Min fødselsberetning med Flora

Lørdag aften d. 24. november var jeg i et underligt humør. Jeg var helt klart hormonel; trist, utålmodig og nervøs for den kommende fødsel. Begge gange jeg har været gravid, har jeg sidst i graviditeterne desværre været bange for, at der skulle ske mig noget under fødslen. Det er så usandsynligt i Danmark, men jeg har alligevel frygtet det. Tim og jeg fik os en god lang snak den aften, der varede til ud på natten. Jeg blev beroliget og vi fik snakket om alt muligt andet også. Jeg elsker, når vi snakker til ud på natten. Det minder mig om dengang, hvor vi lige havde mødt hinanden og gjorde den slags flere gange om ugen. Kyssede eller snakkede, ha ha. Ved en 03-tiden var Tim ret træt og lagde sig til at sove. Vi besluttede os for at lave sleep-over i stuen og hev dyner og madrasser (og en sovende Bella) ned. Jeg havde stadig en urolig følelsen i kroppen og kunne ikke rigtig falde til ro. Derfor lagde jeg mig til at se Boligkøb i blinde (har I set det? Det er godt nok crazy!). Jeg gjorde en ihærdig indsats for at falde i søvn, men det lykkedes ikke rigtig. Jeg døsede hen et par gange, men faldt ikke rigtigt i søvn. Jeg skulle også tissede hele tiden. Det er ikke noget nyt, når man er højgravid, men jeg syntes, at det var lidt hyppigere denne nat. Det var heller ikke bare hvilken som helst nat – fandt vi ud af.

Jeg har – ligesom sidst med min fødselsberetning med Bella (HER) – skrevet det i dagbogsform.

Søndag d. 25. november kl. 05.30:
Omkring kl. 05 falder jeg næsten i søvn, men vågner en halv time senere, da jeg virkelig skal tisse. Tror jeg. Da jeg rejser mig op, går mit vand. Helt som på film – PLASK – og der er vand på gulvet. Jeg bliver en blanding af lettet og nervøs. Jeg er som sagt lidt bange for fødslen, men er også begyndt at blive utålmodig og selvom jeg på dette tidspunkt kun er 39+6, så føler jeg, at jeg er gået meget “over tid”, da jeg fødte Bella 38+6. Jeg vækker Tim ret hurtigt og fortæller ham, at jeg er ret sikker på, at mit vand er gået. Fødslen starter derfor på præcis samme måde, som med Bella. Hvilket også gør mig nervøs, da det endte med at blive en hård og ret lang fødsel (51 timer).

Søndag d. 25. november kl. 06.00:
Jeg er helt sikker på, at mit vand er gået – og der bliver ved med at komme nyt vand ud. Jeg ringer derfor til OUH (Odense Universitetshospital) og giver dem besked. Jeg får en tid til tjek nogle timer senere, men får besked på at ringe, hvis jeg begynder at få veer.

Søndag d. 25. november kl. 07.00:
Der begynder nu så småt at være noget, der minder om veer – og de kommer og går. Præcis som veer. De er dog ikke særlig kraftige og jeg har seriøst haft menstrutionssmerter, der gjorde mere ondt. Men jeg bliver faktisk glad over, at kunne mærke at der sker lidt, da der med Bella gik et døgn, før jeg fik rigtig veer (og først efter jeg fik vestimulerende drop på hospitalet). Tim skriver til vores venner, som vi har aftalt skal passe Bella imens og får hurtigt svar, at de står klar (åh hvor er sådan nogle venner guld værd, når vi ikke har hjælp fra bedsteforældre).

Søndag d. 25. november kl. 09.00:
Tim får pakket en taske til Bella, gjort hende klar og kører hende over til vores venner. Jeg må virkelig skjule, at jeg er enormt rørt, da jeg siger farvel til hende. Bella er bare i strålende humør! Hun glæder sig til at skal lege med vores venners datter og over at lillesøster nu endelig vil ud! Vi forbereder hende dog på, at det godt kan tage lidt tid.

Søndag d. 25. november kl. 10.15:
Vi kører ud på OUH til vores tid til tjek.

Søndag d. 25. november kl. 10.30:
Jeg bliver undersøgt af en jordemoder og en jordemoderstuderende, der (desværre) kan fortælle, at jeg kun er cirka 1 cm åben. Der er lang vej igen og jeg har ikke rigtig fået noget, der minder om rigtige veer, der gør rigtigt ondt.

Søndag d. 25. november kl. 11.00:
Vi lægger en plan for, hvordan vi skal få gang i det hele og aftaler, at jeg skal prøve at tage nogle piller, der sætter gang i veerne. Jeg får en med det samme (den type man skal sluge) og de kører samtidig en strimmel på lillesøster for tjekke, at hun har det godt inde i maven. Det har hun heldigvis. Jeg får flere piller med hjem og får besked om, at jeg skal tage en ny hver 2. time – indtil der er kommet godt gang i veerne. Når der er det, så skal jeg stoppe med at tage dem for at undgå at ende i vestorm. Vi kører efterfølgende hjem igen.

Søndag d. 25. november kl. 11.30:
Jeg ligger mig på sofaen i håb om at få lidt søvn, da jeg jo nærmest ikke har sovet det meste af natten. Tim sender vores venner, der passer Bella, en statussms for at forberede dem på, at det godt kunne ligne, at jeg får endnu en lang fødsel. Imens masserer han mine fødder og jeg formår at få sovet en lille time.

Søndag d. 25. november kl. 12.45:
Jeg vågner fra min lur, fordi jeg begynder at have tiltagende veer. Faktisk tager de så hurtigt til, at jeg bliver i tvivl, om jeg vil tage flere piller. Jeg vil enormt gerne undgå en vestorm, som jeg prøvede under fødslen med Bella. Efter at have snakket frem og tilbage med Tim, så ringer jeg til OUH for at høre, hvad de synes. Jeg og jordemoderen bliver enige om, at jeg springer pillen, som jeg skulle have taget kl. 13.00, over og ser de næste par timer an. Begynder veerne at forsvinde igen, så skal jeg gå i gang med pillerne igen.

Søndag d. 25. november kl. 13.15:
Jeg prøver at lægge mig til at sove igen, da jeg er enormt træt. Det lykkes mig at døse hen, men veerne er tiltagende og jeg vågnede derfor tit. Tim er en champ og fortsætter med at massere mine fødder, imens han ser fodbold (OB spiller tilfældigvis den søndag).

Søndag d. 25. november kl. 15.20:
Jeg vågner helt, da veerne begynder at nive ret meget. Jeg må virkelig trække vejret dybt og koncenteret, når de “topper”. Jeg finder stopuret på min telefon frem og begynder at registrere hver gang en ve starter, så jeg kan holde øje med hyppigheden og hvor længe de varer. Det gør jeg de næste par timer, imens jeg fortsat prøver at sove lidt. Jeg vågner hver eneste gang ve gør rigtig ondt.

Søndag d. 25. november kl. 17.45:
Tim synes, at jeg skal få lidt at spise, men jeg mærker ingen sult. Jeg har kun fået et stykke rugbrød med leverpostej og agurk hele dagen. Han får lokket lidt chips i mig, men mere bliver det ikke til. Jeg begynder at synes, at veerne virkelig river godt. De gør virkelig ondt og jeg kan slet ikke tale, når de først er der – og de tager til i hyppighed. Lige i disse timer kan jeg bedst lide at stå op ad væggen og rokke lidt, når de rigtig bider. Samtidig er jeg ret nysgerrig efter, hvor åben jeg mon er nu efter alle de timer med veer. Jeg ringer derfor til OUH og forklarer situationen. Jeg får en tid til tjek en time senere, men skal selvfølgelig komme med det samme, hvis jeg lige pludselig oplever en pressetrang. Det gør jeg dog ikke.

Søndag d. 25. november kl. 18.40:
Vi kører mod OUH og turen derud er forfærdelig. Mine veer gør virkelig ondt i den siddende position i bilen og man har ikke særlig mange muligheder for at bevæge sig i den fastlåste position. Turen føles dobbelt så lang som normalt.

Søndag d. 25. november kl. 19.00:
Vi bliver taget imod en rigtig sød jordemoder, der undersøger mig og desværre kan fortælle, at jeg kun er cirka 2 cm åben. Der er altså ikke sket særlig meget på alle de timer, siden jeg sidst blev undersøgt kl. 13.00. Skuffelsen står malet i ansigtet på både mig og Tim. Så åbenlyst, at der i min journal i dag står, at “paret er åbentlyst skuffede over den manglende fremgang”, ha ha. Men det var vi godt nok også og vi begge mister lidt modet på dette tidspunkt. Jeg bliver for alvor bange for, at jeg står foran en fødsel på flere døgn igen og jeg er SÅ udmattet, fordi jeg jo ikke rigtig har fået søvn. Desuden er jeg trist ved tanken om at være væk fra Bella i flere dage. I første omgang vil jordemoderen egentlig bare sende os hjem igen, men da hun ser vores reaktion, så går hun ud og taler lidt med sine kollegaer. Hun vil høre, hvad de kan gøre for os. Jeg spørger om den jordemoder, jeg har gået til under graviditeten er på arbejde, da jeg har været enormt glad for Lea og ville elske at føde sammen med hende. Det er hun desværre ikke, øv!
Imens hun taler med sine kollegaer, græder jeg lidt, da jeg ikke kan overskue en mulig lang fødsel igen. Tim trøster mig og jordemoderen kommer ind igen. De vil tilbyde os en såkaldt “flexstue”. Det er et rum, der er helt vores eget, men vi er teknisk set ikke indlagt. Der er senge, så vi kan slappe af og TV. Hun tilbyder mig også en omgang morfin, som vil tage toppen af mine veer og måske få mig til at slappe mere af. Så kan jeg måske få sovet lidt og jo mere afslappet kroppen er, jo bedre og hurtigere åbner man sig. Det takker vi ja til med det samme, da vi ikke rigtig kan overskue at skulle hjem. Desuden er mine veer hele tiden tiltagende og hvis jeg pludselig skulle ende i en vestorm, så vil jeg gerne være på hospitalet, så jeg hurtigt kan få noget smertestillende (for eksempel en epidural – ligesom sidst).

Søndag d. 25. november kl. 20.00:
Vi bliver ført ned på en lille hyggelig stue, hvor der står to senge. Der er redt op til os og jeg får en hospitalsskjorte på. Noget af det jeg husker mest tydeligt fra alle disse timer, er skæret af de to elektriske lys, der står på et lille bord på flexstuen. Det var så hyggeligt og før har jeg egentlig syntes, at de der elektriske lys var lidt kiksede. Efter fødslen har jeg selv købt to, der nu står i vores ene stuevindue og minder mig om den aften, hvor Flora var på vej. Den søde jordemoder giver mig morfin via en sprøjte i låret og fortæller, at der nok går en halv times tid, før jeg kan mærke effekten af den. Der står på bordet lidt sandwich og pastasalat til os, men jeg kan faktisk ikke huske, om jeg spiser noget på dette tidspunkt. Tim er sulten og spiser lidt og efterfølgende falder han i søvn på sengen ved siden af mig. Jeg døser hele tiden hen, men mine veer gør mere og mere ondt, så jeg vågner hele tiden. Morfinen tager lidt af smerterne og jeg kan bestemt takke den for, at jeg overhovedet er i stand til at døse hen på dette tidspunkt.

Søndag d. 25. november kl. 21.30:
Jeg kan huske, at jeg vågner og TV’et kører med en eller anden Keanu Reeves film på. Han er vist ved at redde verden, virker det til. Jeg vågner on and off fra min lur, når veerne gør rigtig ondt. Tim er helt væk i drømmeland.

Søndag d. 25. november kl. 23.00:
Den søde jordemoder fra tidligere tjekker mig en sidste gang, inden der er vagtskifte og hun har fri. Jeg er stadig kun 2 cm åben – “2,5 cm, hvis jeg er lidt gavmild”, siger hun. Fuck altså. Det går jo alt for langsomt og veerne gør så ondt nu, at jeg ikke kan overskue et døgn mere i den tilstand. Jordemoderen joker med, at hun aftenen før også havde tjekket en anden fødende på samme tidspunkt kl. 23. Hun havde også kun været omkring 2 cm åben, men pludselig var det gået stærkt og hun havde endte med at føde lidt over midnat. “Det kan pludselig gå rigtig stærkt, når det er jer andengangsfødende”. “Jaja”, tænker jeg. Det sker sgu ikke for mig! Jeg spørger, om jeg må få mere morfin, selvom jeg godt kan huske fra fødslen med Bella, at det er en engangsting. Og rigtig nok; jeg må ikke få mere. Øv!

Søndag d. 26. november kl. 00.00:
Veerne tager til i en grad, hvor jeg har svært ved at være i dem. De gør virkelig ondt og ingenting hjælper længere. Det er ligegyldigt om jeg står, går, sidder eller ligger – de gør bare fucking ondt. Tim vågner, da han godt kan fornemme, at der er ved at være gang i veerne. Jeg føler hele tiden, at jeg skal tisse og er ude på toilettet hele tiden. Hvad jeg ikke ved er, at det faktisk er en smule pressetrang jeg har…

Søndag d. 26. november kl. 00.20:
Der er ikke længere tid imellem veerne. Som den ene stopper, så går den næste bare i gang med det samme og jeg har svært ved at være i det. “Fedt, jeg er alligevel endt i en vestorm”, tænker jeg. Epidural – nu! Jeg har på et tidspunkt lige to sekunders pause og får fremstammet til Tim “Træk i snoren, TRÆK I SNOREN”. Han hiver i snoren, der sender et signal til afdelingen om, at man gerne vil have noget personale ind.

Søndag d. 26. november kl. 00.25:
En jordemoder kommer ind og Tim får forklaret situation, fordi jeg kan stort set ikke tale. Jeg får dog fremstammet “Veerne stopper slet ikke!”. Hun vil gerne lige undersøge mig for at tjekke, hvor åben jeg er, før vi taler om, hvad vi skal gøre nu. Jeg kan slet ikke lade hende gøre det, fordi veerne bare skyller ind over mig. Hun får et underligt udtryk i ansigtet og siger “Jeg bliver virkelig nødt til lige at tjekke dig nu” og det gør hun så. Få sekunder efter udbryder hun “Shit, du er helt åben og hun er på vej ud!”. Hun siger hurtigt, at hun lige vil tjekke, hvilken fødestue hun kan køre mig ind på – og så løber hun ud!

Søndag d. 26. november kl. 00.30:
Jordemoderen er hurtigt tilbage med en kørestol til mig. Veerne er ret heftige nu og jeg har virkelig lyst til at presse. Min mave laver nogle sammentrækning – som om at den prøver at presse hende ud. Jeg kan nærmest ikke stå op, men får sat mig i kørestolen og så løber jordemoder ellers med mig ned ad gangen – med en løbende Tim lige i hælene.

Søndag d. 26. november kl. 00.35:
Vi kommer ind på fødestuen, hvor jeg hurtigt kommer op på briksen. En jordemoder mere kommer ind på stuen og spørger hendes kollega, hvad hun kan gøre for at hjælpe. Jeg har virkelig, virkelig lyst til at presse, men får at vide at jeg helst lige skal vente et par minutter. Den ene jordemoder løber ud og får mig indlagt i systemet (det er jeg på dette tidspunkt slet ikke endnu) og den anden bakser med at få sat forskellige ting op og gjort klar. Den anden jordemoder kommer tilbage og siger “Jeanett, hvad er dit CPR-nummer?”. Jeg får fremstammet det og hun siger “Super, det passer” og giver mig armbåndet på. “Nu er du indlagt!”.

Søndag d. 26. november kl. 00.40:
Jeg får endelig lov til at presse og jeg tror aldrig, at jeg har lavet nogle så vilde lyde før. Jeg skriger helt sindssygt, hvilket kommer bag på mig selv, da jeg nærmest ingenting sagde, da jeg pressede med Bella. Men denne gang kan jeg mærke kroppen, der arbejder med mig (modsat sidst, hvor de måtte fortælle mig, hvornår jeg skulle presse, da jeg ingenting kunne mærke på grund af den epidural, jeg havde fået). Det føles godt og vildt på samme tid. Jeg har svært ved at lytte til, hvad jordemoderen siger til mig og presser bare løs, når det føles rigtigt.

Søndag d. 26. november kl. 00.50:
Efter to-tre presseveer skriger jeg helt vildt. Jeg kan mærke, at min krop vil havde hende ud NU. “Jeanett! Jeanett! JEANETT!”, råber min jordemoder. “Nej, jeg stopper ikke nu – jeg må presse nu” svarer jeg. “Jeanett!! Kig lige ned på mig!” siger jordemoderen. Det gør jeg og så holder hun lille Flora lige foran sig. Jeg har været så langt væk i mine presseveer, at jeg slet ikke har mærket, at hun allerede var ude. Flora begynder at græde og jeg synker fuldstændig sammen. Da det går op for mig, at hun er ude, stopper veerne med det samme.

 

Søndag d. 26. november kl. 00.50 kommer Flora til verden <3

Fødsel OUH fødselsberetning

 

Vi er efterfølgende indlagt i t0 døgn, da jeg jo igen-igen er lang tid om at føde (19 timer denne gang) og derfor er der en risiko for infektion (mest hos Flora). Denne gang ville jeg virkelig gerne hurtigt hjem, da vi jo havde Bella derhjemme, så de to dage snegler sig virkelig afsted.

Ville jeg have gjort anerledes? Nej, jeg føler ikke, at der var så meget jeg kunne have gjort anerledes. Men det ville jeg heller ikke have gjort sidste gang, fordi der var forløbet bare, som det var. Jeg havde dog en bedre fødslen her anden gang og jeg tror primært det skyldes, at den var væsentligt kortere og at jeg mentalt bedre vidste, hvad jeg gik ind til. Jeg vil desuden gerne rose personalet på OUH, som var virkelig lydhør og som lagde mærke til, hvordan vi havde det under forløbet. I gør det godt derude!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Mest læste indlæg i 2018

Opskrift - Fyldte søde kartofler

Det er altså lidt hyggeligt for mig at se, hvilke indlæg der “rykkede” hos jer i 2018. Også meget lærerigt for mig! Jeg kan konkludere, at I har været ret vilde med meget af det, der har haft med min graviditet og efterfølgende baby at gøre. Det har i den grad sat sit præg på listen her.
Egentlig er der nogle andre indlæg, der stadig – flere år efter – trækker ret meget trafik fra google. Men dem har jeg valgt ikke at tage med, da det skal være en liste over de meste læste indlæg, der er udgivet i 2018. Dette indlæg med oversigten over alle Outlander bøger (mest læste indlæg i hele 2018) var faktisk det allermest læste på bloggen i 2018, men selve indlægget er fra 2017. Dette indlæg om Kap Verde ligger også i Top 5, men er egentlig tilbage fra 2016 og indlægget her om mine erfaringer med eyelash extentions er også voldsomt besøgt år efter år. Fælles er, at de alle tre indlæg ligger og hiver ret meget google-trafik og derfor “holdes i live” på den måde.

Men nu skal det handle om de indlæg fra 2018, som var de mest læste her på bloggen. Vi starter nedtællingen…

Gule kjoler fra VILA og Vero Moda

Nr. 10 – To gule kjoler, to mærker – samme print

På 10. pladsen er et shoppeindlæg, hvor jeg havde fundet to kjoler fra to forskellige mærker, der til gengæld havde købt ind af samme stof. De var begge vildt fine og I var en del, der klikkede jer ind på indlægget.

I kan (gen)læse indlægget HER

Soft Gallery golden sengetøj

Nr. 9 – Lillesøster er ankommet!

Det 9. mest læste indlæg i 2018 var indlægget om, at Flora var kommet til verden – ret punktlig på sin terminsdato.

Indlægget finder I lige HER

Nr. 8 – Birthday girl (og en nyhed!)

Indlægget her udgav jeg på min fødselsdag og udover at tale lidt om en ikke-eksisterende alderskrise, så teasede jeg om lidt forandringer, der var på vej. Det var både fuldtidsjob og graviditet, men sidstnævnte holdte jeg stadig hemmeligt på dette tidspunkt 😉

I kan læse indlægget lige HER

Le Parfum Elie Saab - Bilablau.dk

Nr. 7 – Et tip: Køb parfume, solbriller, make-up mm. til meget lave priser

På 7. pladsen er jeg faktisk overrasket over at finde et sponsoreret indlæg, men I var mange, der var interesseret i gode priser på beautyprodukter!

Indlægget kan I finde HER

 

Nr. 6 – Drengenavne, som vi overvejede…

Lillesøsters navn holdte jeg hemmeligt indtil jeg havde født, men i dette indlæg fortalte jeg, hvilke drengenavne vi havde overvejet – inden vi fandt ud af, at maven gemte på en lillesøster. Det var ret svært for os at finde drengenavne, som vi var rigtigt vilde med, så det var ret heldigt, at lillesøster var en lillesøster 😉

Hvilke drengenavne det var, kan I læse i indlægget HER

Miss Jeanett gravid

Nr. 5 – Hvad der i maven gemmer sig…

Indlægget, hvor jeg afslørede kønnet på babyen i maven, var det 5. mest læste indlæg i 2018. På instagram var der et lille bitte flertal af jer, der troede, at det var en dreng. Jeg skrev i indlægget også lidt om, at det virker som om, at det er lidt “fy fy” at ønske sig det ene køn mere end det andet. Fordi jeg heppede selv ret meget på en pige (igen).

Afsløringen kan I (gen)læse HER

Miss Jeanett gravid

Nr. 4 – Hvordan graviditeten har været indtil videre

Min graviditet med Bella var ikke nem; jeg kastede op flere gange dagligt helt indtil uge 20-21 efterfulgt af flere ugers intens migræne. Graviditeten med Flora var heldigvis en del bedre (selvom det trak lidt tænder ud til sidst med blandt andet denne oplevelse) og det skrev jeg om i indlægget, der var det 4. mest læste her på bloggen i 2018.

Indlægget finder I HER

Magasin sko Carla F

Nr. 3 – Mit nye job

2018 bragte med baby og nyt job med sig til mig. Sikke et år det har været – et dejligt overraskende år! På 3. pladsen er indlægget, hvor jeg fortalte hvor jeg havde fået job henne og hvorfor jeg valgte at droppe et liv som selvstændig med bloggen (og hvorfor jeg har valgt at søge tilbage i butiksverdenen).

Indlægget finder I lige HER

 

Nr. 2 – F som i… (navnet)

Fiona, Fleur, Filippa og Fanny blev der gættet en del på i forhold til lillesøsters navn. Jeg havde afsløret i forvejen, at det startede med F og at jeg havde fundet navnet i Skotland. Flora er jo navnet og modsat med Bella, så var der faktisk en del af jer, der fik gættet det, før jeg fik det afsløret HER i 2018s 2. mest læste indlæg på bloggen. I indlægget har jeg også skrevet lidt om, hvor jeg fandt det henne i Skotland og hvem denne Flora var.

I kan læse indlægget HER

Nr. 1 – Jeg har noget, jeg skal fortælle jer

2018s mest læste indlæg kunne nærmest ikke være andet, vel? Indlægget hvor jeg afslørede, at jeg var gravid. Det kom bag på mig, på os – og på jer. Og med god grund – eftersom at hun ikke var planlagt. Men hun var en rigtig dejlig overraskelse, også selvom timingen kunne have været bedre med nyt job. Nu føles vores familie dog fuldendt og hun er en fantastisk tilføjelse til vores familie <3

Indlægget med afsløringen finder I HER

Der var selvfølgelig også lige de indlæg, der var tæt på at komme på listen, men lige præcis ikke nåede. Det var for eksempel denne opskrift på fyldte søde kartofler (så lækkert!), Måned #1 med Flora, min Rose pink gin & tonic, de Bedst klædte til Oscars 2018 (wuhu, det er snart tid til det igen!) og det her om vores ferie på Kap Verde.

Hvilket indlæg fra 2018 husker du bedst her på bloggen?

These are Top 10 most read blog posts on my blog in 2018. I’m not surprised to see that this one where I told you that I was pregnant with Flora, is number 1. Have you read all of these posts?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

2018 i rejser og oplevelser

Old Man of Storr - Isle of Skye Scotland

Reklamelinks markeret med *

Det er et par år siden, at jeg nævnte, at jeg godt kunne tænke mig, at bruge lidt mere af vores ferier i Danmark end vi gjorde – udforske vores eget land mere. Jeg husker især, at den tanke for alvor plantede sig i mig, efter vi havde været på Møn for første gang. Sikke en natur – og så i vores egen “baghave”. Jeg fik bestemt udforsket vores eget land mere i 2018 og satser også stærkt på at gøre det mere i 2019.

2018 bød heldigvis også på nogle udlandsrejser og begge var faktisk gengangere, hvor vi har været før. Men hvad gør det, når det er dejlige steder? Lige nu har vi ikke booket nogle rejser for 2019 endnu, men vi er godt i gang med planlægningsfasen. Først skal vi lige have styr på Tims barsel, så vi ved, hvornår vi kan rejse. Det ligner, at vi tager os en lang sommer sammen. Planen er at tage på barselsferie sammen et sted i Europa tidligt på sommeren (jeg vil rigtig gerne tilbage til Portugal, men siger bestemt ikke nej tak til Spanien, Italien, Malta, Grækenland eller lignende). Malta har vi stadig ikke været, så det kunne være spændende. Vi regner også med at skulle i sommerhus (gerne flere gange) og så snakker vi om at tage på efterårsferie lige inden, jeg skal tilbage på job (det kunne også være Malta?). Hvis det hele bliver til noget, så bliver det et dejligt rejseår. Og hvem ved? Måske kommer der ture og oplevelser som jeg endnu ikke har tænkt på.

Her er mit 2018 i rejser og oplevelser…

Ekkodalen vandretur - Bedste ekko - Bornholm GuideBilleder fra Bornholm - Restaurant NordlandetBornholm Guide - Tip Tops Bornholm klatreparkGudhjem - Bornholm Guide

Bornholm (Reklame for Destination Bornholm)

I 7. klasse var jeg på Bornholm med min klasse og lige siden har jeg villet tilbage. Et sted kan alligevel noget, hvis det efterlader et blivende indtryk på en 13-årig pige 😉 2018 blev året, hvor jeg endelig kom tilbage, da jeg i april fløj til Bornholm og tilbragte nogle virkelig skønne dage på den smukke ø. Det blev til gensyn med Ekkodalen (hvor jeg stadig forestiller mig, dinosaure gå rundt – området ser så forhistorisk ud!), rundkirker og Helligdomsklipperne, men det blev også til helt nye oplevelser i blandt andet klatreparken Til Tops Bornholm (hvor Bella var virkelig sej!) og besøg hos Natur Bornholm. Jeg fik også smagt på den gode mad, som Bornholm har at tilbyde og var især meget glad for vores aften på restauranten Nordlandet. Virkelig, virkelig lækker mad og en fantastisk udsigt!

I kan få masser af tips til Bornholm (både oplevelser, restauranter, hotel og hvordan man nemmeste kommer til øen), se billeder og læse mere om min tur dertil lige HER. Når det er så nemt det er at flyve dertil, så regner jeg bestemt med, at vi er tilbage på solskinsøen snart.

Old man of Storr Isle of Skye hiking with kidsStirling Scotland in springGlencoe Inn hotel - The Gathering sundae missjeanett Scotlandskotske højland missjeanett road trip kør selv SkotlandIsle of Skye Scotland Skotland road trip

Skotland

Åh Skotland, my love! Det smerter mig, at der nok går lidt tid, inden vi er tilbage i Skotland igen. I hvert fald på road trip – Flora er lidt for lille lige nu til at køre 3-4 timer om dagen. Vi taler dog om, at man sagtens kunne tage afsted og bare være i Edinburgh eller flyve til Inverness (der også har en lufthavn). Der er heldigvis nogle muligheder for at få en lille smule Skotland på trods af baby. Så er det samtidig heldigt, at jeg fik en god dosis Skotland i 2018, hvor vi var afsted for 3. gang. Turen bød på steder, hvor vi har været før (og elsker) som Glencoe, Isle of Skye og Edinburgh, men vi fik også besøgt byen Stirling, hvor vi ikke havde været før. Vi var enormt heldige med vejret og turens højdepunkt var klart, da jeg (med mega meget graviditetskvalme) besteg et bjerg ved Old Man of Storr. Det har længe været på min bucket list og jeg var decideret rørt, da jeg stod der på toppen. Rørt og stolt – ikke mindst over Bella, der selv gik hele vejen op og ned.

Jeg skylder jer stadig en guide til Isle of Skye og den kommer, promiss! Indtil da kan I finde min guide til Edinburgh HER (som lige skal opdateres med det seneste hotel, vi boede på – det lå mega godt!), guide til Inverness HER, vores road trip ruter 1. gang HER og 2. gang HER. Og hvis I også er Outlander-fans, så er der HER et indlæg med de Outlander locations, som jeg indtil videre har besøgt.

Fårup sommerland hotel overnatningFårup sommerland hotel værelseFårup Sommerland bålhytteFårup sommerland - Onkel Reje koncert

Fårup sommerland (Reklame for Fårup Sommerland)

I juni havde vi den dejligste weekend i Fårup sommerland sammen med en masse andre bloggere og deres familier. Selvom jeg var ret plaget af træthed i forbindelse med min graviditet (som jeg stadig holdte hemmelig), så var den en perfekt weekend. Bella havde en fest og det hele var lige i hendes ånd. Men what’s not to like? En weekend hvor man bor direkte inde i en forlystelsespark med en masser legekammerater og for at toppe det hele, så mødte hun lige Onkel Reje den sidste dag (faktisk spottede vi ham allerede samme morgen i hotellets reception, da han boede samme sted som os andre). Hun ELSKER Onkel Reje og var ikke til at skyde igennem efterfølgende. Hun har endda fået os til at printe billedet her ud OG laminere det (så der ikke sker noget med det #fangirl ha ha). Vi voksne havde også en skøn weekend i godt selskab, god mad og det var især virkelig hyggeligt i deres bålhytter, hvor aftensmaden den sidste aften også blev indtaget. Tim og jeg har efterfølgende flere gange talt om, at vi faktisk hellere vil køre den lange tur til Fårup sommerland og så betale for en overnatning, end vi vil køre i Legoland. Fårup er SÅ meget hyggeligere, billigere og der er bare ikke lige så meget stress i selve parken. Bella hyggede sig også mere i Fårup end da vi tog hende til Legoland. Vi har ikke været i Fårup sommerland for sidste gang!

Sommerhus ReersøBedste brunsviger i Odense - BRØDReersø strandWheat Hedvig badedragt

Sommerhus i Reersø

Vi startede vores fælles sommerferie (Tim og Bella havde en uge sammen, før jeg fik ferie) med at køre til Reersø på Sjælland, hvor vi besøgte venner i deres sommerhus. Vejret var fantastisk, så de fleste timer blev tilbragt udenfor med grill, brætspil, en dukkert ved stranden og Bella og deres datter fik malet på sten, papir og dem selv 😉 Det var virkelig hyggeligt og jeg ville bestemt ikke have noget imod at kigge forbi igen i 2019. Så lover vi at tage god brunsviger med fra Fyn ligesom i sommers.

Skærbækcenteret legepladsRibe domkirkeRibe ferie

Sommerhus hos Skærbækcenteret / Rømø + Ribe (Reklame for Skærbækcenteret)

Vi kørte faktisk direkte fra sommerhuset i Reersø og Sjælland over Fyn og videre i sommerhus i Skærbæk. Her blev vi et par dage og det blev i den forbindelse både til ture til Rømø og et besøg i Ribe. Sidstnævnte har jeg aldrig besøgt før og sikke en fejl! Super hyggelig by og den fineste kirke.

Jeg har skrevet mere om opholdet og ferien på Skærbækcenteret lige HER

Cypern Cyprus Sunrise beach strandCypern gyros Sunrise Beach hotelCypern Sunrise beachCypern Cyprus Sunrise BeachCypern Sunrise beach hotel watermelon icecream

Cypern

Vi var på Cypern for første gang i 2009 og så igen i 2010. Det var to virkelig gode ferier, men af den type, hvor der blev festet en del. Jeg har lige siden gerne ville tilbage, men vi prioriterede i mange år efter, at vi gerne ville prøve nogle nye steder. Men i 2018 skulle vi bare have varme og afslapning – og det var faktisk en fordel, at vi havde været på Cypern før og havde udforsket øen en del på de andre ferier, så vi denne gang ikke stressede over alle de ting, vi burde tage ud at se. Jeg var begyndt at føle mig rigtig tung med den voksende mave og træt, så jeg havde bare brug for en ferie, hvor vi lavede ingenting end bare være sammen. Og det var lige hvad vi gjorde! Dagene gik primært med at spise is (er Bella og jeg de eneste der ELSKER de der vandmelonis?) og græsk mad ved poolen (oftest var dagens største dilemma, om man skulle have moussaka eller gyros med pita til frokost). Bella svømmede til hendes fingre næsten gik i opløsning og os voksne fik læst flere bøger. Denne gang boede vi lige ved Sunrise Beach, som er utrolig fin og lækker med det smukkeste vand – og ret børnevenlig. Jeg opdaterede utrolig lidt fra denne ferie, men mellem at være ret gravid og lige have startet nyt fuldtidsjob, så havde jeg bare SÅ meget brug for bare at være i nuet med min lille familie. Jeg har vist heller aldrig taget så få billeder på en ferie, som jeg tog på denne. Det var faktisk ret befriende – selvom jeg nu er lidt ærgerlig over, at jeg ikke har lidt flere billeder derfra til os til og minderne. Vi boede i øvrigt på dette hotel, som var rigtig fint og havde det man skulle bruge. Dog var det store poolområde FOR stort til vores smag og der var utrolig mange tweens/teenagere, der var meget voldsomme i deres leg og derfor holdte vi os lidt derfra. Området omkring børnepoolen var dog rigtig fin og det var perfekt med en 5-årig.

Hvis I overvejer at besøge Cypern, så er der masser af ting man kan se. Jeg har flere indlæg om Cypern HER – blandt andet om Kourion eller Kongegravene.

Sommerhus i SaltumSaltum strand - toppen af DanmarkSaltum strand sommerhuseHuset Havs Løkken - lobster dogSaltum strand - missjeanett gravid

Sommerhus i Saltum

Den sidste ferie vi nåede i 2018 (og inden lillesøsters ankomst), var en lang weekend i sommerhus i Saltum, hvor vi har været før. Denne gang havde vi et sæt dejlige venner med og vi fik virkelig hygget. Vejret var i den grad med os og den ene dag nåede termometeret lige op og kysse 20 grader. Mændene hoppede endda i vandet, imens os damer stod på stranden og rystede på hovedet af dem. Mest fordi de ikke havde taget håndklæder eller badetøj med. Vi lavede god mad, spillede spil, nød havudsigten fra sommerhusets stue og spiste god mad nede i Løkken (lobster dogs!). Det er simpelthen sådan et dejligt sted og jeg håber meget, at vi er så heldige, at vi kan få lov til at låne sommerhuset igen i 2019.

Kjolen på det sidste billede er fra Y.A.S. og den er på udsalg HER*. Det er ikke en preggo-kjole – der er bare god plads til en maven. Jeg brugte den helt indtil jeg fødte.

Sikke en masse dejlige øjeblikke, som jeg tager med mig fra 2018 og ind i det nye år <3

Looking back at all the places and trips we went on in 2018; lots of mini vacations in Denmark (Bornholm, Skærbæk, Ribe and Saltum), back to Scotland and Cyprus <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Golden Globes 2019 – de bedste og de værste

Lady Gaga Golden Globes 2019

Jeg vidste på forhånd godt, at jeg nok ikke kunne holde mig oppe til at se Golden Globes i år. Med en baby der stadig ikke helt har en rytme (men er ved at blive bedre, yay!), så er det bare med at sove, når hun sover. Og hun faldt selvfølgelig ret tidligt i søvn i går og jeg var selv også ret træt. Da Golden Globes så selv ovenikøbet havde problemer med deres live stream fra den røde løber, så tog jeg det som et tegn på, at jeg burde sove i stedet. Så det gjorde jeg! Til gengæld kiggede jeg billeder og læste om vindere i løbet af natten, når Flora alligevel vækkede mig for at amme. Jeg var virkelig ikke tilfreds i forhold til uddelingen af statuetter. Jeg har set Bohemian Rhapsody og det var en god film, men årets film? Ej. Det føles mere som en fan-film (jeg har intet forhold til Queen). Desuden havde jeg altså heppet på, at Timothée Chalamet fik for Bedste mandelige birolle (for hans rolle i Beautiful boy – den SKAL jeg se snart!) og at Bradley Cooper fik noget hæder for A Star is born – enten for sit skuespil eller som instruktør. Også der gik begge priser til nogle andre. Det var lidt mere okay på kvindesiden. Jeg elsker Lady Gaga og jeg synes virkelig, at hun gør det godt i A star is born (gå ind og se den – så skøn og musikken er fantastisk! Husk i øvrigt kleenex!), men jeg har også set Glenn Close i The Wife, hvor hun gør det eminent, så den var helt fair. Selvom at det kunne havde været lidt af det eventyrsøjeblik at se Gaga få den pris. Heldigvis fik hun for Bedste sang for “Shallow” fra netop A Star is born. Lidt retfærdighed var der dog til i nat 😉

Nå, men til kjolerne! Vi gør det lidt anerledes i år, da det er enormt tidskrævende at finde billeder, indsætte, skrive tekst og så videre. Og endnu mere svært og langsommeligt med en baby på den ene arm. Derfor kører jeg de bedste og værste kjoler igennem på mine instagram stories her til aften (og så ligger de der i 24 timer). Så kom forbi min instagram HER og tjek mine stories.

Hvilke kjoler var jeres favoritter og de værste i nat? Jeg kunne godt lide Gaga – endda selvom hun havde matchende hår til. Hun lignede hendes eget take på en prinsesse.

Did you watch the Golden Globes last night? I wasn’t too happy about a lot of the winners, but I did like some of the dresses. Come by my instagram stories and see what I think of some of the dresses. You’ll find me HERE

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Skal man tage børn med til scanning?

3D scanning

Reklame for Svendborg Scanningsklinik

Lige fra jeg stod med den positive test i hånden, var jeg fast besluttet på, at jeg gerne ville involvere Bella så meget som muligt i graviditeten. Hun skulle føle, at hun var med hele vejen og ikke et tredje hjul. Den dag vi fortalte hende, at hun skulle være storesøster, der troede hun faktisk først ikke på os. “Ej, I må ikke snyde mig. Er det rigtigt? Sig det rigtigt, mor!”. Vi bekræftede flere gange for hende, at det skam var rigtigt nok, men hun troede først rigtigt på os, da vi vidste hende de første scanningsbilleder fra nakkefoldsscanningen. Hun kunne med det samme se, hvad det forestillede og hun kunne se detaljer på billederne, som Tim endda ikke rigtig kunne se. Det affødte hurtigt en snak mellem Tim og jeg om, hvorvidt Bella ikke skulle have lov til at komme med til en eller flere scanninger. Vi tog hende ikke med til den første med nakkefold, da vi ikke havde fortalt hende det endnu der og det har samtidig altid været den scanning, jeg “frygtede” mest. Den jeg gerne ville have overstået. Måske fordi man endnu ikke kan mærke liv så tidligt og derfor ikke ved, om alt er okay derinde? Kønsscanningen nappede vi også alene – igen, af den simple årsag at vi ikke havde fortalt hende det endnu. Og jeg ville rigtig gerne kunne fortælle hende, om hun skulle have en søster eller bror, når vi fortalte hende det. Derfor blev vi jo nødt til at tage scanningen inden.

Vi endte faktisk med at tage Bella med til to scanninger. Til misdannelsesscanningen på sygehuset i uge 20 og så en privat scanning, da jeg var omkring 28 uger henne. Jeg var meget i tvivl omkring misdannelsesscanningen. Der kunne man jo også få besked om, at noget ikke var okay. Omvendt havde vi lagt en plan for, hvis sygeplejersken pludselig så underlig ud i hovedet. Alt var heldigvis okay, men vi fik lige en bemærkning med på vejen til sidst om, at til en anden gang (der bliver så ikke nogen anden gang, ha ha), så anbefalede de virkelig ikke, at man havde mindre børn med til de obligatoriske scanninger. Derfor vil jeg nok også anbefale andre, at man tager mindre børn med til en privat scanning, hvor man fra de andre scanninger ved, at alt ser fint ud. Desuden havde jeg ikke overvejet at tage Bella med, hvis hun havde været 2-3 år. Jeg tror slet ikke, at hun ville have fået noget ud af det. Det er kun fordi, at hun er så stor og at vi fra de andre scanningsbilleder kunne fornemme, at hun forstod ret meget ud fra dem.

Da jeg var omkring 28 uger henne var vi til en 3D/4D scanning hos Svendborg Scanningsklinik, hvor vi tog Bella med. Vi havde på forhånd talt rigtig meget med hende om, at vi skulle se lillesøster og Bella glædede sig SÅ meget. Vi prøvede ikke 3D/4D med Bella, så jeg var også ret spændt på at opleve det selv og se om lillesøster i maven lignede Bella. Det kan vi nu konkludere, at hun i den grad gjorde og at vi allerede kunne se det der til scanningen. Det var en vild oplevelse! Tove, der har klinikken, er rigtig erfaren (sygeplejerske med specialuddannelse af ultralydsscanning af gravide) – og virkelig sød og meget grundig. Vi fik set lillesøster fra virkelig mange vinkler og Tove tog sig rigtig god tid til at vise og forklare. Til nakkefoldsscanningen fik jeg et lidt lavt risikotal, men ikke lavt “nok” til at man undersøgte mere. Men det var lavt nok til at jeg tænkte over det en gang i mellem. Det var 314 og det skal være under 300 før de laver yderligere undersøgelser og test. Med Bella havde jeg bare et meget, meget højere tal og selvom at især alder trækker godt ned i tallet (og jeg er jo blevet 5 år ældre siden sidst), så gjorde det, at jeg studsede over det. Det fortalte jeg Tove og det gjorde, at hun lidt tog et par målinger til scanningen, der kunne berolige lidt ekstra (noget med længde på for eksempel overarm). Det satte jeg rigtig stor pris på og i sidste ende kom Flora jo ud og var helt perfekt – men det var rart at blive beroliget ekstra. Vi fik også en masse fine billeder med af lillesøster.

Hvad sagde Bella så til det? Hun syntes, at det var rigtig sjovt. Til sidst mindste hun lidt tålmodigheden, men man kan vist ikke forvente mere af en på 5 år. Hun talte om scanningen meget længe efter og fortalte alle i vores omgangskreds, at hun “havde set lillesøster på fjernsynet”. Hun var med til et par aftaler hos min jordemoder i de sidste måneder og hver gang spurgte hun, om vi skulle se lillesøster “på fjernsynet” igen. Så det har altså gjort et stort indtryk og jeg er rigtig glad for, at vi tog hende med. Hvis I har større børn, så kan det godt anbefales at tage dem med, men jeg vil anbefale at gøre det til en privat scanning, så der er lidt mere ro på.

I kan læse meget mere om Tove, hendes klinik og se priser HER. Tove holder blandt andet også åbent søndag nogle gange, som kan være en hjælp og passe bedre end hvis alle skal tage fri i dagtimerne på hverdage.

While I was pregnant we took Bella with us to two of the ultrasounds we had. Was it a good idea? I think so! If the kid is as old as Bella – I don’t think a 2-3 year old would get much of what’s going on anyway. But Bella being 5 really enjoyed it and talked about it a lot for a long time after.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin