20% rabat på børnetøj hos H&M

H&M børnetøj 20% rabatkode

Reklamelinks markeret med *

1/ Strikbukser HER*   2/ Strik HER*   3/ Hue HER*   4/ Strikdragt HER 5/ Kjole HER*
6/ Cardigan HER*   7/ Fløjlsbukser HER 8/ “Future astronaut” t-shirt HER*   9/ Strikdragt HER*

Hvis I, ligesom jeg, er ved at (prøve på) få styr på børnenes efterårsgarderobe, så vil jeg lige dele dette tip med jer. H&M har online lige nu 20% rabat på alt til børn, hvis I shopper HER* og bruger rabatkoden 9238. Det gælder til og med på søndag! Jeg har selv lige lagt en ordre, hvor blandt andet nr. 1* og nr. 7* er i. I kollagen her har jeg valgt flere af tingene i lidt mange lyserøde nuancer, men flere af dem findes også i andre farver – bare klik på linkene.

Happy shopping og rigtig god weekend 🙂

If you use the discount code 9238 it will give you 20% off everything in the kids section at H&M. It’s valid until (including) this Sunday. You can shop HERE*

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Nu kan det *biiip* være nok

Linicin forebyggende mod lus

Reklame for Linicin

Kender vi ikke alle den følelse, når vi opdager, at der er kommet lus med hjem? Udover besværet med at alle skal tjekkes, have kur, sengetøj mm skal vaskes, så synes jeg faktisk at det værste er, at man også lige skal have informeret vuggestue/børnehave/skole. Det er SÅ normalt at få lus, men jeg synes stadig, at det er ret pinligt. Da jeg først fik tilbudt denne kampagne, så var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg havde lyst til at lave et indlæg om lus. Det er ikke så “sexet”. Der er nemlig noget tabu og pinligt forbundet med det. Jeg nævnte kampagnen for Tim og fortalte at vinklen på det hele faktisk var at få brudt tabu omkring at have lus, men at jeg var i tvivl om, jeg ville lave den, fordi jeg synes, at det er pinligt at skrive, at man har haft det. “Så er det da netop derfor, at du skal sige ja til den kampagne?”. Og det havde vi jo allerede svaret – det var jo lige netop pointen.

Så here it goes.

Jeg har selv haft lus 2-3 gange i mit liv. En eller to gange som barn og så en som voksen. Det er vist 10 år siden sidst. Tim og jeg havde ikke kendt hinanden så længe og jeg var med til en sammenkomst i hans familie. Et par dage efter får vi at vide, at en af de andre havde opdaget, at vedkommende havde fået lus, så vi skulle lige tjekke efter. Ingen andre havde fået dem – på nær mig. Og jeg havde ikke en gang siddet ved siden af personen til middagen. Jeg havde bare krammet vedkommende, da vi sagde hej og farvel – men mere skal der ikke til. Jeg var bare uheldig, at der lige i de få sekunders kram var et lille “husdyr”, der syntes, at det ville skifte bolig. Shit, jeg syntes, at det var pinligt der.

Og vi giver den her pinlige følelse videre til børnene. Bella havde en omgang sidste år og jeg tror, at hun kunne mærke, at vi syntes, at det var noget, vi ikke skulle tale for meget om. Hun virkede selv pinlig berørt over det og ville ikke have, at vi nævnte det for nogen. Det er altså lidt vildt, at en pige på 5-6 år allerede kan fornemme den slags. Det åndssvage er jo, at selvom det ikke er en fest at have lus, så handler det i sidste ende bare om, at man har været uheldig og været i nærheden af lus i omløb. Det handler ikke om dårlig hygiejne (faktisk kan lus bedst lide rent hår – fedtet hår kan de ikke særlig godt kravle rundt i) og man er ikke en dårlig mor eller far, fordi ens barn har fået lus. Også selvom jeg følte mig lidt sådan, da vi, efter at have sagt det i institutionen, kom over til det store skilt på fællestavlen, hvor der stod “VI HAR LUS” (ligesom de skriver “Vi har skoldkopper”, “Vi har mund-, fod- og håndsyge” osv). “Det er så os”, tænkte jeg og hvor er det fjollet. Det er jo ingens skyld. Det eneste man som forældre har ansvaret for, er at gøre noget ved det, når man opdager det. Og gad vide, om nogen venter lidt længere med at sige det til skolen (eller slet ikke siger det?), fordi det er pinligt og derfor er de andre forældre ikke ekstra obs på at tjekke – og så når lusene måske at sprede sig mere, inden de bliver opdaget? Jeg tror i hvert fald ikke, at det er alle, der fortæller det.

Linicin Prevent spray mod lus

Jeg tror faktisk kun, at B har haft lus en enkelt gang og det er under 1 år siden. Hun var 5 år og derfor stor nok til, at man kunne forklare hende, at en kur var nødvendig. Jeg har derfor ikke en masse gode råd, hvis man står med et mindre barn med krudt i røven, hvor man gerne skulle have dem til at sidde stille under en gang behandling. Men Bella elsker at være ved frisøren, så jeg lavede et setup ude på vores store badeværelse, hvor vi tog en skammel hen foran spejlet, ipad’en på bordet og hun fik noget at drikke. Derefter gik vi i gang med kuren og Bella endte faktisk med at synes, at det var vildt hyggeligt. Prøv at gøre det til en hyggelig stund!
I øvrigt så vidste jeg ikke, at man faktisk kan forebygge lus. Så næste gang man får at vide, at der er lus i institutionen eller skolen, så kan man bruge denne Linicin Prevent Spray, der gør, at lusene ikke har lyst til at hoppe over i hår, der er sprayet med produktet. Den har vi nu stående i skabet og den kommer klart i brug, hvis vi får en besked om lus i klassen. Det er federe at forbygge (for alle parter) end det er at skulle igennem behandling, tjekke hele familien grundigt i en længere periode, vaske tøj og sengetøj og så videre. Men er uheldet ude, så har Linicin selvfølgelig også lusekur. I kan købe Linicins produkter lige HER

Få flere gode råd til behandling af lus på www.luseguiden.dk

Husk altid at læs indlægssedlen inden brug HER

bloglovin

Outfit of the day #469

ICHI dress missjeanett SkagenICHI stripy dress

Reklamelinks markeret med *

ICHI dress (HERE) – Ray-Ban sunglasses – DKNY bag – ZARA shoes

Er jeg den eneste, der har totalt optur over, at sommeren kommer tilbage i den kommende weekend? Jeg var altså ikke helt klar til at sige farvel til 25 grader og sige hej til efterår. Det skulle vare weekenden over og et par dage ind i næste uge, men derefter det så nok slut, så det er med at nyde det. Vi skal ikke på mere solferie i år (men skal til Tyskland og i sommerhus i oktober), så det er med lige at suge den sidste omgang D-vitamin til sig.

Måske har I fulgt med på instagram den sidste uges tid, men ellers så kan jeg fortælle, at jeg har været helt underdrejet, da Flora sover helt af helvede til for tiden. Hun er ved at få sin første tand og det driller hende virkelig meget (og ødelægger vores nattesøvn). I nat er hun vågnet næsten en gang i timen og det er 3. nat hun gør det, så jeg er efterhånden en zombie. Samtidig er Tim tilbage i byrådet efter barsel og sommeferie, og det startede selvfølgelig i denne uge, så jeg har været ret alene med begge piger. Jeg havde ellers så gode intentioner og havde tænkt mig at skrive masser af blogindlæg, lave opskrifter (har et par stykker til jer, som jeg ikke har fået delt endnu) og så starte på at skrive den bog, som jeg har tænkt på i over et år nu. There, I said it – nu forpligter det! Men har jeg fået gjort noget af alt det? Not really.

Outfittet her er fra vores ferie i Skagen, hvor vejret var så dejligt. Kjolen fra ICHI fik jeg i fødselsdagsgave af Tim og pigerne og den har været en af mine favoritter hele sommeren. Den kan jeg også bruge, når jeg skal tilbage på arbejde, men jeg skal have fundet mig et par kjoler mere inden da (lurer blandt andet på denne her* lige nu. Er vildt med printet!).

An outfit from when we were in Skagen earlier this Summer. And now Summer is coming back to Denmark this weekend – I can’t wait!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

10 ting jeg vil lave i august

GRO kjole HERH&M cardigan HER* – Milledeux hårspænde HER*

Årets sidste sommermåned. Suk, jeg er altså ikke parat til efterår og kulde, men lad os krydse finger for noget indian summer her på falderebet.

I august vil jeg…

  1. … heppe på, at sommeren virkelig ikke er slut endnu. Come on, det kan da virkelig ikke være dét, vel? Der må da komme noget mere?
  2. … prøve at fatte, at Bella havde første skoledag i mandags. Crazy!! Men nøj hvor er hun glad! Min søster tog fra København og kom med – og så gik vi efterfølgende ud og spiste på Nouvelle. Det blev en rigtig festdag <3 Det er i øvrigt så lækkert på Nouvelle… stor anbefaling! (I kan læse indlægget om dem i min Odense guide her). Bella har længe været ret klar til skole, så det virker som en stor forløsning for hende. Jeg håber, at hun får en lige så dejlige folkeskoletid, som jeg havde. Jeg har stadig mange gode mennesker fra den tid i mit liv i dag.
  3. … købe den den her poncho*. Hvor vil den være genial til gåture med barnevogn, når efteråret begynder at banke på. Og shit, den er billig! Jeg ville i øvrigt ikke have noget imod at have denne kjole* inden under
  4. … selvfølgelig afsted med damerne og bioklubben. I denne måned hepper jeg på, at vi enten skal se Once upon a time… in Hollywood (med Leo og Pitt!) eller Ser du månen, Daniel. Har I bioplaner i denne måned? Vi har allerede været afsted en gang for at se Carmen & Lola. Der kommer snart en anmeldelse af den HER på profilen.
  5. … stoppe mig i at købe flere udsalgsfund til pigerne. Men ihhhh hvor har jeg sparet mange penge på en masse gode ting til dem. Blandt andet har jeg købt denne kjole* til Bella og denne fine sommerdragt* til Flora (sommerdragten har jeg købt forud i en størrelse, der passer hende næste sommer). Køber I også forud på udsalg til jeres børn?
  6. … prøve at spise frokost hos Boris Fisk i Kerteminde. Har hørt godt om det og der skulle være hjemmerøget fisk og pil-selv-rejer. Har I været der før?
  7. … få styr på, hvad der skal købes til vintergarderoben til pigerne. Især skal jeg have styr på overtøjet. Jeg har været meget i tvivl om det til Bella, da jeg overvejede, om hun skulle have et todelt sæt i stedet for en flyverdragt. Efter en masse gode råd på instagram (tak for dem!), så har jeg besluttet, at vi napper en flyverdragt et år mere og så går vi over til todelt næste år. Flere af jer skrev nemlig, at jeres unger glemte overtræksbukserne i farten og iver over at komme ud til frikvarter, så I fik børnene hjem våde, kolde og beskidte.
  8. … glæde mig til nye sæsoner af det danske Gift ved første blik og Mindhunter. Sidstnævnte gør at jeg bliver nødt til at genoptaget vores Netflix abonnement, da vi faktisk opsagde det i foråret, fordi ingen af os brugte det særlig meget. Men så kan jeg også lige få set den nyeste sæson af The Rain og Tim kan se 3. sæson af Stranger Things, som han var ret vild med (jeg havde mareridt i tre dage efter at have set to afsnit, så jeg sprang ret hurtigt fra den). Og så er det nok meget smart at beholde Netflix indtil november, hvor der kommer ny sæson af The Crown. Derefter opsiger jeg det nok igen… jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes, at Netflix er faldet voldsomt af på den? I starten var det megafedt, at de lavede deres eget indhold, men nu synes jeg næsten, at de laver FOR meget og kvaliteten af det er også faldet enormt. Er jeg den eneste, der har det sådan?
  9. … prøve at gøre mere ud af vores morgenmad i weekenderne. Det kunne være hyggeligt og så har jeg samtidig også nogle ideer til noget grød mm, som jeg gerne vil have testet af. Hvis det bliver godt, så skal jeg selvfølgelig nok dele opskrifter 😉
  10. … få gået nogle længere ture med Flora i barnevognen. Både fordi hun synes, at det er sjovt at kigge på alting, imens vi går, men også fordi det er en enormt rar måde at få bevæget sig på.

Hvad har I af fine planer her i august?

In August I wanna watch “Once upon a time… in Hollywood”. I want eat here after Bellas first day in school (somebody, stop time!!). Buy this poncho* and this dress* for autum. Look forward to a new season of the Danish “Married at first sight” and “Mindhunter” on Netflix.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Applepie on the rocks cocktail

Applepie on the rocks cocktail reciepe opskrift

Simpel, spicy, sød og alligevel frisk. Det er nok en meget god beskrivelse af en Applepie on the rocks. Hvis man først har de to typer af alkohol stående (vaniljevodka og Jack Daniels Fire), så kan man altid hurtigt mixe en Applepie on the rocks sammen til gæster (eller som en hurtig fredagscocktail), hvis man kan få fat i æblejuice. Sørg for at købe en god æblejuice. Generelt synes jeg selvfølgelig, at man skal købe nogle gode varer, men især i en simpel cocktail med få ingredienser, som denne, der kan man virkelig smage, hvis man køber den billigste juice. Køb en god, lækker ufiltreret økologisk variant. Jeg plejer at bruge den økologiske æblejuice fra ALDI, der står på køl.

Opskriften på Applepie on the rocks til 1 person:

3 cl Jack Daniels Fire (kan købes HER*)
3 cl vaniljevodka (kan købes HER*)
8 cl æblejuice ufiltreret (køb en god æblejuice – man kan virkelig smage forskellen!)
1 knivspids kanel
isterninger
Eventuelt hele kanelstænger til at pytte med (og man kan faktisk også bruge dem lidt som “sugerør” – læs det længere nede)

Udstyr: en cocktail shaker

Kom Jack Daniels Fire, vaniljevodka, kanel og æblejuice i en shaker og tilføj en enkelt isterning. Shake indtil du kan mærke, at shakeren (og dermed indholdet) er godt koldt. Tag en sjusglas og kom en håndfuld isterninger i. Hæld derefter din Applepie on the rocks i glasset. Skal din Applepie on the rocks være ekstra fin, så kan der pyntes med en kanelstand eller to. Faktisk prøvede jeg at bruge min kanelstang som “sugerør” og det fungerede upåklageligt – samtidig med at det gav ekstra meget kanelsmag. Det kan anbefales!

Applepie on the rocks kan drikkes hele året, men man forbinder især æbletærte og den krydderede smag fra kanelen med efteråret og derfor er det oplagt (især) Applepie on the rocks kalder på én i efteråret. Jeg håber, at I kan lide min Applepie on the rocks! 🙂

I finder alle af mine andre cocktail opskrifter HER

applepie on the rocks cocktail opskrift reciepe

Simple, spicy and sweet is three good words to describe my Applepie on the rocks cocktail. To make one Applepie on the rocks you need 3 cl Jack Daniels Fire, 3 cl vanilla vodka, 8 cl applejuice, a pinch of cinnamon, icecubes and some cinnamon sticks for decorating (and you can actually use the cinnamon sticks as a straw too!). Pour Jack Daniels Fire, vanilla vodka, cinnamon and applejuice into your cocktail shaker. Add one icecube too. Shake until it all is nice and cold. Take a glass, fill it with icecubes and pour your Applepie on the rocks cocktail into the glass. Add the cinnamon stick and voilá! Enjoy!
You can find all my cocktails HERE and you can follow my Cocktails board on Pinterest HERE

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin