Matchende sæt til Bella og Flora

matchende outfits til søskendeMatchende sæt til søskende kjole romber Marmar

1/ GRO HER + HER   2/ GRO HER* + HER   3/ Soft Gallery HER*   4/ Soft Gallery HER* + HER
5/ Nathalie Lété x H&M HER*   6/ Nathalie Lété x H&M HER*   7/ Mini A Ture HER*   8/ Mini A Ture HER*
9/ Pomp de Luxe HER   10/ H&M HER*   11/ Marmar HER*   12/ Marmar HER*

Hvis man spørger mig, så er der ikke noget sødere end matchende søskende. Der er cirka 2,5 år mellem mig og min søster, og vores mor klædte os ofte i matchende sæt, da vi var små. Bella synes lige nu, at det er så fedt, så jeg har tænkt mig at gøre det så meget som muligt, så længe hun stadig gider. Derfor er jeg virkelig gået på jagt efter matchende sæt til Bella og Flora, som de kan bruge i løbet af sommeren. Det var faktisk ret nemt at finde en masse fine matchende sæt – “desværre”, ha ha. Nu har jeg nemlig lyst at købe det hele her (hvem ville ikke det?), meeeen det bliver måske en lidt dyr omgang. Jeg har dog allerede købt nr. 3* og nr. 4* fra Soft Gallery til pigerne. Det fine regnbueprint kunne hverken Bella eller jeg stå for. Den fine kjole nr. 2 fra GRO har jeg også købt til Bella, da det er den, hun skal have på til Floras dåb. Jeg har ikke købt bodyen til Flora endnu, men tænker at den skal købes, inden vi skal på ferie. Hun skal alligevel have nogle kortærmet bodyer til sommeren.

Jeg kunne heller ikke stå for nr. 5* og nr. 6* fra den fine kollektion Nathalie Lété x H&M (se hele kollektionen HER*). Stoffet er dejlig let og perfekt til lune sommerdage. Selvom nr. 9 og nr. 10* ikke er et direkte “match” (og heller ikke fra samme mærke), så er jeg overbevist om, at det vil være så fint, når de har det på sammen og føles “matchende” uden direkte at være det. Dragten er i øvrigt SÅ blød og fås i tre forskellige farver HER*

Det matchende sæt fra Mini A Ture og det fra MarMar er så skønne, men de er dog ikke kommet herhjem at bo (endnu?). Selvom jeg virkelig, virkelig har luret på sættet fra MarMar længe. Min forelskelse er ikke blevet mindre efter, at jeg har fundet ud af, at man kan få denne matchende nederdel til mor også. Holy moly, hvor kunne det blive et awesome familiebillede!

TIP: Hvis I gerne vil matche børnene, men skal gøre det på tværs af køn, så ville jeg gå efter ting i farvene lys blå, grøn, gul, generelle brændte farver og hvid. Mini A Ture er generelt god til match på tværs af køn og denne sæson har de for eksempel flere blå/hvid stribet styles til både piger og drenge HER*. Man kan også nemt matchende rundt blandt GROs prikkede basic kollektion HER

Hvordan har I det med matchende børn? Jeg ved godt, at det sagtens kan tage overhånd, men det er omvendt også bare sååååå sødt. Har I spottet nogle pæne matchende styles nu her? Bella og Flora har jo også allerede det her

I think it’s SO cute when kids are in matching outfits so I’ve looked for pretty matching outfits for Bella and Flora. I bought the rainbow dress and body for them and the yellow print dress and romper from the Nathalie Lété x H&M collection too (find the whole collection HERE*). How do you feel about matching outfits for kids?

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Tillykke min Bella

Milk & Soda duck clip unicorn hårspændeMilk & soda unicorn duck clip hårspænde

Tillykke med de 6 år min smukke pige <3
6 år med dig er gået hurtigt og jeg er så stolt over, at du er MIN datter. Smuk, klog, sød og empatisk. Og en fremragende musiksmag (Lady Gaga, Britney Spears mm) og verdens bedste storesøster. Sidste år ønskede du dig en cykel og en lillesøster i fødselsdagsgave. Selvom sidstnævnte endte med at være en overraskelse, som vi ikke havde planlagt, så fik du begge ønsker opfyldt – med lidt leveringstid på lillesøsteren, ha ha. I år ønskede du dig heldigvis bare LEGO – det forstyrrer ikke nattesøvnen i de år.
Tak for dig min skat og TILLYKKE. Må din dag være fyldt med gaver, dine venner, savle-kys fra Flora, enhjørninge, glimmer, sushi og kærlighed <3
I dag fejrer vi Bella, der fylder 6 år. Shit, hvor er årene gået hurtigt. Det er jo helt åndssvagt. Dagen har ind til videre stået på vækning med sang (Flora snorksov, så vi måtte hviske-synge for ikke at vække hende), gaver og fejring i form af børnefødselsdag med hendes venner. Lige nu leger Tim og Bella ovenpå med LEGO, imens Flora får sig en lille lur. I aften står den på sushi (Bellas yndlingsret sammen med pasta med pølser og ketchup – hun spænder vidt i smag, ha ha) og så skal vi bare hygge. Måske med en film?
Rigtig god weekend!

Hårspændet er fra mærket Milk & Soda og jeg har købt det i Magasin her i Odense. Det fås også online HER. Bellas kjole er fra Bakito HER

Happy birthday my beautiful Bella <3 Today she’s turning 6 and I can’t believe how time has flown. You sweet, kind, smart, beautiful and the best big sister in the world. I hope you’re having the best day filled with gifts, your friends, drooling kisses from Flora, unicorns, glitter, sushi and love <3 Bellas hair clip is from Milk & Soda and her dress is from Bakito.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

MIT FINE ODENSE: Nouvelle

café Nouvelle Odense - Mit fine Odense guidecafé Nouvelle Odense

Det tog mig ikke mange sekunder at forelske mig i Nouvelle her i Odense. Lige fra jeg trådte ind ad døren, var jeg begejstret; cafeen er indrettet i den skønneste art deco-stil med smukke lyserøde frynselamper i loftet, veloursofa og fantastisk tapet. Jeg synes faktisk, at vi har manglet sådan et sted i Odense – et der lige gør det ekstra ud af indretningen. Vi har mange gode spisesteder i Odense, når vi måler det på maden (som selvfølgelig også er det vigtigste), men når man træder ind hos de fleste i deres lokaler, så minder de der om hinanden. Vi har ikke noget, der minder om Nouvelle!

cafe Nouvelle Odense - art deco caféNouvelle - where to eat in Odense

Det er heldigt, at maden også er virkelig god hos Nouvelle. Konceptet er et “breakfast all day”-menukort med æg, croissant, grød, pølser (med deres egen hjemmelavede ketchup), ost, pandekager og andet godt. Man bestiller tingene seperat som små retter, så man styrer helt selv, hvor meget eller lidt man har lyst til på den pågældende dag. Det er også oplagt at dele de mange små retter med en anden og derved nå at smage flere ting på menuen hos Nouvelle. Jeg mener personligt, at Nouvelle har byens bedste croissant (man kan virkelig smage smørret) og jeg er helt tosset med de kartoffel-nuggets de har på menuen lige nu. Er man i humør til lidt større retter, så har de også det på menuen; deres version af eggs benedict (Tims favorit), tatar, avocadomad og lidt mere. Desuden har de et flot kaffekort, te, lækre øko sodavand og frisk presset juice.
Man kan i øvrigt sagtens have børn med på Nouvelle. Vi har haft begge pigerne med derind og det er faktisk et af Bellas favoritsteder.

Nouvelle ligger i Pogestræde 31A (lige overfor Dr. Adams) og om sommeren kan man også sidde udenfor. Nouvelle har åbent tirsdag-lørdag kl. 9-17. Søndag 9-16 og mandag har de lukket. I kan se menukort med priser på deres hjemmeside HER

Disclaimer: “Mit fine Odense”-serie er FULDSTÆNDIG spons-fri, da det er mine egne favoritter, som kommer lige fra hjertet (og maven). Man kan ikke købe sig til sponsoreret indlæg i denne serie. Find mine andre Odense-anbefalinger HER eller oppe i menuen under “Mit fine Odense“.

Nouvelle is one of my favourite cafés in Odense, Denmark. They have a “breakfast all day”-menu with eggs, croissant (best in town!), pancakes, porridge, their own version of eggs benedict, tatar and so much more. I love the interior at Nouvelle too; beautiful art deco style with pink fringe lamps, velvet funiture and wallpaper you could only dream of. You’ll find Nouvelle at Pogestræde 31A in the walkingstreet in the center of Odense. Visit their websit HERE for information on opening hours and the menu.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

Filmanmeldelse: Green Book

Green Book Viggo mortensen

Året er 1962. Tony Lip (Viggo Mortensen) arbejder som udsmider-type på en natklub og er ikke bleg for at slå en proper næve. Han står dog pludseligt uden arbejde, da natklubben skal renoveres et par måneder og da pengene i husholdningen er små, så skal der findes et midlertidigt arbejde hurtigt. Tony bliver kaldt til en samtale til jobbet som chauffør hos en læge, men det viser sig, at manden i stedet er en virkelig dygtig musiker, men også at han er sort. Sidstnævnte har Tony det svært ved, da han ikke kan forestille sig at arbejde for en sort mand. Lønnen er dog så god, at Tony takker ja til jobbet. I 2 måneder skal han agere chauffør for Dr. Donald Shirley (Mahershala Ali) og sørge for at holde “problemer væk”. Det er ikke helt ufarligt for en sort mand at tage på musikturné i de amerikanske sydstater i 1960erne. Problemer støder de også på (eller “problemerne” opsøger dem) og de to mænd opbygger snart et venskab for livet.

Green Book Viggo Mortensen Tony Lip

Min anmeldelse: Hvis man før Oscars 2019 havde spurgt mig, om jeg ville satse puljen på, at Green Book vandt prisen for “Bedste film”, så havde jeg nok svaret nej. Okay, primært fordi jeg ikke havde set den der endnu, men også fordi den virkede til at være lidt af en underdog i forhold til mange af de andre nominerede. Roma, Bohemian Rhapsody og A Star is Born var inden både mere omtalt og hypet. Men Green Book kan noget. Den bliver aldrig hæsblæsende eller neglebidende spændende. Faktisk vil jeg nok lægge filmen i den kasse, hvor der står “feel good-film” på, fordi selvom emnet er seriøst (racisme, raseadskillelses mm), så formår filmen at behandle emnet på en måde, hvor det ikke bliver for tungt. Det er ikke meningen, at vi skal græde, men den vil godt foragede os – og det blev jeg også. Selvom jeg har læst nok bøger og set nok film til på forhånd at vide, at det ikke var nemt at være afroamerikaner i USA i 60erne. Green Book angriber især emnet med humor og det klæder filmen. Det bliver nemlig aldrig for komisk, men det gør, at emnet glider nemmere ned og på en måde hvor vi stadig ikke glemmer alvoren i det.
Både Viggo Mortensen og Mahershala Ali spiller godt og det er bestemt de to herres fortjeneste, at filmen kommer op på det niveau, som den gør. Uden deres samspil, havde filmen ikke været den samme. Viggos karakter er stor, larmende, fordomsfuld og ikke altid super skarp. Mahershala i form af Dr. Donald Shirley er det stik modsatte; indadvent og intelligent. Selvom filmen foregår for 60 år siden, så tror jeg, at de fleste af os kan genkende Viggos type; en “hygge-racist”, der i hverdagen ikke har det store problem med mennesker af anden farve, men han vil alligevel ikke have dem ind i sit hjem, arbejde for dem og der kan også falder en halv-racistisk bemærkning af her og der. Hans fordomme handler primært om udvidenhed og mangel på kontakt med netop dem, som han er fordomsfulde overfor. Der er mange i dagens Danmark, der ville have godt af en road trip ala den de tager på i Green Book.
Filmen er i øvrigt baseret på en sand historie. De to herre forblev venner for livet og døde i 2013 – med få måneders mellemrum. Det er da poetisk!

Nå, er den så Oscaren værd? Mit hjerte heppede nok mest på A Star is born, men ja – det er sgu helt okay, at Green Book vandt. Det ER en god film. Den får 5 ud af 6 stjerner herfra. Hvis I kunne lide The Help med blandt andet Emma Stone og , så vil I også nyde Green Book.

Bliv inspireret af mine filmanmeldelser HER

Green Book Mahershala Ali Viggo Mortensen

Have you seen Green Book with Mahershala Ali and Danish actor Viggo Mortensen? I can highly recommend it.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

10 ting jeg vil lave i marts

lyserød gyvel

Åhh den første forårsmåned. Hvor har jeg glædet mig til det! Og marts bliver en travl en af slagsen – men på den rare måde. Måneden kalder også på en gang forårsrengøring og -oprydning. Jeg vil især gerne have sorteret ud i vores tøj, i køkkenskabe og skabet med overtøj. Jeg er sikker på, at der er flere ting, som vi ikke bruger længere.

I marts vil jeg…

  1. … fejre Bellas fødselsdag to gange. Det fortjener hun i den grad også. De sidste par måneder har lillesøster virkelig stjålet vores fokus, så jeg glæder mig til at fokusere på og fejre hende flere gange her i marts.
  2. … og så skal hun starte i Forårs SFO. Det lader vi lige stå lidt. Det fatter jeg ingenting af. Er hun ikke stadig kun 2 år eller sådan noget?! Stop.tiden. Hun startede i fredags og jeg har skrevet om hendes første dag HER
  3. … i babybio og se Green Book. Jeg skal jo lige se, om den fortjente den der Oscar 😉
  4. … få købt de nødvendige forårsting til Bella. Hun mangler sko (tænker hun skal have dem her*) og nyt regntøj (der overvejer jeg dette sæt*). Forårsjakken er heldigvis allerede købt og det blev denne. Den er endnu pænere i virkeligheden! Hun har heldigvis dette termosæt fra efteråret, men ellers skal der købes lidt sommerkjoler og badetøj også.
  5. … Tictail lukker hele deres platform i starten af april. Derfor sælger jeg voldsomt ud på min tictail shop HER (da jeg ikke har fundet en ny platform endnu + for at undgå at skulle oprette alt for mange ting det nye sted). Jeg har derfor lavet to rabatkoder til shoppen. Hvis I bruger FORÅR giver den 10%. Køber I to ting eller flere, så kan I bruge 2TING og så giver den 15%. Besøg shoppen HER
  6. … lave flere cocktails. Jeg er blevet helt bidt af det og har en mere på vej til jer (hvis I synes, at en flydende version af æbletærte lyder godt, så hold øje med bloggen 😉 ). I finder i øvrigt alle mine cocktails HER
  7. … glæde mig til at vi skifter til sommertid. Lyse aftener, åh jeg har savnet jer!
  8. … få styr på de sidste detaljer omkring Floras barnedåb. Vi har samtale med både præst og spisested her i marts. Vi skal endeligt også have besluttet os for faddere (det kan vi bare ikke gøre, før vi ved, hvem der kommer… og der er altid nogen, der ikke svarer inden SU-dato. Jeg troede ellers, at vi efterhånden var voksne nok til, at folk kunne finde ud af sådan noget?). Og så skal jeg have bestilt blomster (overvejer bare at fylde nogle vaser med overstående blomster; pink og meget duftende gyvel) og bestille disse bordkort, men igen – det kan jeg først gøre, når jeg ved, hvem der præcis kommer. Men er de ikke mega fine?
  9. … få taget billeder af Flora til hendes første pas <3 Vi skal nemlig afsted på hendes første ferie i april og sådan et pas har jo et par ugers leveringstid.
  10. … men også sørge lidt over fastelavnsbollesæsonens afslutning for i år. Det har været mit barsels-fix de sidste mange uger (med Bella var det de store chokoladeboller fra Lagkagehuset med tandsmør), men hvis jeg skal have nogle forhåbninger om, at Flora æder de sidste graviditetskilo, så er det måske meget godt, at sæsonen er slut nu.

Har I nogle rare planer for marts?

Ah the first month of spring. I have been waiting for this for so long! In March I wanna buy new shoes for Bella (I’m considering these ones*) and this jacket. Be in total schok of the fact that Bella started school last week. Isn’t she still like 2 years old or something like that?! I’m also gonna try to get the last things for Floras Christening sorted; we have meetings with the priest and the café – and I’m gonna buy these for the table.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin