Lillejuleaften
Billede af mig, Bella og min lillesøster fra lillejuleaften sidste år. Se lige hvor lille Bella er <3
Jeg har glædet mig til i dag såååå længe. Min søster og hendes kæreste kommer fra København om nogle timer, og så skal vi bare hygge hele dagen. Senere skal vi lave mad, da vi har planlagt en 4-retters menu til os selv i aften. Jeg forventer lidt at jeg triller i seng sent i nat 😉 Det er næsten blevet en tradition at vi er sammen lillejuleaften nu når vi ikke skal være sammen juleaften. Men det dejlige er at vi alle vågner op sammen d. 24.
Billedet er fra sidste år og jeg vil lige prøve at huske at få taget et nyt i aften. Det kunne være sjovt, at have sådan et hvert år. Men måske skulle man lokke mændene på i år også? Hvor er det også vildt at se hvor lille Bella var sidste jul (hun kunne jo ikke en gang gå!), og jeg kan omvendt også nemt se, at der er blevet mindre af mig de sidste 12 måneder (der kommer en update på det i mellem jul og nytår!).
Jeg har ikke helt besluttet mig for outfittet i aften endnu, men jeg overvejer blandt andet det her sæt (jeg ELSKER det), den her og den her. Begge har I ikke set på endnu, så jeg vil også prøve at se om der ikke lige kan blive et kvarters outfit-skydning.
Det er jo egentlig Bellas månedsdag i dag og derfor plejer der at komme månedsindlæg. Jeg har dog ret meget på fornemmelsen, at I allerede enten er ankommet til jeres juledestinationer, er igang med at pakke gaver ind (eller ude og købe de sidste?) eller står med det ene ben ude af døren. Derfor venter jeg lige lidt med det og så kommer det her i løbet af juledagene (indrømmet, så er det heller ikke 100% færdigt og jeg vil rigtig gerne nyde dagen i dag). Men det kommer! 🙂
Rigtig rigtig god lillejuleaften og glædelig jul, hvis I ikke kigger ind forbi bloggen i morgen (det gør jeg dog!). Jeg håber, at I får nogle skønne dage og nogle lækre gaver.
The night before Christmas – and I’m going to spend it with my bf, my daugther, my younger sister and her boyfriend. We have planned a four course meal and lots of wine. I can’t wait! This picture is from last year. Bella has gotten bigger and I’ve gotten smaller (that’s how I like it 😉 ).
Hæh, næh, vi skal ud og arbejde og stå i butikkerne så densiteter panikslagne mænd (og kvinder) kan få de sidste julegaver helt frem til i aften. 😉 Men det plejer nu at være meget hyggeligt og det er tredje år jeg kører med arbejde lille juleaftensdag dag så det er helt okay. 🙂 Savner dog min kat, ja meget mærkeligt, I know, men han har fødselsdag i dag. ^^