Mig: Strik fra MbyM HER, taske fra DKNY HER og nederdel fra Ganni HER
Bella: Sæt fra POMPdeLUX og gummistøvler fra Bisgaard
Om 12 dage rejser jeg en hel uge til Kreta sammen med hende her, hende her og hende her. Det bliver rigtig lækkert, og jeg glæder mig til godt selskab, forkælelse og 30 grader! Dog kæmper jeg næsten dagligt en kamp inden i. Hverken Bella eller Tim skal nemlig med (det er mommy-ferie uden børn og mænd), og jeg ved at savnet, især til Bella, kommer til at være enormt. Jeg har selvfølgelig været væk fra hende før, men den længste periode har været lige knapt to døgn. Denne gang bliver det næsten 8 dage. Der er alligevel en stor forskel!
Kan jer der har prøvet at rejse så “længe” fra jeres barn på 2-4 år ikke give nogle gode råd? Hvordan kommer man bedst igennem savnet og håndterer det? Der er selvfølgelig ikke noget galt med at savne, men der er dage, hvor jeg ikke helt kan styre tankerne, og pludselig tror, at alt selvfølgelig går galt imens vi er fra hinanden – flyet styrter ned eller en af os kommer til skade. Heldigvis har jeg Tim til at sige, at jeg skal slappe af, meeeen det virker kun nogle dage (jeg har lidt af små-angst siden jeg var teenager og jeg tror også at det er dét som popper lidt op her).
Afsted skal jeg, og jeg er også sikker på, at når jeg først er der og musikken spiller (bogstaveligt talt), så går det meget nemmere. Men har I gode råd? Bella er sammen med Tim hele ugen, så han hos hende og vi har aftalt at ringe, sende billeder og facetime i løbet af ugen (vi har også aftalt at teste sidstnævnte inden jeg rejser, så vi ved om det virker). Vi har også aftalt at det ER okay at tude lidt i telefonen, hvis man har brug for det. Hellere dét, end man render rundt over undertrykker det. De andre piger er jo også afsted uden deres børn, så måske kan vi være sammen om at savne (og skylle det ned med en drink i baren). Og så skal jeg lige huske mig selv på, at det det også er lidt luksus at skulle til Kreta med alt betalt midt i september, hvor vejret er nederen herhjemme. Der er ingen der tvinger mig og jeg har helt selv valgt at tage afsted. Som mor står man bare tit i situationer, hvor man er meget splittet, når det kommer til en følelser.
Kan I ikke hjælpe mig lidt på vej?
In 12 days I’m going to Crete, Greece with three other mommys – without kids and men. I’m really looking forward to it, but also nervous about how much I’m going to miss my daughter. One week is a long time to be away, I think!
