håbe om, at hendes mor bare vil tale til hende igen. Av, mit hjerte.

“Jeg ved, at du elsker mig. Men kan du egentlig overhovedet lide mig?” – Lady Bird (til sin mor)

Udover at Lady Bird er fyldt med gode skuespillere, der gør det super godt, så er det virkelig en film, der sætter tanker i gang. Vi diskuterede filmen sammen efter (det gør vi altid), men snakken drejede sig hurtigt over på egne mor/datter-forhold og hvad der var i orden – og hvad der ikke var. Det var en sindssygt spændende snak og vi var faktisk tre, der endte med at stå og tale om emnet mere end en time efter filmen var slut. Lady Bird er en film om at flyve fra reden og med et fokus på, at det for nogle er rigtig svært, når alle parter ikke forstår hinanden og kommer fra forskellige udgangspunkt. Lady Birds mor kæmper for at holde sammen på tilværelsen med en mand, der er arbejdløs, en søn der er arbejdsløs og bristede drømme. Hun er vokset op med en mor, der både var voldlig og drak – og hendes udgangspunkt er, at så længe hun hverken er voldlig eller drikker, så er alt egentlig okay. Huset de sidder i, skulle bare have været midlertidigt, men de har knapt nok råd til tilværelsen, som den er nu. Lady Bird drømmer om noget mere end Sacramento, men hendes mor tager det som et svigt og som om at det de har givet hende, ikke er nok. Det handler nok om øjnene, der ser, men jeg ser nærmere en pige, der har store drømme og en mor, der ikke støtter op om dem, fordi det sårer hendes stolthed. Fordi datteren vil noget mere end det udgangspunkt, hun har. I virkeligheden er de to ret ens og det er nok også grunden til deres mange konflikter. Selvom jeg stadig synes, at moderen piller sin datter unødigt ned hele tiden.

Filmen er sjov på sin helt egen måde og uden at være blæst bagover af den, så satte den SÅ mange følelser og tanker i gang, at jeg vil varmt anbefale Lady Bird. Det er den type film, der får mig til at tænke i flere dage bagefter. Og den type film kan jeg godt lide. Jeg lå og svævede mellem 4 og 5 stjerner, men fordi det blev hos mig i flere dage bagefter, så skal Lady Bird have 5 stjerner. En film kan noget, når den efterlader et blivende indtryk. Generelt var alle damerne rigtig positivt stemt overfor den og de restende damer gav den alle enten 4 eller 5 stjerner (ud af 6 mulige). Det trækker heller ikke ned, at Timothée Chalamet fra Call me by your name er med i Lady Bird (selvom ham ikke er lige så sød i denne film, som i den anden).

Har I set Lady Bird eller vil I gerne?

I finder alle de film, som Damernes Biografklub har anmeldt HER

Lady Bird - Saoirse Ronan Laurie Metcalf

Have you guys seen the movie “Lady Bird”? I really liked it though it made me think of a lot of not so nice things from my own teenage years. “Lady Bird” is about Christine (who’s calling herself “Lady Bird” instead of her real name). She lives in Sacramento, California and she wants to get away and go to college far away from home. Her mother doesn’t get that (or her in general) and that creates a lot of conflicts between the two.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dejlig sommerdag