Outfit of the day #473: Lockdown vol. 2

1Neo Noir reeva dress - Nunoo donna braided bag flettet taskeNeo Noir reeva kjole dress - Nunoo donna braided bag

Neo Noir dress (HER + HER) – Núnoo bag (HER + HER) – Rayban sunglasses – Shoe Biz Copenhagen boots (HER + HER)

Hvis I følger med ovre på min instagram (HER), så har I nok spottet, at vi har taget en spontan beslutning og er stukket af til et sommerhus i toppen af Danmark ud til Vesterhavet. Tanken om at skulle glo på de samme vægge derhjemme i 4-5 uger mere (fra da vi tog beslutningen), blev simpelthen for deprimerende. Heldigvis kan Tim arbejde fra alle steder, hvor der er Wifi-forbindelse og Bella modtager jo også hjemmeundervisning. Det er sgu lidt hyggeligere at kigge på hav og klitter end den samme vilavej. Og lyset… åh lyset heroppe! Det er helt anderledes end det er de fleste andre steder i resten af kongeriget på denne årstid. Vi har haft brug for solbriller flere dag – det er helt fantastisk! I går havde vi -12 grader og det var helt magisk at gå en tur på en helt frossen strand i smuk solskin. Humøret har virkelig fået et nøk op her i denne mærkelige tid under Lockdown vol. 2.

Kjolen her købte jeg lige inden jul og det var den, jeg havde på juleaften – hvor jeg dog aldrig fik foreviget outfittet. Juleaften var den stylet med stiletter og hårbøjle, hvor jeg heroppe har stylet den med en grovere støvle. Kjolen er faktisk nedsat med 50% HER. Tasken er i nogle stykker, der har spurgt indtil, da den ikke er til at finde i grøn online mere. Den er vist helt udsolgt. Jeg har dog insider-viden og ved, at der står en enkelt tilbage inde i Magasin her i Odense. Den burde jo være der, når vi åbner igen… – bare et tip! Da vi blev lukket ned 17. december, havde vi en enkelt grøn og et par stykker i sort tilbage. Så kig forbi Magasin Odense, når vi åbner igen, hvis I gerne vil have fingrene i den. Det er en ret perfekt hverdagstaske. Størrelsen er genial og jeg går slet ikke med andre i øjeblikket.

Jeg håber, at I er ved godt mod derude. Jeg ved, at det for nogle er rigtig hårdt for tiden. Savnet til meget er stort. Pas på jer selv <3

bloglovin

Januar shopping cravings

Jeg kan næppe være den eneste, der onlineshopper (og online-kigger) lidt mere herunder en lockdown. Jeg prøver at tænke lidt over, hvilke webshops der også har fysiske butikker og derfor lider lidt mere end dem, der kun er webshops. De har store udgifter og tab i forhold til dem, der kun har en webshop og derfor kan fortsætte deres business as usual. Jeg kan da ikke undsige mig at shoppe på rene webshops helt, men jeg prøver virkelig at tænke over det – især hvis det samme produkt fås flere steder. Så vælger jeg den webshop til, der eventuelt også har fysiske butikker.

Nå, her er nogle af mine shopping cravings her i januar…

  1. Jeg har længe kigget på denne smukke kjole fra Neo Noir. Fint snit og skønne farver. Generelt er jeg blevet ret glad for Neo Noir! Kjolen fås HER
  2. I et stykke tid har jeg gået og har sparet sammen til en taske, der i mange år har været en af mine drømmetasker. Den er fra YSL, ligesom denne*, men det er ikke præcis den, da jeg nu har set “min” blive udsolgt to steder og af frygt for at den bliver udsolgt flere steder, så venter jeg med at linke til “den rigtige”, indtil den er kommet hjem til mig at bo. Jeg er virkelig tæt på og regner med, at den bliver klikket hjem i denne eller næste måned. Åh hvor jeg glæder mig!! Den her i kollagen kan købes HER* Er der en af taskerne fra YSL, der også er på jeres drømmeliste over tasker?
  3. Jeg prøver virkelig at skære ned for mit forbrug af friske afskåret blomster, da det både er dyrt i længden, men heller ikke særlig klimavenligt. Jeg er faldet over disse smukke blomster fra mærket Studio of Paper Flowers, der er – som navnet indikerer – lavet af papir. Jeg vil købe en 5 stykker og stille i en vase sammen. De fås i rigtig mange farver og kan købes HER
  4. Lige nu er jeg ved at tygge mig igennem bøgerne fra Bridgerton-serien*, men når jeg er færdig med den, så er Pigen fra det store hvide skib* mit næste læseprojekt. Det er ingen hemmelighed, at jeg er svært begejstret for samtlige bøger, jeg har læst af Mich Vraa; både hans vestindiske triologi og også den senest Vaniljehuset*, så jeg er sikker på, at jeg også kommer til at kunne lide hans nyeste skud. Den udkommer 31. Januar og den kan forudbestilles HER*
  5. Jeg får totalt Ganni-vibes fra den her kjole* – men den er bare noget mere prisvenlig, end hvis der havde stået Ganni i nakken på den 😉 Den kunne jeg sagtens se mig selv i! Jeg har allerede klikket denne kjole* hjem, da prisen var for god til, at jeg kunne lade være (og jeg har allerede flere ideer til måder, den kan bruges på). Den HER* kjole er også sød og har den skønneste farve!
  6. Uh farven på den her kjole* er simpelthen så fed! Og jeg tror, at moden skifter snart, så de lidt længere kjoler bliver skiftet ud med nogle noget kortere modeller (der sker typisk altid en modreaktion til en trend, når den har været der længe nok). Jeg er selv ved at være lidt træt af de halvlange kjoler. Den her* kunne være et godt bud på en kortere kjole!
  7. Núnoo er lige kommet med en ny model, der hedder HONEY og jeg er så vild med den! Den bliver nødt til at finde hjem til mig på et tidspunkt, men jeg skal lige have besluttet mig for, om den skal være babyblå eller sort. Og så vil jeg gerne lige se de to forskellige størrelser, den kommer i, i virkeligheden. Vi skulle også få modellen inde i Magasin (når vi åbner igen, suk!), så der tænker jeg lige, at den skal gramses på. Den kan købes HER
    Og så har jeg iøvrigt lige købt et af deres sweatsæt, som nu er sat ned HER. Det er ret lækkert og perfekt her under lockdown!

Hvad har I planer om at klikke hjem her i januar?

bloglovin

9 fine kjoler

Neo Noir kjole Munthe Magasin dunord kjole

1/ MbyM HER*   2/ Magasin du Nord Collection HER   3/ Munthe HER*
4/ Y.A.S. HER*   5/ Magasin du Nord Collection HER   6/ Neo Noir HER*
7/ Mbym HER*   8/ H&M HER 9/ Neo Noir HER*

Man kan aldrig få for mange kjoler! (Jeg kan i hvert fald ikke). Lige nu er jeg begyndt at kigge lidt på kjoler, som også kan bestå til efteråret. Jeg har ikke købt nogle endnu, men jeg er i gang med den helt store søgning. Især fordi jeg gerne vil have et par nye til, når jeg skal tilbage på arbejde. Desuden kan jeg jo i den forbindelse godt begynde at kigge efter kjoler, som ikke nødvendigvis er ammevenlige, da babserne jo ikke skal hives frem på jobbet (helst, ha ha). I min søgning er jeg faldet over disse 9 fine kjoler, som alle er nogle, jeg godt kunne se mig selv i. Og til jer der ammer, så er det faktisk de fleste, der kan åbnes foran. Mine egne favoritter er nr. 1* (den er jeg såååå tæt på at nappe), nr. 2 (virkelig det pæneste print!) og nr. 5. Sidstnævnte ved jeg dog ikke rigtig, om den vil passe til min kropsform, men det må næsten komme an på en prøve, da den er fra Magasin og derfor kan jeg jo købe den i den fysiske butik (og prøve den inden). Måske virker det selvmodsigende for en, der tit linker til webshops, men husk også at bruge de fysiske butikker. De lukker i hobetal i alle danske byer (og også i resten af verden), grundet at alle webshopper efterhånden. Jeg forstår godt bekvemmeligheden, men vi skal bare huske at bruge butikkerne også, hvis vi altså vil beholde dem. Jeg har gjort mig klart færre fejlkøbt i butikker end online og jeg får altid byttet fejlkøb fra butikkerne igen, hvorimod jeg mange, MANGE gange har glemt at få sendt noget retur til en webshop indenfor tidsgrænsen. Det var bare lige en tanke at gå på weekend på – og noget som jeg selv øver mig meget i at gøre (købe mere i butikkerne. Jeg kunne godt tænke mig at det blev mere 50/50 hos mig selv). I øvrigt kan I lige få dette tip med: Magasin har -20% (med Goodiecard) på alt fra deres Magasin du Nord collection (gælder også mærket Bakito til børn) denne weekend, så det betyder at der til og med søndag er rabat på nr. 2 og nr. 5.

Efter jeg har lavet kollagen her, så er jeg også faldet over denne kjole (som jeg dog ikke kan finde ud af, om den er for sommerlig?), denne kjole* som er SÅ smuk og så den her HELT fantastiske fløjskjole*. Sidstnævnte er nærmest indbegrebet af efterår.

I’ve started to look for dresses that will be great for autum. I haven’t bought any yet, but in my search I found these 9 lovely dresses and wanted to share them with you. After making this collage I also found this dress (but is it more fit for Summer?), this pretty thing* and this amazing dress*. The last one is PERFECT for autum!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Outfit of the day #465

Neo noir anjuska dot dress kjole missjeanettNeo Noir anjuska dot dress kjoleNoe Noir anjuska dot dress

Reklamelinks markeret med *
Neo Noir dress (HERE) – Sui Ava hairband (HERE*) – Carla F shoes

Da jeg postede dette outfit sidste år, havde jeg ingen idé om, at der ville gå næsten et år, før jeg ville lægge et nyt outfit op på bloggen. Det er jo helt vildt! Ikke fordi jeg ikke har vist mig på bloggen siden (det har jeg), men ikke i form af et “klassisk outfit-indlæg”. I starten handlede det om travlhed. Så fandt jeg ud af, at jeg var gravid og det skulle jo skjules – og derfor var outfits på bloggen en smule angsprovokerende. Hvad nu hvis I alle gættede det? Desuden led jeg af kvalme i de første måneder og følte derfor virkelig ikke for at stå foran et kamera. Så startede jeg nyt job og tiden var derfor knap. Efteråret var næsten ovre på, hvad jeg føler var et øjeblik og til sidst i graviditeten følte jeg mig – ligesom mange andre gravide – som en hval og havde ikke lyst til at blive foreviget. På trods af at jeg tog under 10 kg på denne gang. Siden Floras fødsel har jeg lige skulle “finde” min krop igen. Samtidig har jeg helt seriøst levet i forvasket t-shirts og shorts i ugevis ad gangen og derfor egentlig ikke haft noget nævneværdigt at vise jer. Jeg har heller aldrig købt så lidt tøj til mig selv, som jeg har de sidste par måneder. Jeg giver lige min krop lidt tid til at finde tilbage til sig selv, før jeg shopper løs igen.

Det hele kan lyde som undskyldninger, og jeg har tænkt meget over teksten til mit første outfit her efter den lange pause, graviditet og fødsel. Men det er ikke ment som en undskyldning. I den overfladiske verden, som blogland og instagram kan være, så synes jeg, at det er vigtigt at belyse, at det ikke er os alle sammen, der hopper i vores “før-jeg-blev-gravid”-skinny jeans fire uger efter fødslen og som bare ser brandgodt ud på trods af maks to timers søvn om natten. Jeg ser pisse træt ud, er bleg og selvom der er røget lidt af graviditetskilo, så er der stadig nogle ekstra på. Og sådan er det. De skal nok forsvinde på et tidspunkt, men jeg nyder min baby, barsel og tager det stille og roligt. Jeg prøver virkelig ikke at gokke mig selv oven i hovedet denne gang. Det er spild af tid! Jeg indrømmer dog, at jeg synes, at det er en smule angstprovokerende at stå her foran flere tusinde med de ekstra kilo, kæmpe ammebryster og et hængt ansigt. Men vi ikke rykker ved nogle grænser, hvis man kun popper hovedet frem, når alt er pænt og poleret.

Outfittet her er fra i søndags til Floras dåb, hvor jeg var hoppet i et udsalgskøb. Jeg lærte faktisk først mærket Neo Noir at kende, efter jeg startede i Magasin. Jeg ved ikke, hvordan jeg har kunne overse det, fordi kan altså noget! De laver virkelig fine kjoler og til gode priser. Skoene købte jeg i sommers og så måtte jeg selvfølgelig lige peppe det hele op med en perlehårbøjle. Jeg følte mig pæn, det hele var samtidig behageligt at have på og det vigtigste; jeg kunne få bryster hurtigt frem, når Flora var sulten. Der kommer et indlæg om selve dåben meget snart!

I finder alle mine andre outfits HER

Kan I have en skøn søndag <3

I haven’t posted any outfits for soooo long, but here’s finally one. I wore this to Floras Christening on Sunday and I felt nice and comfy – and most importantly; I could easily breastfeed in it. I’m gonna share photos form her Christening very soon!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin