Election night!
Hvis det var helt rigtigt, så skulle jeg egentlig rende rundt og hygge mig med Emily i Israel lige nu. Men skoleprojekter og forhøjet blodtryk – og i sidste ende er det min næste scanning kombolerede med det hele. Men prøv lige at overvej hvor bitter jeg var igår, da Emily viste billeder fra en svømmetur med delfiner? Slet ikke bitter, nejnej.
Nå, men jeg bruger i stedet dagen på nogle aftaler, praktiske ting og i aften står den jo på election night! (jeg er stadig sleeeeet ikke bitter). Den amerikanske valgaften glæder jeg mig dog til… mig og Hr. Kæreste har virkelig fulgt det intenst de sidste par måneder, så jeg glæder mig til at se hvad det bliver til i aften/i nat. Håber selvfølgelig på at Barack Obama, på billedet her, snupper 4 år mere. Kan ikke lige forestille mig at en mand der bla. er modstander af kvindens ret til abort skulle hen og være en af verdens mest magtfulde mænd. Og jeg vil så gerne nå at se Obama-care (sundhedsreformen) nå at træde i kraft, så amerikanerne virkelig kan få at føle at den forbedrer deres hverdag. Nu hvor min gravide krop absolut ikke vil de samme ting som jeg kunne før (fx. være oppe en hel nat uden problemer), så er jeg spændt på hvor længe jeg holder. Skal I også se med i aften?
Ang. scanningen (nu hvor jeg har “afsløret” at den kun er få dage væk), så ved jeg at rigtig, rigtig mange har spurgt om jeg ikke vil skrive kønnet herinde. Og det vil jeg selvfølgelig gerne! Men jeg skriver det ikke herinde samme dag, da vi gerne lige vil fortælle familie og venner det først, så de ikke skal læse “nyheden” på min blog. Og i sidste ende kan vi jo også være uheldig at vi ikke kan se kønnet til scanningen – det sker jo for nogen. Og i det tilfælde så har jeg jo ikke så meget at fortælle 😉 Vi køber os dog til en extra scanning, hvis det skulle være tilfældet – vi er alt for nysgerrig og vil også gerne kunne planlægge lidt indkøb efter hvilket køn det nu er. Var der mange af jer gravide der oplevede ikke at kunne se kønnet til MD scanningen?
Min datter ville ikke vise sit køn til MD. Hun havde krydset sine ben og trukket dem op under sig, lille drillepind, så det var en overraskelse da hun kom ud. Jeg er også selv gravid nu og denne gang vil jeg også købe en kønsscanning, så jeg kender kønnet på forhånd.