Black Friday rabatter

Først Valentines Day, så var det Halloween og nu skal vi åbenbart også til at fejre “Black Friday”, ligesom amerikanerne. Black Friday er dagen efter Thanksgiving (som altid ligger på den sidste torsdag i november), og det er den vildeste shoppedag i USA, da butikkerne har de mest sindsyge rabatter. Igennem årene er der endda folk der har slået hinanden ihjel over varer de sloges over. Fuldstændig åndsvagt. Nå, men selvom jeg måske synes at vi allerede har adopteret en eller to amerikanske højtider for meget, så jubler jeg da gerne gerne gode rabatter. Og især både op til jul OG i dag, hvor der lige er gået penge ind.

Jeg har listet de sider op jeg har fundet herunder. Jeg opdaterer listen i løbet af dagen, hvis jeg støder på flere. Men læg mærke til at på de fleste webshops slutter tilbudet i aften, så det er med at slå til i løbet af i dag, hvis der skal findes billige julegaver eller man bare selv vil forkæles lidt 😉

Zalando
Rabat: -20% på ALT med rabatkoden BLACKFRIDAY1
Gælder til i aften (fredag) kl. 24.00
Shop HER

Nelly
Rabat: -10% på ALT med rabatkoden BLACKFRIDAY (dog ikke udsalgsvarer)
Gælder til i morgen (lørdag) kl. 12.00
Shop HER

Stylepit
Rabat: – 20% på alt (enkelte mærker er undtaget)
Gælder til i aften kl. 24.00
Shop HER

Cdon.com
Rabat: Rabatter på en masse udvalgte varer HER
Gælder til i aften kl. 24.00
Shop HER

My Lille Limòn
Rabat: -50% på udvalgte varer
Gælder til i aften (fredag) kl. 24.00!
Shop HER

Affiliatelinks

bloglovin

Morklodsethed

Is that even a word? Det er det i hvertfald nu. Fordi jeg er blevet indbegrebet af det. Jeg har aldrig været en klodset person. Jeg er faktisk en af de mindst klodsede mennesker jeg kender. Jeg har aldrig været hende der konstant spilder (jeg har heller aldrig forstået hvorfor folk er extra “bange” for at have hvidt på?), der falder over sine egne fødder eller som taber ting. Men en anden person har overtaget min krop og hun vælter rundt. Jeg tør næsten ikke at have hende med i byen.

Eksempel 1: Det var i forvejen ikke en specielt god dag. Det var midt under valgkampen og Tim løb fra paneldebat til paneldebat, og jeg var alene med den sure baby som ingenting ville. For at få et sceneskifte og for at være lidt sød ved mig selv, så gik jeg en tur indtil gågaden med baby i klapvogn. Destination: Lagkagehuset. Jeg bestiller netop hvad jeg kom for og en pose af deres store chokoladeboller til at tage med hjem (de kan varmt anbefales. Ikke de små, de er pap, men de store… – uhm!). Jeg har fået sat mine ting over på et bord, hvor jeg også har placeret B i hendes klapvogn. Hun grynter lidt. Hun er ikke helt med på ideen om at mor skal æde kage. Det er kedeligt. Jeg går op og henter min latte, og på vej ned mod bordet sker det så: jeg glider så lang som jeg er, kaster min latte op i luften og ender på røven. Midt i Lagkagehuset. Fyldt med mennesker. Der var latte udover mig, gulvet, min nyindkøbte kage, den brune papirspose med chokoladebollerne og min stol. Det eneste der gik fri? Baby B. Som nu sad og smilede til mig. Perfekt.

Eksempel 2: Fast forward 5 dage fra mit første eksempel. Vi er i Stereo Studie inde i byen og kigger på film alle tre, mig Tim og B. Jeg har lige købt en lakridslatte på Baresso (anbefalesesværdig!) og står og kigger på en film, da den (filmen) pludselig smutter ud af hånden på mig. Jeg når at gribe den igen, men min latte skvulper over og der ryger lidt på gulvet. Tror jeg. Vi kigger på film i ca. 10 min mere, vi møder endda nogen vi kender og så på vej op til kassen opdager jeg, at hele min jakke er dekoreret med striber af latte der er løbet ned af den. Kikset, dét er mig! Da jeg spørger Tim hvorfor han ikke har sagt noget, så svarer han, at han troede det var meningen. Meningen? Er jeg blevet så klodset, at min kæreste ligefrem tror at jeg går og dekorerer migselv med latterpletter MED VILJE?!

Eksempel 3: Igår. Jeg er hjemme med B og vi sidder på sofaen og er igang med at splitte en bolle ad (mest B). Det ringer på døren, og da jeg venter et par pakker, så skynder jeg mig derud med B på armen. Jeg er dog kun iført trusser og en t-shirt, og jeg tænker at det er lige friskt nok at tage imod postbuddet i den mundering. Jeg hopper hurtigt i et par shorts der ligger i nærheden (stadig imens jeg har babyen i den ene arm) og skynder mig at åbne inden ham med pakken smutter igen. (Jeg har dog taget dem på med vrangen ud af, og opdager først dette efter han er gået igen). Vi smalltalker lidt og jeg får kvitteret for pakken. Baby B slutter det hele af ved at kaste sin klamme, halvgnaskede bolle efter ham og sprutter af iver. “Nåååhh, hvor er hun sød”, siger postbuddet. Hvis han er vild med mennesker der kaster med madvarer, så ville han have gået amok over hvor “cute” jeg var på Lagkagehuset for et par uger siden.

Jeg er ikke typen der nemt bliver pinligt berørt, og i alle overstående situationer har jeg godt kunne se det sjove i det (pånær den første… der havde jeg en virkelig, virkelig dårlig dag. Og da jeg sad dér på Lagkagehuset smurt ind i latte og der tikkede et afslag på en praktikplads ind, da måtte jeg bide mig selv i læben for ikke at sidde der og tude). Men helt seriøst, er det her klodsethed bare noget der “comes with the job”, når man bliver mor? Please sig, at jeg ikke er den eneste? Og endnu mere vigtigt; går det væk igen? Er det bare ligesom en børnesygdom?

bloglovin

Mine juleønsker 2013

Mine juleønsker 2013
1. Ganni kjole 999 kr HER   2. Line&jo ring 675 kr HER   3. Royal Copenhagen firtkantet skål (prinsessestellet) 799 kr HER   4. Maria Black halskæde 799 kr HER   5. Sofiero whiskyglas 241 kr 161 kr HER   6. Royal Copenhagen hortensiavase i hvid 498 kr HER   7. Normann Copenhagen lampe 646 kr HER   8. Royal Copenhagen middagstallerken 27 cm (prinsessestellet) HER   9. Royal Copenhagen lille skål (prinsessestellet) 349 kr HER   10. Filmen “Oz the great and powerful” 169 kr HER   11. The Walking Dead i samlet box 1-3 sæson 399 kr HER

Jeg har endelig fået lavet mig en juleønskeliste og tradition tro, så deler jeg den med jer. Der er helt klart mest fokus på ting til boligen nu hvor vi står med et nyt hus. Jeg har fx. totalt forelsket mig i Normann Copenhagen lampen til vores gang. Hvis den ikke er under træet i år, så køber jeg den selv efter. Elsker simpelthen designet og den passer ind i det tema jeg prøver at køre i huset. Jeg kalder det “Mad Men/60erne møder minimalisme og 2013/2014”. I det tema vil de usandsynlige smukke whiskeyglas også passe godt ind. Og selvfølgelig ønsker jeg mig en masse Royal Copenhagen 😉 Både flere dele til mit prinsessestel, men også hortensiavasen i hvid (har selv lige købt den i lyserød/lilla), som jeg har tiltænkt skulle stå ude i vores gang.
Af ikke-boligting på listen er der den smukke Gannikjole som jeg har sukket over et par måneder nu. Den ville være perfekt på vores upcoming eksotiske ferie i januar. Smykker går man heller aldrig galt i byen med og så er der også sneget sig en film og serie ind. Filmen har jeg især et specielt forhold til pga lille B. Da jeg var gravid var vi i London og se stykket “Wicked” som jo er en slags spinoff af den originale “Troldmanden fra Oz”. Og så var “Oz the great and powerful” den sidste film vi nåede at se i biografen sammen inden jeg fødte. Så det eventyr har minder tilknytte på flere måder! Og så er den selvfølgelig god.

Hvad ønsker I jer i år?

Affiliatelinks

bloglovin

Tirsdagsønske #19

Tirsdagsønske #19

Den her bluse ville være så fin til hverdag med et par sorte skinny jeans og et par støvler (og evt. røde læber, hvis det skal peppes mere op). Den sætter jeg lige på en liste jeg har mentalt over mulige køb fra ASOS næste gang der kommer en rabatkode i omløb. Koden ASOSCHRISTMAS13 giver 15% rabat indtil midnat onsdag! Tak for tippet 🙂 I kan shoppe med rabatkoden HER.

Blusen koster £40 og kan købes HER

Affiliatelinks

bloglovin

Min Royal Copenhagen samling (indtil videre)

Min Royal Copenhagen samling (indtil videre)
1. PRINSESSE ovalt fad HER   2. Årskrus 2013 HER   3. PRINSESSE skål HER   4. PRINSESSE desserttallerken (19 cm) HER   5. MUSSELMALET HALVBLONDE desserttallerken HER   6. OLE krus HER   7. WHITE ELEMENTS dyb tallerken HER

Jeg fik pludselig lyst til at gøre status over min – indtil videre – beskedne Royal Copenhagen samling. Jeg er virkelig blevet helt hooked på at samle! Som I nok husker, så var det Prinsesse-stellet jeg besluttede skulle være min “hovedstel” og så mixer ind med andre. Synes især at musselmalet halvblonde passer godt til, da det er den samme halvblonde kant der kører i begge de stel. De skal fungere som mit fine stel, hvor tingene fra white elements og OLE mere er ting vi bruger til hverdag. Jeg kunne også godt finde på at mixe andre stel ind med tiden – dog ikke mega mussel, da jeg ikke bryder mig om det. Nok fordi det er SÅ udbredt, at jeg er blevet træt af at se på det.

Nå, men indtil videre har jeg følgende: 8 desserttallerkner (19 cm) fra Prinsesse, et ovalt fad fra Prinsesse, en stor skål fra Prinsesse, 8 små årskrus (det er Tims lille samlingsprojekt – han bruger dem til at drikke espresso af), en musselmalet halvblonde desserttallerken (fundet til ingen penge på Ebay), 8 OLE krus og 4 dybe tallerkner fra White elements. Sidst nævnte bruger vi næsten hver dag og de er især geniale til pastaretter eller retter som kartoffelmos overhældt med sovs.

Min Royal Copenhagen samling (indtil videre)
1. MUSSELMALET halvblonde skål HER   2. PRINSESSE skål HER   3. PRINSESSE espressokop HER   4. OLE skål HER   5. WHITE ELEMENTS portionsskål HER   6. PRINSESSE kop HER   7. PRINSESSE firkantet skål HER   8. PRINSESSE middagstallerken (27 cm) HER   9. Årskrus 2014 lille HER   10. PRINSESSE ovalt fad HER   11. ART OF GIVING FLOWERS lyserød hortensiavase HER   12. PRINSESSE/HVID RILFET etagere (limited online edition) HER

Collagen her er hvad jeg går efter at tilføje til min samling snarest. Jeg vil rigtig gerne tilføje flere ting til mit “hovedstel” Prinsesse, og meget gerne et stort ovalt fad, kageopsatsen, store middagstallerkner, de store kopper, espressokop med tilhørende underkop, portionsskåle og den store firkantet skål. I musselmalet halvblonde stellet har de desuden en lidt større skål som jeg også gerne vil tilføje (den størrelse findes ikke i Prinsessestellet) og den fine hortensiavase skal stå et-allerede-udset sted i et stort vindue (og jeg vil faktisk også gerne have den hvide version). Til hverdagsbrug vil jeg gerne have nogle white elements portionsskåle (geniale til morgenmad og desserter) og de smukke, og lidt mere moderne, skåle fra OLE stellet. Og så skal vi selvfølgelig have det nye årskrus fra 2014 som faktisk allerede kan købes HER.
Jeg gætter på at flere af disse ting ryger på min ønskeliste til jul (som jeg meget snart deler med jer).

Er I også Royal Copenhagen-fans?

Affiliatelinks

bloglovin