Opstart i børnehave

Jeg har ventet lidt med at skrive dette indlæg, da en opstart ikke kan vurderes på den første uge. Jeg ville gerne se, hvordan det gik over en lidt længere periode, før jeg kunne vurdere successenrate helt. Lige efter nytår startede Bella i børnehave. Hun kom fra vuggestue og hun gik det samme sted, som er integreret. Det er et halvt stort sted med mange stuer og meget personale (og egen kok – elsker deres madordning!). Vi har virkelig været glade for stedet, de er fantastiske der.
Bellas gode vuggestueveninde, Alberte, startede i børnehaven et par måneder før Bella gjorde og de savnede virkeligt hinanden. Så det var et lykkeligt gensyn, da Bella endelig “kom over” til hende. De har hængt sammen lige siden gensynet og jeg er glad for, at Bella har haft hende, fordi jeg har lagt mærke til, at de større børn skræmte hende lidt. Men de er altså godt nok også meget større end hende!
Jeg ved godt, at institutionerne er presset på mandskab, men jeg har faktisk aldrig oplevet det med egne øjne, da Bella gik i vuggestuen. Det handler så nok også om dygtigt personale med en skøn positiv indstilling. Eller jo, de var ret presset en måned eller to, da de fik et nyt barn, som kun var 5 måneder gammel. Der gik en hel medarbejder “ud” hver gang det skulle have flaske og barnet kunne heller ikke sidde selv. Jeg vil slet ikke gøre mig til dommer over, hvornår man sender sine børn i institution (der kan være rigtig mange grunde til det), men vores institutioner er ikke gearet til det. De løb godt nok stærkt der. Nå, men tilbage til børnehaven. Der har jeg til gengæld godt kunne se, at nomeringen er helt skæv. Jeg ved godt, at der som koncept er flere børn per voksen, fordi børnene er mere selvhjulpene, men der er stadig for mange børn per voksen. Uden tvivl. Det bliver meget hurtigt hektisk og jeg har kunne mærke, at det for Bella har været for hektisk til tider. Og hun kommer endda fra vuggestuelivet, hvor hun er vant til institution og mange børn – jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville have været, hvis hun havde været i dagpleje – men man siger også typisk, at dagplejebørn har lidt sværere ved tilvænningen i starten end vuggestuebørn. Det er virkelig ikke kritik af vores børnehave, at jeg synes det er hektisk. Jeg synes, at de gør det godt og jeg tror, at de fleste steder er sådan – kritikken ligger politisk. Der skal flere penge ind i de instituioner!
Den hektiske stemning er dog blevet end del mindre efter, at der her i marts var et stort ryk ud, fordi de største børn skulle i forårs SFO. Det har hjulpet meget og Bella er blevet meget gladere for at være der efterfølgende. Men igen, der er godt nok også stor forskel – både fysisk og mentalt – på et barn der lige kommer fra vuggestue og så et der skal starte i skole efter sommerferien.
Bella var på besøg mange gange i børnehaven inden hun startede og dengang elskede hun det. Hun kedede sig med de små børn i vuggestuen og savnede veninden Alberte. Jeg troede derfor, at opstarten ville gå ret smooth, men der har ikke være helt så smooth som ønsket. Den har heller ikke været problematisk, men det er gået lidt op og ned. I starten virkede hun til at syntes, at det hele var sjovt og spændende – og at hun var blevet genforenet med veninde. Men lige så snart der var en dag, hvor Alberte ikke var der, så var hendes humør meget anderledes. Hun har heller aldrig været ked af det, når vi afleverede hende om morgen, men vi oplevede mere end en måned, hvor hun græd og græd, og nogle gange bad hun om at komme ind i vuggestuen i stedet. Åh jeg syntes, at det var hårdt, at hun ikke var helt glad. I dag er hun dog rigtig glad for det – det har bare været hårdt, som forældre, at det har taget så lang tid. Det hjalp rigtig meget, at hun fik endnu en veninde fra vuggestuen op i børnehaven og at de største børn startede i forårs SFO.
Hvis jeg skal give gode råd, så vil jeg råde til tålmodighed og til at mærke efter. Bella har fået lidt flere fridage og hyggedage (et par stykker på månedsbasis) efter opstarten, da jeg har kunne mærke, at hun havde brug for den ekstra omsorg. Gør dagene kortere i starten, hvis det er muligt, da de lange dage kan være ekstra overvældende et nyt sted. Og sidst, men ikke mindst, snak med personalet. Fortæl hvad I oplever og ser, da man så er “sammen” med personalet om at give en god start. De er også interesseret i glade børn!
Hvordan er jeres børns opstart gået?
My lovely Bella went from being with smaller kids each day (where she’s being babysat every day) to moving up to where the bigger kids are (from 3 years to pre-schoolers). She’s happy now, but she wasn’t at first.

Hej Jeanette.
Jeg kommer lige med et lille indspark, som jeg ikke håber, at du tager ilde op. Noget af det stærkeste ved din blog er dine debatindlæg, der er virkelig velfunderet og velformulerede i stærke og sunde meninger. Jeg faldt over denne artikel i information, og kom til at tænke lidt på dig. https://www.information.dk/debat/2015/06/foraeldre-misbruger-boern-medieobjekter
Jeg vil skynde mig at sige, at jeg synes, at du virker som en virkelig god mor, der altid har sit barns interesser på sinde. Det ses også i ovenstående indlæg, hvor det er tydeligt, at du både læser og lytter til dit barns behov.
Men det er en tendens, der er stigende, hvor børns liv bliver dokumenteret fra dag et og fra morgen til aften. Det er selvfølgelig ikke kun dig, der er mange forældre, der gør det, og som ikke er bloggere.
Men jeg ville høre om, der er nogle tanker, som du har gjort dig omkring det, eftersom du er blogger og mor. Bør vi være opmærksomme på børns rettigheder i internettets tidsalder? Hvor går grænsen?
Hvis du tænker, at det her slet ikke har noget med dig at gøre, eller du tidligere har snakket om det her, så beklager jeg. Jeg følger på de forskellige sociale medier, og kan virkelig godt li at følge dig. Så det er ikke en opfordring om at stoppe, men mere et indlæg til en debat, hvor jeg tænker, at du måske har en mening om. Jeg har ikke selv børn, så jeg er nysgerrig. Anyway… Al respekt til dig og dit gode arbejde.
Hilsen Tine.