Vi har skoldkopper

Den oplagte måde, at hygge sig ekstra i en fire dages lang weekend, må da være at få en omgang skoldkopper med hjem, ikke? Det er i hvert fald hvad vi har fået. “Øhm… har Bella haft skoldkopper?” spurgte en pædagog os, da vi hentede hende onsdag. Hun havde et par stykker ved det ene øre og en håndfuld på lænden. I dag ser hun nået med ramt ud (billedet er ikke fra i dag). De er overalt og nu har de også ramt ansigtet, hvilket ellers har taget dem noget tid. Hun er heldigvis ikke specielt dårlig. Ja, hun ligner givetvis en spedalsk og udover lidt kort lunte, så hopper hun rundt og leger. Hun har også kun været lidt lun ved sengetid, men er ellers feberfri. Det er faktisk ret fint, at hun får det nu. Jeg har længe gerne ville have det overstået. Man siger, at jo ældre barnet er, når det får skoldkopper, jo dårligere får de det. Samtidig skal man jo helst have det overstået inden man bliver voksen, da det kan være halvfarligt for gravides fostre, hvis de får det imens de venter sig. Og lige nu har vi jo fri i fire dage, hvor vi er hjemme alligevel, men efter søndag må vi hen og lege kalender-tetris, hvis det ikke er væk der. Hvor længe varede det, da jeres børn fik det?
Vi har disse dage fået styr på, hvem af vores venner, der har haft skoldkopper, fordi standardspørgsmålet til om vi skal ses med dem, har været “Har I haft skoldkopper?”, hahaha.
I kan følge mig på snapchat missjeanett hvor jeg er super aktiv her i ferien!
Bella has (finally) gotten the chickenpox. I’ve wished for her to get it for some time now, so that it’s overwith. But I feel bad for her – she looks like someone with leprosy (the picture was taken before the chickenpox spread to her face). Otherwise I’m enjoying the amazing weather we have in Denmark right now.

Hvis det bliver slemt med kløe, er KIMOVI Gel rigtig godt. Cana Buttenschön har lige skrevet om det for nylig, da hendes søn blev ramt 🙂
Rigtig god bedring!