
Det har taget lang tid, men nu har jeg endelig fundet en helt klar “Bedste burger i Odense”. For mig er en perfekt burger en der har masser af smag, saftig bøf og så er det rigtig vigtigt at bollen er blød. Jeg gider slet ikke burgere med “ciabattabolle” eller andre hårde, besværlige boller. Den skal være blød og mushy ligesom den rigtigt er i burgerens hjemland USA. Og alle disse ting lever burgerne på Café Gertruds (eller bare “Gertruds”, som vi kalder det) i Odense. Bollen er dejlig blød, bøffen er så saftig, at det drypper fra den når man skærer i den og så er der bla. en løgkompot i burgeren som giver den et helt perfekt smags-touch! Den ser måske ikke ud af meget på billedet, og det er heller ikke verdens største burger, men man bliver nemt mæt af burgeren samt de store (rigtig gode!) pomfritter og den lille skål coleslaw man får til.
Man kan også få god burger hos Bulls i Odense, men jeg synes bare at Gertruds lige er niveauet over. Især vinder den på smag og saftigheden af bøffen i forhold til Bulls. Jeg har netop også opdateret min Odense Guide (oppe i menuen) med anmeldelse af Gertruds.
Weekenden står i øvrigt på lige finpudsning af eksamensrapport der har deadline på tirsdag (er heldigvis næsten færdig). Efter d. 5. december skal jeg så bare lige finpudse 4 rapporter inden d. 18. december… stress? Ja! Shit, hvor jeg glæder mig til juleferie. Men lige i denne weekend får jeg heldigvis også tid til julehygge (der skal jo pyntes op!) og til at ses med lidt venner.
På søndag er det jo 1. søndag i advent og der starter min adventskalender konkurrence til jer! Der kommer til at køre en ny hver søndag frem til juleaften og jeg synes selv jeg har fundet nogle fine ting til jer. Jeg kan allerede godt afsløre, at det er en fordel at følge bloggen på både facebooksiden HER og på Bloglovin HER.
