Januar shopping cravings

10 ting jeg vil lave i januar

lyserøde hyacinter

For hver dag der går nu, så er vi en dag tættere på sol, varme og sommer. Det er noget, jeg fortæller mig selv dagligt i øjeblikket, fordi jeg synes ALTID, at januar (og februar) er så hård at komme igennem. Vi har alle næsten kollektive sociale tømmermænd ovenpå jul og nytår, pengepungen gør lidt ondt og vejret er bare gråt, mørkt og trist. Jeg prøver at fylde den op med at lave dejlige planer for de kommende måneder og se en masser serier samt film. Hvis måneden er så grå, så kan man lige så godt sidde i mørket med popcorn i en biografsal, ikke?

I januar vil jeg…

  1. … begynde at planlægge de ture, vi gerne vil på her i 2020. Jeg har noget ferie, der skal afholdes inden 1. maj, så derfor holder vi ferie i både februar og en masse i april. Jeg tror bare, at det bliver noget sommerhus i februar, men i april taler vi om at køre rundt i Tyskland, som jeg også talte om efter vi havde været afsted på denne tur. Sommerferie har vi ikke besluttet os omkring endnu, men vi er lidt lune på at komme tilbage til Italien. Måske skulle man udforske syditalien? Vi har aldrig været mere sydpå i Italien end Rom. Hvor går jeres sommerferie til?
  2. … tælle ned til forår. December er så megahyggelig, men så snart julelysene er pustet ud og lyskæderne slukket, så craver jeg bare lyse dage og varme. Jeg gider virkelig aldrig januar og februar.
  3. … og selvom jeg tæller ned til forår, så hepper jeg altså på lidt sne. Det giver noget lys og ungerne elsker det!
  4. … som altid, i biografen med biografklubben. Jeg vil allerhelst se storfilmen 1917, som allerede nu har vundet flere priser til Golden Globes og som der er en stor Oscar-buzz omkring, men jeg vil også gerne se den danske De forbandede år. Skal I i biografen her i januar?
  5. … se min all-time favorit film Call me by your name til en særvisning her i Odense. Det er kun den ene aften, den vises igen og jeg glæder mig SÅ meget! Kom og snøft med mig – der er få billetter tilbage HER! Den ligger på Netflix, men jeg må simpelthen se den igen på det store lærred. Det er altså noget helt andet at se film på den måde. I kan læse min anmeldelse af den her.
  6. … prøve at styre mig i forhold til fastelavnsboller. De er allerede kommet i Kvickly og især den med solbær er SÅ god.
  7. … finde den perfekte balance, når det kommer til at bruge mine hverdagsfridage på bloggen, praktiske ting, afslapning og hente ungerne lidt tidligere. Det er næsten en videnskab og vild matematik!
  8. … begynde at planlægge køb til pigernes forårs- og sommergarderober. De sidste par sæsoner har jeg lavet en oversigt over, hvad de mangler og hvad jeg gerne ville købe til dem. Nogle ting køber jeg til fuld pris og andre venter jeg til, at der kommer lidt procenter på. Indtil videre skal Bella helt sikkert have denne kjole fra GRO (modellen er SÅ god til hverdag) og så tænker jeg, at pigerne skal have matchende badetøj i dette print.
  9. … tage mig sammen til at skrive et indlæg om, hvilke ting jeg har ændret på for at leve mere klimavenligt. Jeg tager bare rigtig langt tilløb, fordi kommentarfeltet har ikke altid været så kønt, når min bloggerkollegaer har taget emnet op. Det er lidt ærgerligt, at der hersker en idé om, at hvis man ytrer sig i forhold til klima, så skal man selv leve 1000% “klimakorrekt”. Og det kan man jo ikke. Men vi kan alle ændre på nogle ting og det har jeg også gjort. Blandt andet ved at skrue ned for kød (især oksekød), skrue ned for vores antal af flyrejser årligt, købe mere genbrug og bremse voldsomt op i forhold til at shoppe på nettet (det er en større klimasynder, end man ellers lige skulle tro!).
  10. … købe hyacinter. De dufter så skønt og de minder en om, at der altså snart kommer noget forår. Selvom man har en følelse af, at januar og februar varer forevigt. Og så iøvrigt huske at plante løgene ud i haven, når de er afblomstret! Så har vi også glæde af dem fremadrettet de næste år!

Hvad har I af planer i januar?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Januar shopping cravings