10 ting jeg vil lave i november

10 ting jeg vil lave i december

plantorama odense jul

Så ramte vi årets sidste, men måske nok også travleste måned. Jeg kan godt mærke, at det er ekstra hårdt at arbejde i butik denne måned med forlængede åbningstider og særlige shoppeaftener. Samtidig er kunderne dog ekstra søde og i godt humør, så overall kan jeg faktisk godt lide december på arbejdet. Det er altså også hyggeligt at lytte til julemusik dagen lang og pakke rigtig mange gaver ind (det synes jeg, er hyggeligt og jeg er efterhånden en ret hardcore julepakkerinde 😉 ).

… og så prøver jeg at forstå, at denne måned faktisk er den sidste måned i dette årti. ÅRTI?! Det er alligevel ret mærkeligt at tænke på.

Her i december vil jeg…

  1. … huske at tænde lysene i min adventskrans. Det glemte vi sidste søndag, men jeg kan jo lige nå det i dag, inden vi skal tænde lys nummer to i morgen.
  2. … afholde en virkelig lækker konkurrence for jer. I kan godt glæde jer!
  3. … drikke glögg fra Nelles. Den er SÅ god og ret stærk #HelloIamDrunk
  4. … få købt de sidste julegaver. Jeg har faktisk fået købt de fleste, men mangler lige en enkelt til min søster og så skal jeg have købt til Tim. Alle gaverne til Bella og Flora er købt!
  5. … nyde at det måske er sidste år, hvor Bella tror på, at det er nisser, der lægger en gave i hendes sok hver nat. Hun tror stadig på det i år, men jeg kan mærke, at hun er begyndt at stille spørgsmål som “Hvorfor har nissen det samme gavepapir som os?”, “Hvordan vidste nissen, at jeg ønskede mig det her penalhus? Det sagde jeg jo til jer i går!”. Og så ødelægger de andre børn i skolen altså magien for hinanden. Der er et par børn i klassen, der har fået at vide af deres forældre, at nisser er noget fis og at det bare er alle forældrene, der snyder børnene. Det spurgte Bella mig også om den anden dag. Det er ærgerligt, at vi ikke kan lade ungerne beholde den magi et par år mere.
  6. … i biografen med damerne, som altid. December er altid en lidt fesen måned i forhold til udvalget af film, da de fleste spændende film i december har premiere mellem jul og nytår, men vi skal afsted inden jul. Jeg hepper dog på Knives Out: Var det mord?. Den har fået rigtig gode anmeldelser! Desuden glæder jeg mig mindst lige så meget som Bella til at vi skal se Frozen 2 i juledagene. Jeg tænker, at Bella nok gerne vil have denne på* der (som hun får i julegave fra Flora).
  7. … snøfte over, at det er det sidste afsnit af Filmselskabet på DR på torsdag. Det har været mit yndlings filmanmelderprogram of all time og jeg aner seriøst ikke, hvad DR tænker på. Jeg håber, at de kommer på bedre tanker.
  8. … få styr på mine egne outfits til jul og nytår. Jeg er ret vild med ideen om at have denne her* på juleaften, men jeg aner ikke, hvad jeg skulle have på til. Det er mit evige dilemma som kjoleelsker. Jeg har aldrig nogle underdele, der kan bruges til smukke bluser. Hvis ikke blusen, så gad jeg godt at have denne på fra Zara. Jeg har købt denne kjole* med tanken om, at den skal på til nytår, men den er ikke ankommet endnu, så jeg venter spændt på at se den i virkeligheden. Hvis den ikke dur, så kunne jeg godt finde på at købe denne kjole* – den kan jeg også nemt bruge efterfølgende. Til nytår skal Bella skal have denne på* og Flora skal i den her*. Til jul skal de begge i disse matchence kjoler samt nissehuer (reklame for Mini A Ture + Hust and Claire).
  9. … bestille en nytårsmenu. Vi skal holde nytår sammen med de samme gode venner, som vi holdt med sidste år og som vi næsten også lige har været i sommerhus med. Vi er helt enige om, at det skal være nemt, da vi til sammen har fire børn i aldersgruppen 1-6 år. Vi vil dog også gerne have, at det skal være lækkert. Lige nu hælder vi vist mellem Goma eller The Balcony.
  10. … i teateret med Bella. Vi skal se Skønheden og Udyret i ODEON og jeg glæder mig meget til at få den oplevelse med hende. Hun ved det ikke endnu og det bliver nok en gave fra nissen den morgen, hvor vi skal se stykket senere samme aften. Hvis I er interesseret, så kan I læse mere og købe billetter HER (reklame, da jeg har fået anmelderbilletter).

The last month of the year… actually it’s the last month of this decade! That’s so weird to think about. In December I’m gonna take Bella to the theater and see Beauty and the beast. I’m also trying to figure out what to wear for Christmas and new years. I would love this blouse* for Christmas Eve, but I have no idea what to wear with it. I have ordred this dress* for new years and Bella is wearing this* and Flora this dress*. I’m also going to enjoy that it’s the month of muled wine – I LOVE muled wine!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg vil lave i november