
Der er næsten ingen andre cocktails, der minder én om palmesus, ferie og hvide sandstrande, som en piña colada gør! Piña coloada er en longdrink, der oprindeligt stammer fra Puerte Rico, hvor den blev opfundet i 1950erne. Navnet “piña colada” betyder noget ala “siet ananas”, som selvfølgelig hentyder til det, som en piña colada opskrift primært består af; ananasjuice. Den kan laves på lidt forskellige måder, men den skal smage af ananas, kokos og indeholde rom. Det er lidt forskelligt, hvordan folk bruger kokos; nogle bruger kokosmælk (som dog ret nemt kan få cocktailen til at skille), andre bruger en kokoscreme mixer, nogen bruger kokossirup og ellers er der løsningen med Malibu (som er det, jeg gør). Jeg har testet løs over flere måneder og jeg er slet ikke i tvivl om, at kombinationen af Malibu, fløde, ananasjuice og rom giver den bedste piña colada opskrift, if you ask me.
Piña colada opskrift (til en person):
2 cl rom
4 cl malibu
3 cl fløde
12 cl ananasjuice
isterninger
Eventuelt frisk ananas til pynt
udstyr: en shaker
Kom en enkelt eller to isterninger i shakeren og tilføj så alle de andre ingredienser også. Shake rigtig godt til det hele er blandet godt sammen. Jeg plejer at shake indtil, jeg kan mærke, at selve shakeren bliver rigtig kold. Find dine fineste cocktailglas frem, kom en håndfuld isterninger i og hæld din piña colada op i glasset. Pynt med en skive ananas og jeg dømmer dig heller ikke, hvis du også pynter med en drinksparaply 😉 Det er altså den bedste piña colada opskrift.
Salud og god fornøjelse!
I finder alle af mine andre cocktails HER (inkl denne Piña colada opskrift) og følg gerne min mad og drinks-Pinterest HER (deler både inspiration og egne billeder)
FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER
