En weekend i Tyskland: Lyng i Undeloh

En nemmere hverdag

Nemlig.com måltidskasser

Reklame for Nemlig.com

Mit “forsøg” med Nemlig.com er ved at nå sin ende. Til dem af jer, der ikke har fulgt med, så gik det i alt sin enkelthed ud på, at jeg først i tre uger ikke måtte benytte mig af Nemlig.com og derefter tre uger hvor jeg både skulle handle, teste måltidskasser mm. Den primære pointe var at teste, om jeg sparede tid på at handle dagligvarer online kontra at handle dem i supermarkeder. Og jeg har bestemt kunne mærke en forskel!

De første tre uger trak virkelig tænder ud. Ikke kun fordi jeg ikke måtte bruge Nemlig.com, men fordi testen tilfældigvis landede oveni den meste hektiske periode for os som familie – nemlig, når Tim har budgetforhandlinger. I den periode er det møde på møde og gerne sent om aftenen. Jeg var så udkørt en aften, hvor jeg sagde til Tim, at jeg snart ikke kunne mere, da det havde stået på i nogle uger (troede jeg). Indtil vi fandt vores kalender frem og kunne konstantere, at i mere end 1,5 måned havde jeg været alene med børnene hver aften pånær cirka en håndfuld aftener. HALVANDEN MÅNED. No wonder, at jeg var ret brugt til sidst! Det er ikke fordi, jeg normalt handler alle vores dagligvarer på Nemlig.com, men de bliver brugt med jævne mellemrum og især i perioder hvor vi har ekstra travlt eller hvis de har varer, som jeg ikke kan finde andre steder (for eksempel jagtede jeg under min graviditet (preggo-cravings) i flere dage Dr. Pepper her i Odense, men alle meldte udsolgt. Jeg fandt dem på Nemlig.com og alene dem gjorde, at jeg lavede en bestilling derinde). I lige præcis denne periode ville jeg have brugt det mere end normalt. Det ville have sparet mig for mange handleture i ulvetime med sure unger, der ville have alt de fik øje på. Jeg ville have sparet et par timer hver uge på indkøb, hvis jeg bare kunne have ordnet det fra sofaen på iPad eller telefon. Jeg lyver virkelig ikke, når jeg siger, at jeg især den sidste uge talte dage til, at jeg igen kunne bruge Nemlig.com. Så presset var jeg.

Efter tre uger kunne jeg endelig kaste mig over Nemlig.com og det var sådan en befrielse! Jeg handlede både ind “normalt”, men i sidste uge besluttede jeg mig også for at teste deres måltidskasser. De har mange forskellige: vegetarkasse, hurtigkasse, familiekasse, verdenskasse, slankekasse og mange, mange flere. Det smarte hos Nemlig.com er også, at man kan vælge at “bygge” sin egen måltidskasse. Vælger man denne version, så kan man frit vælge fra de forskellige retter i alle kasserne og selv sammensætte som man vil. Man kan se priserne på retterne, inden man vælger og man for eksempel godt nøjes med at vælge en enkelt ret. Det er altså fleksibelt, synes jeg! Jeg valgte selv at sammensætte en byg-selv kasse med tre måltider fra forskellige kasser. Vi fik; svampesupper, hakkebøffer med bagte grøntsager og dip og græskarsuppe med bacon og nybagte boller. Først og fremmest var jeg meget overrasket over, hvor hurtige retterne var at lave. Der var generelt også få elementer og det gjorde, at man slap for at stå i køkkenet længe – og der var hurtigt aftensmad. Det er et KÆMPE plus i min bog! Nogle gange kan måltidskasser godt blive for indviklet og med for mange småretter i et måltid, hvilket gør at man hurtigt bruger 1 time+ i køkkenet. Og det gider vi sjældent i hverdagene. Det gjorde jeg ikke med Nemligs kasser! Alle retterne var iøvrigt superlækre og de gled alle tre ned hos børnene også. Jeg var især glad for hakkebøfferne med grøntsager, fordi den var så simpel, nem og velsmagende, at jeg kunne finde på at kopiere den selv igen. Det er nemlig noget, jeg også sætter pris på med måltidskasser; at de kan give noget inspiration til retter, når man selv er kørt lidt fast i de samme hverdagsretter. Og selvom grøntsagerne “bare” var jordskokker og blomkål i ovnen, så havde jeg selv ikke lavet den kombination af grøntsager før. Jeg bestilte iøvrigt til tre personer og det passede rigtig fint til mig, Tim, Bella og Flora.

Det gav mig altså en smule overskud igen, at jeg kunne ordne indkøb fra sofaen, når børnene var puttet og istedet for at tage ud og handle med dem, når jeg havde hentet Bella, så kunne vi gå direkte hjem og slappe af (well, så meget man jo “slapper af” som mor, når man er alene med to børn). Det gav noget luft og det var en ting mindre, jeg behøvede at tænke på. Når man bestiller, så vælger man selv, hvilken dag og tidspunkt man ønsker levering, så man kan selv skræddersy det til ens behov. De tager desuden også pant med (det kan man dog lige huske at “bestille” i ens ordre) og de plastikposer de leverer i, kan afleveres tilbage ved næste levering og så bliver det genbrugt. Poserne passer tilfældigvis perfekt til vores skraldespand i køkkenet, så der genbruger vi dem. Jeg elsker også, at jeg kunne sidde i sofaen i et sommerhus i nordjylland i sidste uge og bestille levering til når vi ville ankomme i Odense – så slap vi for at komme hjem til et tomt køleskab og for at skulle ud at handle efter en meget lang køretur. Som I kan se, så havde Bella også en holdning til, hvad vi skulle købe. Stod det til hende, så fyldte vi bare den virtuelle kurv med bær, ha ha.

Handler I dagligvarer online?

Nu vil jeg hoppe ind på Nemlig.com og bestille en omgang til weekenden, hvor jeg både har tænkt mig at lave fish n’ chips og en omgang kardemommesnurre. I må have en god (og nem!) onsdag <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

2 kommentarer

  • Jeg ville så gerne kunne benytte mig af Nemlig.com – MEN de levere (stadig) ikke til Bogense på Nordfyn. Så langt ude er det da heller ikke??? Haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det må næsten komme på et tidspunkt! Jeg kan se, at de jævnligt tilføjer nye områder, hvor de leverer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En weekend i Tyskland: Lyng i Undeloh