Birthday girl (og en nyhed!)

34. Nogle ville have krise – jeg har ikke skænket det en tanke. Flere gange har jeg hørt, at 30erne er et rigtig godt årti og indtil videre er jeg enig. Man hviler endnu mere i sig selv, mange ting i livet “falder på plads” og generelt er man bare bedre til at mærke efter – og mærke sig selv.
Jeg elsker at have fødselsdag og i dag er ingen undtagelse. Heller ikke selvom morgenmaden er blevet indtaget alene (Bella og Tim sang dog fødselsdagssang for mig i morges). Jeg bliver dog fejret senere, hvor vi snakker om, først at lave lagkage sammen i eftermiddag og senere indtage min fødselsdagsmiddag som en pinic på stranden i Kerteminde. Og så glæder jeg mig til at få gave(r ?). Jeg holdt havefest for mine piger i lørdags og det var mega hyggeligt. Der kommer et indlæg om festen i denne uge.
Og jeg beklager regnen i morges, men til mit eget forsvar, så er jeg ikke født om morgenen (først omkring kl. 21 om aftenen – jeg startede livet som B-menneske og er bare fortsat 😉 Er det ikke sjovt – Tim aner ikke, hvornår på dagen han er født. Hvordan kan man ikke vide det?!) og samtidig er det nu solskin og lækkert vejr her i Odense igen.
Dette næste fødselsdagsår byder på mange forandringer og store begivenheder. Den første deler jeg med jer snart – jeg har nemlig fået job. Fuldtidsjob – og jeg starter lige om lidt. Jeg glæder mig helt vildt og det er en forandring, som jeg længe har haft lyst til og brug for. Noget struktur i hverdagen og kollegaer har jeg længe ønsket og sukket efter. Men mere om det i sit eget indlæg. Det kommer nok i næste uge.
Kan I have en dejlig mandag! <3
I’m turning 34 today and I’m loving it. So far I’m spending the day alone (although Tim and Bella did wake me up this morning while singing “Happy birthday”), but later we’re gonna make birthday cake (layercake) and eat a pinic dinner at the beach in Kerteminde. The weather here in Denmark is lovely!
FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

Stort tillykke smukke fødselar:-)