Make-over af vores gang

1/ Lampe HER   2/ Kaila rundt spejl HER
3/ Incado spejl HER   4/ Spejl med hylde HER   5/ Potteskjuler HER

Reklame for BGA Nordic

Her i 2020 kunne jeg godt tænke mig at give vores to som gange, der hænger sammen, en lille make-up. Jeg har tænkt mig at pudse vægge op, så de bliver helt glatte, male helt hvidt og så skal gulvene slibes en gang. Sidstnævnte er egentlig bare grunden til, hvorfor jeg bliver ved med at udskyde projektet, da det kræver, at vi efter slibning og behandling ikke går på gulvene et stykke tid efter og vi kan hverken komme ud eller ind af resten af huset, hvis vi ikke må gå netop på disse gulve. Så det kommer til at kræve lidt planlægning, men det skal altså være her i 2020 at det sker.

Når alt det grove arbejde er overstået, så kommer det sjove; nemlig indretningen! Den ene gang er meget smal og der kommer ikke særlig meget sollys ind. Derfor tænker jeg, at et stort spejl er oplagt. Det giver en større rumfornemmelse og kaster det naturlige lys lidt rundt i rummet. Jeg hælder lige nu til enten et kæmpe stort rundt spejl, som det her fra Kaila. Eller også nr. 3, som jeg så vil lægge ned horrisontalt. BGA Nordic har flere spejle, end jeg nogensinde har set samlet på et sted, så hvis det ikke lige bliver en af de to, så finder jeg helt sikkert et andet spejl derinde.

Baggrunden i kollagen kommer iøvrigt fra denne plakat, som man også kan få hos BGA Nordic.

Jeg tænker, at når jeg går igang, så tager jeg jer med igennem den make-over og selvfølgelig med nogle FØR/EFTER billeder også. Dem elsker jeg helt vildt selv!

 

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Back to work

Magasin sko

Reklamelinks markeret med *

Det har godt nok været en dejlig ferie! Det har været tiltrængt med en masse tid sammen, med venner og bare have dage, hvor der ingen planer er. Jeg havde endda også lige en fridag i går, så jeg er først tilbage på arbejde i dag. Hvis jeg ikke havde holdt ferie i sidste uge, så skulle jeg have arbejdet i weekenden og når man gør det, så har man typisk fri om mandagen. Det er derfor, at jeg startede ugen med en fridag – hvilket jeg da ikke klager over, ha ha! Den blev brugt på at ordne vasketøj, se det nye afsnit af Outlander (ser I med?) og så hentede jeg Flora lidt tidligere.

Jeg glæder mig faktisk til at komme tilbage til alle de nye friske forårsfarver og forårsvarer inde på arbejdet. Jeg elsker altid at pakke nye varer ud og se hvad der kommer. Jeg er meganysgerrig af natur og jeg elsker når det nye kommer – jeg bliver så begejstret hver gang! Så efter at have været væk i over halvanden uge, er der helt sikkert en masse nyt (vi får typisk nye varer flere gange om ugen). Jeg kunne forstå på mine kollegaer, at vi blandt andet har fået Moschino i taskeafdelingen, hvilket vi ikke havde, før jeg holdte ferie. Desuden er jeg helt skudt i de her strømpebukser, som vi også har fået inde hos os (det er også mig og mine kollegaer, der dækker strømpeafdelingen). Dem skal jeg lige se nærmere på i dag og hvis de er fine, så skal de med mig hjem.

Mit outfit: Min kjole er HERFRA* og støvlerne er fra Ecco. Sidstnævnte selvfølgelig indefra min afdeling i Magasin, men de er desværre helt udsolgt nu, da de er fra AW19. Vi har dog allerede fået lidt af det nye fra Ecco SS20. Jeg har tænkt mig at skulle have dem her til at have på på arbejde. Deres sneakers er SÅ behagelige. Vi har dem allerede i butikken, så kig forbi!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Serieanbefaling: Love is blind

Love is blind Cameron Lauren

Det er længe siden, at jeg har været så hooked på et datingprogram på den måde, som jeg er blevet med det hele nye program Love is blind. Eller jeg ELSKER den engelske og oprindelige version af Love Island, hvorimod den danske version var så elendig. Men selvom jeg virkelig elsker det program og selvom det hedder “LOVE Island”, så føles det mere som et realityshow, hvor det handler om at vinde, fordi der er en præmie til sidst.

Love is blind er nok nærmere i “familie med” Gift ved første blik, som den trækker mange tråde fra – de gør det måske bare på en måde, hvor forholdene har lidt større chance for at overleve efter kameraet er slukket. I Gift ved første blik vælger eksperterne, hvem der skal giftes – i Love is blind vælger deltagerne selv, men uden at de har set deres kommende ægtefælle.

Love is blind er et amerikansk datingprogram, hvor målet er at finde sig en ægtefælle ud fra ideen om, at kærlighed er blind. Det handler om personlighed, værdier og kemi – og ikke om hvordan man ser ud. Et hold mænd og et hold kvinder bliver lukket inde i to store lejligheder, hvor de bor sammen; mænd for sig og kvinder for sig. Her bliver de i 9 dage og hver dag får de mulighed for at date dem fra det modsatte køn – men de kan ikke se hinanden. De kommer ind i, hvad programmet kalder for “kapsler” (“pods” på engelsk) og her er der en skillevæg imellem dem. De kan høre hinanden, men hverken se eller røre hinanden. De må tale om lige, hvad de vil og så længe de vil. I starten speeddater de fleste, så de hurtigere kan finde ud af, hvem de gerne vil på date med igen og hvem de ikke føler nogen kemi med. De har 9 dage til at date. Hvis de vil videre i processen, så skal de fri til en af de andre deltagere. Ellers slutter eksperimentet for dem (og det gør det for nogle – der er deltagere, der ikke finder nogen i programmet). De bestemmer selv, hvem der frier og hvornår de gør det. Der er par, der allerede gør det efter et par dage og der er nogle, der venter alle 9 dage. Det lyder vanvittigt, men flere af deltagerne har udtalt, at fordi man ikke laver andet end at date ret intenst dag ud og dag ind, så kom man hurtigt ind under huden på hinanden og kom hurtigt til at snakke om meget seriøse ting. Vi ser også flere par sige til hinanden, at de elsker hinanden – før de har mødtes. Når de har friet (og der er blevet sagt ja), så skal de vente 24 timer før de må se hinanden. De bliver sat foran to store skærme, der glider fra hinanden og så får de hinanden at se for første gang. Efter et MEGET kort møde, så skal de igen undvære hinanden, indtil de sammen skal på en rejse sammen. Alle par bliver samtidigt sendt til Mexico på en pre-honeymoon, hvor de skal lære deres nye forlovede at kende på en anden måde end bagved en skærm. De møder også de andre par og det skaber lidt drama, da nogle svævede mellem flere fyre eller damer, før de valgte – og nu ser de så de “fravalgte”, der er endt i et par med andre for første gang. Drama! De kan iøvrigt til hver en tid stoppe eksperimentet og uden at afsløre for meget, så kan jeg godt sige, at det for eksempel ikke er alle par, der “overlever” turen til Mexico.

Efter turen til Mexico flytter de sammen i lejligheder, som Netflix har lejet til dem til eksperimentet (megasmart, det burde Gift ved første blik også gøre, så ingen føler, at de er på besøg hos hinanden. Det tror jeg, kunne hjælpe nogle af parene). De besøger også deres egne hjem, så de kan se, hvordan den anden bor. Herefter skal de møde hinandens familier og venner.

28 dage efter at eksperimentet startede, skal de giftes. Eller, der er i hvert fald planlagt bryllupper, købt kjoler og jakkesæt, inviteret gæster og alle er klar. Den sidste test er foran alteret; siger de endeligt ja til hinanden der?

Der er selvfølgelig masser af drama – det giver jo det bedste TV og programmet er bestemt ikke nærrigt på det område. Vi har folk, der kaster drinks i hovedet på hinanden. Fyr der kører den ret langt med tre forskellige kvinder, før han bestemmer sig. Drama i starten, fordi flere kvinder og mænd er interesseret i de samme – og de jo bor sammen med “konkurrenterne”. Kvinde, der vælger en fyr, men fortryder måske lidt, at hun ikke valgte en anden. Racisme. Stor aldersforskel (der dog er mest en faktor for en person – alle andre er lidt ligeglade. Det forstår hun bare ikke rigtigt). Familiedrama; familie der ikke bakker op om ekperimentet og som går meget op i hudfarve.

Jeg vil virkelig gerne give Love is blind min varmeste anbefaling. Jeg glæder mig helt vildt til at finde ud af, hvem der bliver gift! Har I set Love is blind? Hvis ja, hvem hepper I så på? Jeg er ret vild med Cameron og Lauren. De virker så søde, virker oprigtigt forelskede og så synes jeg, at det er så synd, at de her i 2020 skal tænke så meget på, hvad andre synes om, at han er hvid og hun er afroamerikaner. Det burde virkelig ikke været et issue.

Love is blind er en original Netflix serie og afsnit 1-9 ligger nu på Netflix. Det sidste og 10. afsnit kommer på torsdag d. 27. februar og det er her, vi finder ud af, om de forskellige par bliver gift eller går fra hinanden.

Love is blind Netflix

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

12 Forårsjakker til børn

forårsjakker til børn drenge pigerforårsjakker til piger drenge børn

1/ Mini A Ture HER*   2/ Mini A Ture HER*   3/ Mini A Ture HER*
4/ Konges Sløjd HER   5/ H&M HER*   6/ Mini A Ture HER*
7/ Wheat HER   8/ H&M HER*   9/ Wheat HER
10/ Mini A Ture HER*   11/ Soft Gallery HER   12/ H&M HER*

Der er forhåbentligt ikke særlig lang tid til, at vi alle skal i lidt tyndere jakker og mere let overtøj. Jeg har faktisk styr på jakker til pigerne; jeg fandt denne fra Konges Sløjd til Bella på tilbud i Magasin og Flora arver denne her fra Bella. Langt de fleste af årene har vi købt forårsjakke til Bella fra Mini A Ture, fordi kvalitet og pris virkelig hænger sammen der. De laver helt, helt fantastiske overgangsjakker og den som Flora arver fra Bella i år, kan man nærmest ikke se har været brugt før – og den er i den grad blevet brugt + den er 6 år gammel. Det er kvalitet! Vi har faktisk altid købt Wai-modellen* (samme model som jakke nr. 2*), da jeg godt kan lide, at den kan åbnes foran og ikke skal hives over hovedet som nr. 1*. Jeg har dog et par veninder, der har det stik modsat og de har altid sværget til modellen nr. 1*, når deres unger har været helt små.

Hvis jeg ikke allerede havde købt en jakke til Bella til i år, så havde jeg købt nr. 3* eller nr. 10*. Det er samme fine model – jeg ved bare ikke, hvilken farve jeg ville vælge. De er begge smukke!

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Dengang flyforsinkelser næsten ødelagde Tims frieri

Egentlig tror jeg, at jeg har været heldig, når det kommer til flyforsinkelser i forbindelse med ferier. Det har som regel været maks 30-60 minutter og det har aldrig været de gange, hvor jeg har skulle nå et andet fly lige bagefter. Ret heldigt! Der var dog en gang, hvor det endte med at blive en forsinkelse på mere end 4 timer og det ødelagde alle de planer, Tim havde lagt, da han egentlig havde tænkt sig at fri samme aften, som vi ankom. Det endte bare ikke sådan.

Allerede da vi ankom i Kastrup Lufthavn, var der meldinger om forsinkelse på vores fly til Lissabon. I starten hed det sig bare omkring 40 minutter, men som minutterne gik, så blev de forsinkelser til timer. Efter noget tid fik vi tilbudt nogle “madkuponer”, der kunne bruges i lufthavnen, men til de af jer, der kender priserne på mad og drikke i lufthavne, så rakte de ikke særlig langt. Jeg kan huske, at vi ikke engang kunne købe en flaske vand og en sandwich hver for kuponerne. Og efter 3 timers forsinkelse var vi både sultne og tørstige, så de forsinkelser endte jo med at koste os penge i form af køb til mad og drikke i lufthavnen. Oprindeligt skulle vi have været ankommet i Lissabon midt på eftermiddagen og tanken var, at vi lige kunne “lande” på vores hotelværelse og derefter finde en hyggelig restaurant, hvor vi kunne spise aftensmad. Hvad jeg ikke vidste var, at Tim havde tænkt sig at fri samme aften under middagen på en romantisk restaurant. Vi ankom istedet ved aftensmadtid – sultne, trætte og sure. Eller, jeg var i hvert fald i halvdårligt humør over den lange dag og de tabte timer i lufthavnen. Jeg kan huske, at jeg bare ville finde noget hurtig og nem mad – og så tidligt i seng så vi kunne starte på en frisk dagen efter. Men Tim havde andre planer. Han ville SÅ gerne fri samme aften, da det var dét, han hele tiden havde planlagt, men som timerne gik og mit humør blev dårligere, så begyndte han at stresse over sine planer. Han prøvede virkelig at gøre stemningen bedre; han foreslog mange små restauranter og talte meget om det hyggelige i at spise rigtig sent. Han droppede dog sine planer, da vi på jagt efter en specifik (og eftersigende både rigtig god og meget romantisk restaurant), ankommer på adressen og så er restauranten lukket. Der gad jeg simpelthen ikke mere og vi gik derfor ind på den lokale Hard Rock Café. Ikke noget ondt ord om Hard Rock Café, fordi de laver egentlig fin mad til pengene, men det er ikke jordens mest romantiske sted, der er oplagt til frieri. Det hele endte jo heldigvis godt og istedet friede han dagen efter på et flere år hundrede gammelt slot med udsigt udover hele Lissabon by. Det var helt perfekt og måske var der bare en mening med de flysinkelser (selvom jeg da dengang godt gad at have vist, at vi kunne have fået en stor pose penge i erstatning for forsinkelserne). I kan iøvrigt læse om selve frieriet HER. Det var helt PERFEKT <3

Oplever I forsinkelser på fly på mere end 3 timer, så er der store chancer for, at I kan få en god erstatning, da EU har en ret specifik lovgivning på området. Jeg prøvede lige at udfylde den info fra dengang, hvor vi rejste til Lissabon og inde hos AirHelp ser det faktisk ud som om, at vi kunne have fået en erstatning på 400 euro per mand – det er altså mange penge! Og det er en del mere, end de madkuponer (til en værdi af 75 kroner hver), vi fik af flyselskabet i lufthavnen. Det er dog mere end 3 år siden nu, så vi kan ikke få erstatningen længere, men jeg ville virkelig gerne have kendt til AirHelp dengang! Som I kan læse i artiklen HER, så “snyder” rigtig mange passagerer sig selv for den erstatning, som de egentlig har ret til, når deres fly bliver meget forsinket. I kan altid tjekke, om I har ret til erstatning ved at indsende jeres flyinfo lige her: Forsinket fly erstatning

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin