
Denne gang skyldes stilheden herinde faktisk lige præcis det, som mange af jer troede (og som I måske har set på instagram); Lillesøster har meldt sin ankomst! Og det gjorde hun faktisk så punkteligt, at hendes fødselsdag blev min præcise terminsdato. Det er kun cirka 5% af alle gravide, der rammer den præcise terminsdato, så det havde jeg heller ikke regnet med at gøre. Men mit vand gik søndag og det var knap lige blevet mandag, da lillesøster kom til verden kl. 00.50. Det var en væsentlig bedre (og kortere!) fødsel denne gang og jeg skal nok dele min fødselsberetning med jer snart. Jeg har også været ret heldig i forhold til “efterspillet” denne gang, da jeg for eksempel overhovedet ikke er blevet syet. Det har godt nok meget at have sagt i forhold til, hvor hurtigt man kan bevæge sig rundt normalt igen.
Navnet får I også meget snart, men det fortjener sit eget indlæg. Jeg skal nok snart dele det, så det ikke bliver noget hemmelighedskræmmeri, fordi der er heller ikke noget værre end, når en blogger teaser om noget og så først deler det flere måneder efter. Indtil videre kan jeg dog fortælle om denne smukke dame, at hun vejede 3120 g og var 53 cm lang ved fødsel. Både tungere og længere end Bella, men hun fik så også lige 8 dage mere i maven. Jeg synes også, at hun har en smule mere hår og at det er mørkere end Bellas var. Hun er lige så glad for at amme, som sin søster var, men desværre også mere krævende i forhold til, at hun helst vil sove PÅ en af os (og helst mig) hele natten. Det giver ikke lige frem kvalitetssøvn til mig, men i nat har været god, så jeg føler mig næsten som et nyt menneske i dag.
Hvis I ikke har noget imod babyspam, så kom da over og følg med på min instagram HER. Der lover jeg daglige baby-updates i min story 😉
Baby sis has arrived and did on Monday November 26th! She’s so cute! I’m gonna tell you more about the whole thing soon – and her name too 😉 If you want more baby updates then I post daily in my instagram stories HERE
FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER
