Bellas første biotur
Adlinks:
Sweatshirt og bukser fra Mini Rodini HER og HER
Jeg holder virkelig søndag i dag. Dagen startede kl. 10.05, da Bella vågnede (ja, I læste rigtigt. 10.05. Jeg elsker mit lille B-menneske). Klokken 11 drog vi mod banegården og biografen, fordi vi havde aftalt at teste om Bella er blevet stor nok til biograf. Der var dog et kæmpe kaos i biografen, da NETs igen-igen var nede (det var de også flere steder i landet i går) og derfor var der lange køer alle steder, både for billetter og for at betale for slik. Bella tog det dog i stiv arm, da hun var lettere fascineret over bland-selv-slik konceptet. Det lykkedes at få samlet slik, chips og cola sammen, og imens Tim stod i kø for at betale, så gik jeg op i salen med Bella. Først ville hun ikke ind i mørket, men da hun fik øje på den kæmpe store skærm, faldt hendes kæbe ned, munden gik op og øjnene blev store. Fuldstændig pareliseret gik hun stille hen mod rækkerne. “Se moar! Se der!”. Allerede der vidste jeg, at det ville blive et hit. Stadig helt zombie-agtig fik jeg hende hen til vores pladser. Jeg glemmer aldrig det lille ansigt imens vi gik. Den situation kommer jeg til at genspille i mit hoved i mange, mange år frem. Jeg er faktisk helt ked af det på Tims vegne, over at han gik glip af hendes første fem minutter i salen. Det var helt magisk at være tilskuer til. Hun var optaget reklamerne, af forfilm og af den lille (iøvrigt, helt fantastiske) kortfilm der var før filmen, om to ensomme vulkaner. Og selve filmen “Inside Out” får både min, Bellas og Tims anbefaling. Bella ville ikke med ud af salen, da filmen sluttede. Jeg havde slet ikke turde håbe på, at det ville gå så nemt og jeg havde ikke regnet med, at vi ville få set hele filmen. Jeg tror, at vi skal i biografen snart igen 😉
Nu står den på afslapning på sofaen, rester af vores biografslik og så kom jeg vist til at love, at vi skal ned og fodre ænder ved søen senere. Næste weekend er jeg på Kreta og kører drinks ned, så det her kunne ikke være en mere perfekt weekend.
Bella er 2,5 år – hvornår tog I jeres børn/niecer osv med i biografen første gang? Og var det en succes?
Today I took Bella to the movies for the first time ever. I thought we would have to leave half way into the movie, but she was so fascinated by the whole thing and she didn’t want to leave when the movie ended. Big success! She’s 2½ by the way. When did you bring your child to the movies for the first time?
Min søn Oskar er lige blevet 3 år, og jeg tror desværre ikke at han er klar til en bif-tur – selvom moderen bestemt er 😉 Det kunne være så hyggeligt, og jeg glæder mig til at han kan sidde stille længe nok….det må jo komme en dag 😉 mvh Matilde