Serie-anbefalinger: Homeland og Breaking Bad
Nu hvor jeg har været på barsel snart 2 mdr, så har jeg fået slugt en del TV serier. Jeg er pt lidt træt af film og er derfor inde i en periode, hvor TV serier er et hit! På den danske front er jeg endelig igen up-to-date med Borgen. Måske er jeg lidt farvet af at ha’ en fod indenfor i den politiske verden, men synes virkelig det er en god serie. Nogle ting kommer farligt tæt på den virkelige verden, hvor andre omvendt er liiiidt overdrevne.
Jeg har fået købt en del DVD bokse den sidste måned og to af de bedste serier jeg der har fået anskaffet mig er de følgende to:
Breaking Bad
I har måske allerede hørt om serien før, men det er virkelig også en af de bedste serier jeg har set i et par år! Helt basalt handler den om Walter White – en midalderende kemilærer på den lokale high school. Han får pludselig konstateret lungekræft, men istedet for at dele det med sin familie, så holder han det hemmeligt og begynder istedet for at fremstille stoffer sammen med en af hans tidligere elever for at kunne efterlade en masse penge til sin familie. Stoffer der er af så høj kvalitet, at de hurtigt bliver populære “cookers” og derved hives ind i en kriminel og farlig verden. Stadig imens Walter prøver at holde både kræftsygdom og ny kriminel løbebane hemmelig for familien.Jeg skulle lige “ind” i serien før jeg blev hooked – men så blev jeg også først rigtig hooked! Der er pt 4 færdige sæsoner og så er sæson 5 i gang i USA for tiden. Det bliver desværre den sidste sæson.
I kan faktisk få de 3 første afsnit for kun 50 øre HER hos CDON. Så kan I jo se om det er noget for jer før man køber flere sæsoner.
Og så kan man få sæson 1-4 i en samlet box HER (langt billigere end at købe hver enkelt sæson seperat som jeg gjorde… dumt!).
Homeland
Homeland er en endnu nyere serie, hvor vi følger CIA agenten Carrie (spillet af Claire Danes… I ved, hende der engang snavede med Leo i Romeo & Julie 😉 ). Hun har været “agent i marken” flere gange i mellemøsten, men er pt agent hjemme i USA. Under en aktion i Irak finder man marineofficier Nicholas Brody, som har været forsvundet “missing in action” i 8 år. Det viser sig, at han har været holdt til fange, er blevet udspurgt og tortureret. Samtidigt med at han bliver fundet, genforenet med sin familie og kommer tilbage til sit liv i USA, så får CIA agenten Carrie et tip om, at en amerikansk soldat er blevet “turned” og nu arbejder hemmeligt for Al-Qaeda. Kunne denne soldat være Nicholas Brody? Det prøver Carrie nu at finde ud af, selvom hun langt hen ad vejen er alene om at have denne mistanke. Homeland er voldsomt spændende og jeg var faktisk hooked allerede fra første afsnit! Jeg mener, at jeg slugte hele første sæson på 2-3 dage!
Sæson 1 kan købes HER
Sæson 2 kommer til DK på DVD om nogle måneder (og sæson 3 er på vej på TV i USA)
Indeholder affiliatelinks
Vi har samme smag i serier! 🙂
Især Breaking Bad er en af de bedste serier jeg nogensinde har set.. men skal godt nok også love for at sidste del af 2. sæson på Homeland var fantastisk!
Venter utålmodigt på at de sidste sæsoner af begge serier lander.. Det er godt nok noget af nogle cliffhangers der er blevet leveret på begge!!
//Louise
Ps. Jeg har smugset første del af sæson 5 på BB – det bli’r mere og mere crazy og nervepirrende!! Og og, sidste delsæson kommer først til efteråret, eller også er det foråret 2014? Føles som om der er en evighed til! Mega irriterende! Der er virkelig noget at se frem til 🙂