September shopping cravings

Sådan er en god mor

Den gamle by Rhodos Grækenland

  • En god mor giver flaske og en god mor ammer
  • En god mor hjemmepasser og en god mor har sit barn i institution
  • En god mor vil bare helst være hjemme hos børnene og en god mor tager ud med veninderne
  • En god mor serverer sit barn købe-smoothies og en god mor laver alt fra bunden
  • En god mor nyder sin barsel og en god mor keder sig og føler sig ensom på barsel
  • En god mor frygter at skulle tilbage på arbejde og en god mor glæder sig til at skulle tilbage på arbejde
  • En god mor nyder hvert et sekund sammen med sit barn og en god mor drømmer sig tilbage til tiden før børn, hvor man var fri som fuglen
  • En god mor elsker at lege med sine børn og en god mor brækker sig, hvis de skal synge “Hjulene på bussen” eller høre “Baby shark” en gang til
  • En god mor laver meget faste sengetider for sine børn og en god mor putter efter behov
  • En god mor køber mærkevarer til ungerne og en god mor køber det billigste
  • En god mor tager sine børn med på ferie i udlandet og en god mor holder ferie herhjemme
  • En god mor deler billeder af sine børn på de sociale medier og en god mor lader være
  • En god mor har drenge og en god mor har piger
  • En god mor har et godt forhold til børnenes bedsteforældre og en god mor har et dårligt (eller ikke-eksisterende) forhold til ungernes bedsteforældre
  • En god mor bruger sin barsel på babysalmesang, krea-projekter og oprydning – og en god mor får set samtlige serier på Netflix, Viaplay OG HBO i løbet af sin barsel
  • En god mor arbejder fultid og en god mor arbejder deltid
  • En god mor føder søskende til sine børn og en god mor får et barn
  • En god mor tager fødslen “au natural” og en god mor får flere typer af smertestillende
  • En god mor har en lang fødsel – og en god mor “smutter dem som mandler”
  • En god mor har en god fødsel og en god mor har en dårlig fødsel
  • En god mor føder før termin, til termin og over termin
  • En god mor sender sit barn i offentlig institution og en god mor sender sit barn i privat institution
  • En god mor vælger et navn som mange hedder i forvejen og en god mor vælger et helt unikt navn
  • En god mor er sammen med barnets far og en god mor er ikke sammen med far
  • Eng god mor synes, at det er det fedeste i verden at blive mor og en god mor synes faktisk ikke, at det er så fedt igen (hvis du hører til sidstnævnte, så læs det her indlæg).
  • En god mor synes, at den første tid med baby er noget nær magisk og en god mor synes, at det er noget af det væreste og hårdeste i verden (sidstnævnte har jeg skrevet om her)
  • En god mor får børnene hurtigt efter hinanden med lille aldersforskel og en god mor får børn med mange års aldersforskel
  • En god mor er en ung mor og en god mor er en gammel mor
  • En god mor har styr på alting og en god mor har ikke styr på noget som helst
  • En god mor får en efterfødselsreaktion og en god mor har aldrig været mere psykisk ovenpå
  • En god mor samsover med sit barn og en god mor har sit barn på eget værelse

… I hope you see what I did there 😉 Husk at det er meget, meget få mødre, der er decideret dårlige mødre. Meget få! En god mor sidder hverken i brysterne, i pengepungen eller så mange andre steder end i hjertet. Bare fordi nogen ikke gør det samme som dig, så betyder det ikke, at hun er en dårlig mor. Hun er bare en anderledes mor. Og hvor ville det dog være kedeligt, hvis vi alle var ens (og hvor ville vores børn ende med at være kedeligt ens).

Kom selv gerne med flere i kommentarfeltet – så tilføjer jeg dem til indlægget <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

12 kommentarer

  • Cecilie

    Det fik mig til at tænke på Kenzas IG-story den anden dag, hvor hun viste at hendes søn havde fået sig første vaccine – et par timer efter, fulgt op af en fantastisk opsang til alle dem der havde sendt hende billeder af vaccine-syge børn og beskeder om at hun ikke skulle følge strømmen blindt (formuleret 10000 gange mere ubehøvlet).. og hun gjorde det så fint; fordi hun netop sagde som dig, at vi alle vil det bedste for vores barn og at man ingen ret har til at trække sin egen holdning ned over hovedet på andre. Aaaaaa-men!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åh ja, den story så jeg også godt. Det var fedt, at hun blev SÅ gal og skældte folk ud. Det ligner fandme heller ikke noget at sende historier om døde børn. Hvad fuck tænker folk på? Det er mor-shaming på et helt nyt niveau!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Eeeeeeej, hvor havde jeg brug for lige præcis dette indlæg, lige præcis nu. Bare tak ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Åhh det var så lidt! Husk at du gør det bedste, du kan og du gør det godt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Super godt skrevet 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    ❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    En god mor samsover og en god mor lader sit barn sove på eget værelse.

    Tak for dette fine indlæg!💗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Amen!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Mega god stil👍👍👍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

September shopping cravings