
Pictures: Startour.dk
… Kap Verde! Det er destinationen for vores rejse i januar måned 🙂 Jeg glæder mig helt ubeskriveligt og det har faktisk længe været en destination som har ligget højt på min rejseliste (oh yeah, sådan en har jeg + et løfte til mig selv om at besøge min. et nyt land om året). Det har landet faktisk siden min far foreslog det for os, da vi for 2-3 år siden kiggede på vinter-destinationer. På det tidspunkt havde vi dog ikke råd og derfor blev det til en afbudsrejse til Gran Canaria i stedet. Men den kommende vinter skal det være og rejsen er derfor nu bestilt. For jer der ikke kender til Kap Verde, så kan jeg fortælle at det er et lille selvstændigt land (dog en gammel portugisisk kolloni) bestående af en masse små øer. Øerne ligger i Atlanterhavet et godt stykke sydpå – nemlig ud for Afrikas vestkyst ca. omkring Gambia. Vi skal bo på øen Sal i byen Santa Maria. Fordi landet er så tæt på ækvator, så er der varmt året rundt. Om vinteren er der ca. 25 grader og om sommeren ca. 30 grader (så det svinger ikke så meget). Det regner mest om sommeren, men sammenlignet med DK regner det nærmest ikke. Strandene er smukke med smukt hvidt sand og turkisblåt vand. Just the way I like it! Vandtemperaturen i januar er iøvrigt ca. 23 grader… perfekt!
Rejsen er booket igennem Star Tour, da det lige med denne destination ikke kunne betale sig at sætte det hele sammen selv. Flybilletterne er simpelthen så dyre, fordi det ikke er et sted folk flyver særlig tit. Så rejsen ville stortset koste det samme om vi bookede selv eller igennem et rejseselskab. Selve hotellet vi har booket ligger nærmest på stranden (i kan skimte havet ude til venstre på billedet med poolen) og der er 400 m til byens centrum. Vi skal bo i vores egen bunglow (se det nederste billede) og hotellet har to pools (en med klor og en med saltvand). Desuden har den ene pool en nedsænket bar, så man kan svømme hen og få sig en drink nede i vandet 😉 Åhhh hvorfor skal jeg ikke afsted i morgen? Nå, nu har jeg ævlet nok… jeg gemmer lidt mere om Kap Verde til når vi kommer lidt tættere på. Glæder i jer til at se billeder derfra? Og er der nogen af jer der har været der? For så må i da meget gerne komme med gode tips! Jeg kender nemlig ingen der har været der før.
Og så skal jeg ha’ købt nyt badetøj og flade sandaler inden afgang. Pønser lidt på en sort stropløs badedragt. Det kunne se chic ud! Fordi bikinier har jeg tusinde af i forvejen…
I just booked a winter holiday to Cap Verde. Please be january already!