
Sidste forår lavede jeg et lignende indlæg som dette, hvor jeg viste hvilke farver/trends JEG vil fokusere på i den kommende sæson. Det er ikke en trendrapport om hvad der var mest af på catwalken eller lignende – det er om hvad der rykker i Jeanetts modeverden henover foråret og sommeren. Dog var noget af godt nok også trends på catwalken – som fx. colourblocking med det pink og orange sammen. En af de næste par dage kommer jeg med et indlæg med bud på, hvor man kan finde disse fire trends i butikker lige nu.
RØD: Jeg har altid været glad for rød, men kan mærke at jeg er fuldstændig umættelig mht farven i øjeblikket, så det bliver helt sikkert en farve jeg vil bruge meget nu her. Samtidigt tyder bla den danske modeuge på, at rød også bliver stor til efteråret/vinter, så det er slet ikke en dum farve at investere i nu. Jeg vil især kigge efter røde kjoler, nederdele, røde blonder, sko og accessorries.
PRINTS: Jeg synes, at et smukt print er så fantastisk og jeg kan slet ikke få nok at fede prints i øjeblikket. Det har også været en hot trend længe som jeg har tænkt mig at fortsætte med i den kommende sæson. Jeg vil hovedsageligt gå efter kjoler og toppe i denne trend.
HVIDE BLONDER: Ej, men det ser jo så romantisk og smukt ud? Er især helt syg med den hvide blonde kjole fra Dolce&Gabbana. Shit den er smuk! Den skal jeg se om jeg kan finde en kjole der ligner meget (bare helst en del billigere). Jeg vil jagte kjoler, nederdele, toppe/skjorte og sko (tjek lige blonde sandalerne på det første look fra Alberta Ferretti… så fine!!). Den lange nederdel i det sidste look gør at jeg craver denne nederdel fra River Island endnu mere. SUK.
PINK/ORANGE (colourblocking): Jeg er helt vild med en af den kommende sæsons helt store trends – colourblocking. Det er så skønt for øjet med alle de farver! Og jeg er især helt vild med kombinationen af orange og pink. Tilsæt brune ben og fregner i hele ægget og så er jeg good to go. Jeg ville ønske, at jeg kunne finde en kjole der var både pink og orange, men mest realistisk er det nok, at jeg skal ud og jagte både overdele og underdele i disse farver. Andre colourblocking favorit farverkombinationer er blå/pink, grøn/pink og orange/grøn.
BLÅ: Det bliver helt sikkert en farve der hitter hos mig i år! Især den der “kornblomstblå” som jeg allerede har erhvervet mig en blazer og skjorte i. Stylingsmæssigt tænker jeg røde læber, tan/brune læder accessories og solbrune stænger. Jeg ville rigtig gerne finde et par sko og evt et par kjoler i den fine blå farve.
Kommer i til at joine mig med nogle af disse trends i det kommende forår og sommer?