First impressions of Bergen
Indflyvning på vej ind mod Bergen… det norske bjergrige landskab er bestemt ikke grimt
Hyggelige Bergen i et sjældent (har jeg fået fortalt) strejf af solskin. Der var dog sol hele den første dag.
Skønt udendørs fiskemarked i Bergen centrum på “Torget”. De unge fiskegutter har vist en svaghed for danske blondiner for jeg fik lov til at smage bla. fjorderejer, varmrøget laks osv gratis (som de tilbød – render ikke rundt og tigger ved fiskemarkeder haha). Jeg prøver, at leve så meget af seafood imens jeg er her som muligt, da det er SÅ godt.
Vandkunst i Bergen centrum ved Torgallmenningen som er en stor plads fyldt med butikker
FANTASTISK lakseburger (selvfølgelig med friskfanget laks!) ved en lille biks nede ved havnen ved “Torget”. Jeg skal SÅ meget ha’ sådan en mere inden turen går hjem igen.
Ulriken er Bergen højeste bjerg (med sin 670 meter) og kan oftest ses fra mange steder i byen.
Her er lidt billedespam fra min første dag heroppe i skønne Bergen. Jeg nåede kun at spise frokost med Hr. Kæreste og derefter smuttede han til møder, så jeg tullede bare lidt rundt for mig selv, hvilket var helt fint. Jeg gik rundt nede på havnen ved det skønne fiskemarked og nåede også igennem lidt butikker. Jeg købte dog ingenting. Jeg var ellers i både Lindex og Din Sko som vi jo ikke har derhjemme, men jeg var dybt skuffet og overhovedet ikke fristet af noget som helst. Det gør mig nu egentlig heller ikke noget. Jeg har ikke planlagt at det skulle være den vilde shoppeferie, da Norge er _meget_ dyr. Et par priseksempler så i kan sammenligne: en agurk 22 kr, en bakke tomater 34 kr, en alm menu på McD 95 kr og en 0,6 l fadøl på en restaurant eller bar 100 kr.
Jeg har også været med Fløibanen, men mere om det i et andet indlæg. Idag mandag har jeg igen nogle timer der skal tilbringes alene, men det gør mig ingenting, da jeg har planer om at kigge nærmere på en kirke jeg har spottet og så skal jeg jagte en neglelak som jeg har set hos Ulrikke Lund (som jo bor her – har dog ikke spottet hende endnu 😉 ). I aften står den vist på fest.
Pictures from my first day here in Bergen in Norway. It’s a very pretty city! And the seafood and fish is SO good and very fresh.
Hvor ser der dejligt ud!
Selvom jeg kun lige er trådt ind over dørtærsklen derhjemme, er det altid dejligt med rejseindlæg. Åhh, ja jeg tog da sådan set gerne afsted igen med det samme, haha 🙂