Kærlighed & Kommunalvalg #5

Baby B, der ikke forstår hvorfor far ligger nede på gulvet (nej, billedet her ikke det store at gøre med indlægget – men det er alt for cute 😉 )
Jeg har fået det samme spørgsmål på mail et par gange nu, og da det netop handler om hvordan jeg forholder mig til kærestens politiske erhverv, så tænkte jeg at det var et oplagt emne til denne omgang af “Kærlighed & Kommunalvalg”. Jeg er nemlig blevet spurgt, om grunden til at jeg ikke ønsker at diskutere politik i forbindelse med valget er, at jeg helst ikke “må”. Altså, om dét at jeg ytrer mig offentligt med holdninger kan bringe Tim i fedtefadet.
Svaret er ret enkelt: Nej. Jeg må ytre mig som jeg vil. Grunden til hvorfor jeg holder mine politiske holdninger væk i denne valgkamp er, at jeg ikke ønsker at det skal være dem der bliver fokus i mine indlæg. Både fordi jeg ikke ønsker, at jer der eventuelt er uenig med mig ikke har lyst til at “komme” herinde. Og fordi jeg personligt synes det er meget mere spændende, at fortælle jer om hvordan livet med en kæreste i politik er, end hvad min holdning til lukningen af TB. Thriges gade (hvor er jeg træt af at diskutere det… det er jo blevet besluttet af et stort, stort flertal i Odense Byråd for længe siden) og normeringer i institutioner.
Jeg har dog oplevet, at der er meget forskellige opfattelser om hvordan koner og kærester til politikere skal “opføre” sig. Jeg har i hvert fald selv oplevet lidt af hvert i løbet af årene. Nogen har klart den holdning, at man som kone/kæreste skal holde sin mund lukket. Og den holdning oplevede jeg på egen krop, da både Tim og jeg begge var aktive i DSU. I husker nok alle sagen med Jeppe Koefod og en meget ung pige? Han havde på et påskekursus i DSU kanøflet (elsker det ord) en ung pige på 15-16 år (helt frivilligt fra pigens side) og det kom der en kæmpe pressesag ud af. Nej, hvis han havde været min ven, så ville jeg nok sige til ham, at han næste gang måske lige skulle gå efter en pige der var et par år ældre. Men mere synes jeg ikke der var i det. Det synes mange andre til gengæld der var, og det udviklede jeg til, hvad jeg syntes, var en usmagelig hetz. Især fra egne rækker. I protest over det, så meldte jeg mig ind i en gruppe på Facebook, der støttede op om at Jeppe intet ulovligt havde gjort og at folk skulle tage en chill pill. Der gik seriøst 20 minutter fra jeg havde meldt mig ind i gruppen… 20 MINUTTER!!!…. til at Tim fik et opkald fra en i DSUs ledelse. Jeg skulle melde mig ud af den gruppe og det var NU. Og det skulle Tim sørge for. NU. Heldigvis har jeg jordens bedste kæreste der stille og roligt svarede “Hvad min kæreste mener, dét blander jeg mig altså ikke i. Hvis I har et problem med Jeanett, så må I ringe hende op og snakke med hende”. Jeg fik aldrig noget opkald fra dem – jeg tror godt at de vidste, at der ikke var noget at komme efter 😉
Jeg er selvfølgelig obs på, at jeg ikke vil skabe problemer for Tim og hans politiskeliv, men som udgangspunkt, så censurerer jeg ikke mig selv. Men hvis I er nysgerrige og vil se lidt politik komme fra min mund, så tweeter jeg en del om politik på Twitter her under valget. Jeg hedder missjeanettblog derinde 🙂 Men bloggen – den holder jeg altså helst fri for det, helt af eget valg.

Jeg elsker dine “Kærlighed & Kommunalvalg”-indlægge! Jeg er ikke den store fan af politik, men jeg følger da lidt med, så jeg ved, hvor jeg skal sætte mit kryds. Og jeg kan godt lide at få et indblik i, hvordan det er at være kæreste til en, der er politisk aktiv. Og det her indlæg er total spot on!