Se min kjole...

Påskeferie i Frankfurt

Påskeferie i FrankfurtPicture: Wikipedia

Lige siden vi kom hjem fra Kap Verde har vi snakket om, at vi ville afsted i påsken på noget ferie. Og helst udlands. Vi har bare ikke kunne bestemme os. Kap Verde gav os bare blod på tanden efter mere i stedet for at dulme rejselysten. Vi har været lidt rundt omkring i vores research på, hvor påskenferien skulle spenderes. Først ville vi til London, da vi har flere venner der er bosiddende i Oxford, og det kunne jo nemt kombineres med det. Men så var det ikke dem alle der var hjemme i påsken og lidt hurtigt research afslørede, at det ville koste mig, Tim og Bella over 6000 kroner alene i flybilletter at komme tur/retur til London i påsken. Hvor er det da latterlig dyrt at rejse lige i de dage! Jeg blev nærig og ville ikke betale det for London. Så snakkede vi lidt om Budapest og Prag, men det var med samme resultat: kampdyre flybilletter. Det slog mig pludselig, at min veninde Megan (I husker måske at hun besøgte mig i december?), have givet os en stående invitation til at komme og besøge hende i Frankfurt, hvor hun nu bor. Haps! Vi skal til Frankfurt! Vi kan køre dertil (hejhej dyre flybilletter!) og vi skal bo hos hende. Og det bedste er, at jeg kommer til at se hende igen! Jeg har aldrig været i Frankfurt, men en hurtig googlesøgning afslørede, at det jo er en by fyldt med skyskrabere! Den havde jeg ikke lige set komme. Hun snakker også om, at tage os med en dag til byen Heidelberg, som er ret gammel og som skulle være noget så smuk. Vi regner med at tage en enkelt overnatning på vejen, så turen ikke bliver for lang med Bella (eventuelt Hamburg), men det skal vi lige have planlagt.
Vi overvejer stadig en smuttur til Prag eller Budapest i en af de små forårsferier der er. Det kunne være ret fint, og så når jeg mit mål med minimum et nyt land om året 😉

Er der nogle af jer der har nogle gode tips til Frankfurt?

I’m going to spend my easter vacation in Frankfurt, Germany!

  photo instagram-banner-miss-jeanett-bruger-missjeanett-blogger-nike copy_zpsrrrnw71f.jpg

bloglovin

20 kommentarer

  • Frankfurt er meget mere end skyskrabere! Min mor bor dernede, så jeg har været der en del – og ja, der er det financielle distrikt og en del høje bygninger, men der er også den fineste promenade langs floden (med masser af legepladser på vejen – bl.a. en, der er dansk designet, så vidt jeg husker!) og den smukke gamle bydel med bl.a. et lille torv og sådan noget. Heidelberg kan også sagtens anbefales til en dagstur.:)

    God tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ej super fedt at høre! Vi må helt sikkert forbi nogle legepladser 😉 og tak for info!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Frankfurt er en dejlig by

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Fedt! Den vil jeg glæde mig til at opleve 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hov resten kom da ikke med kan jeg se

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hov resten kom ikke med :joy:
      Zoo er super hyggelig og klart et besøg værd! Ellers skal man næsten se ECB – European Central Bank med et stort Euro symbol udenfor 🙂
      Ellers bare hygge og shopping i gågaderne hvor der er mange gode restauranter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Gud, er det i Frankfurt den bank ligger? Ja, det skal man da næsten!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ingen gode tips til Frankfurt, men jeg glæder mig til at høre om jeres oplevelser derfra. Umiddelbart ville jeg ikke tænkte det som en ferieby, men mere en mellemlandingsdestination på vej hjem fra steder længere væk. Men den ser nu ret fin ud på det billede du har fundet!
    Prag kan jeg til gengæld anbefale! Det er godt nok nogle år siden jeg sidst har været der, men jeg husker det som en virkelig hyggelig by – måske dog lidt svær at komme rundt i med klapvognen? 🙂 Men jeg ved det ikke, for det har jeg naturligvis ikke tænkt på dengang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette R

    Jeg har også hørt fra flere at Heidelberg skulle være utrolig smuk !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det ser også vildt smukt ud, når man googler set!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ååååh, hvor ser Frankfurt flot ud! Jeg anede det heller ikke, havde aldrig gættet på, at det var Frankfurt, hvis jeg kun så billedet. 😀 Glæder mig til at se mere til byen!

    I øvrigt fandme (undskyld sproget) strengt med de flypriser i påsken! Fuldstændig uhørt med 6k til London!??!?!

    På Jonas’ og min første rejse sammen, skulle vi af sted i vinterferien – også pissedyrt. Vi endte faktisk med at tage til Miami på ferie i stedet for eksempelvis Gran Canaria, da det kostede det samme! Helt fjollet. Men vi havde det fandme nice i Miami! 😉

    Anyway! GOD tur søde du! :*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej, vel? Jeg anede heller ikke at Frankfurt så vild! Jeg glæder mig ekstra meget efter at have set det!

      Ja, er det ikke groteskt med 6K til London? Det gjorde i hvert fald, at jeg tænkte, at det må blive en anden gang. Jeg nægter simpelthen at betale så meget dertil bare fordi det er i påsken.

      Og tak – håber at I nyder Italien i fulde drag 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Jeg kender desværre ikke noget til Frankfurt, men skal til Budapest til sommer og glæder mig SÅ meget! Har kun hørt godt om byen, så jeg glæder mig virkelig at se, om den oplever op til min forventninger 🙂
    Og btw, god idé med at besøge et nyt land om året. Har lidt det samme mål kørende 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Ja, vi prøver at tage et nyt land om året… nu må vi se hvad det bliver til i år. Der er også så mange lækre steder i lande man allerede har været, men i områder man endnu ikke har besøgt. Jeg er fx langt fra færdig med Italien!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ingen tips til Frankfurt, men masser til Budapest! Totalt yndlingsby <3 Håber I får en skøn tur til Frankfurt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Mange tak! Jeg skal huske at spørge jer, hvis vi skal til Budapest 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Lækkert med Frankfurt! Vi har lige bestilt en tur til Piemonte i Norditalien. Fire dage omgivet af vinmarker og charme. Glæder mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anneke

    Ikke daarligt….
    at gaa mit igemmen byens “gaagade” “Zeil”
    Besöge en af de mange museer, f.ex. Schirn Kunsthalle; spise godt i naerheden af Merianplatz eller i Sachenhausen og nyde en Apfelwein i solen.

    Heidelberg er ogsaa en dejlig by.
    Ligeledes kan anbefales at köre ned ad Rhinen og besöge Eltville eller omraadet omkring Rüdesheim.

    haaber I har en dejlig tur

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] jeg skrev i indlægget her, så smutter vi til Frankfurt i påsken for at besøge min veninde Megan. Vi vil dog gerne brække […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se min kjole...