Net A Porter udsalg

Året der gik 2010

Året der gik 2010

SÅ er næsten endnu et år gået og det er derfor blevet tid til at se tilbage. Jeg har lavet denne “leg” alle de år bloggen har eksisteret og i kan evt se mine svar HER fra sidste år. Sidste år regnede jeg med at 2010 ville byde på ny lejlighed til os og nogle dejlige rejser. Jeg havde ikke lige forudset dette blogsamarbejde, men det er jo det skønne ved dejlige overraskelser. Tusind tak til alle jer der læser med – både jer der har hængt ved længe, men også jer nye læsere der er kommet til. Det er også jeres fortjeneste alt det der sker her på bloggen – uden jer ville jeg ikke ha’ oplevet så meget. Så af hjertet TAK! Håber i har haft et fantastisk 2010 og at i får et endnu bedre 2011.

Beskriv 2010 med 3 ord:
Fedt, spændende og eye-opening!

Hvilke rejser var du på i 2010?
Jeg var i Dubai med Hr. Kæreste i februar
Og så var jeg på Cypern med Hr. Kæreste, min fætter og en masse venner (11 i alt) i juli/august

Har du allerede nogen planer for rejser i 2011? Og hvis ja, hvilke?
Ja, jeg gav Hr. Kæreste flybilletter til Barcelona i fødselsdagsgave, så der skal vi til i marts. Og så skal vi til USA nogle uger til sommer. Det skal nok blive rigtig godt!

Bedste bog du læste i 2010:
“Uendelige verden” af Ken Follet.
“De Fantastiske Fire” politisk biografi om Svend Auken, Poul Nyrup, Mogens Lykketoft og Ritt Bjerregård.
Har desværre ikke fået læst lige så meget i 2010 som jeg gjorde i 2009. Det må jeg hellere få rettet op på i 2011!

Bedste film du så i 2010:
Inception
PS. I love you (ikke ny, men jeg fik den først set i 2010)
An Education

Bedste ting der skete i 2010?
Jeg fik nyt job i Gina Tricot og sagde derfor mit gamle job i Netto op.
Vi fik ENDELIG en ny og meget større lejlighed (inkl walk-in til mig 😀 ) som vi flyttede ind i i september.
Alle vores rejser – især den til Cypern var fantastisk!
Samarbejdet med de andre blogtøser (oppe øverst i den sorte menubar) så dagens lys efter at ha’ været mange måneder undervejs. Det hele er super spændende og jeg glæder mig til at se hvad det bringer med sig i 2011.
At bloggen bare fortsætter med at vokse og det har jeg jer at takke for. TUSIND TUSIND TAK!!!

Hvad lavede du sidste år på nytårsaften kl. 23.59?
Der var jeg til nytårsfest hos en af vores venner sammen med en masse fra vores omgangskreds. Kl.23.59 stod jeg på en stol klar til at “hoppe ind” i det nye år. Bagefter gav alle hinanden Godt Nytårs-krammere og Hr. Kæreste fik hans nytårs-kys. Derefter hældte jeg en masse champagne og asti ned 😉

Hvordan skal du fejre nytår i år?
Hr. Kæreste og jeg holder nytår for 11 venner her i vores nye lejlighed. Først skal vi  ha’ 3-retters middag og derefter står den på party!

Hvad ser du frem til i 2011?
Jeg glæder mig til -forhåbentligt- at blive færdiguddannet multimediedesigner til sommer og så skal jeg ha’ fundet ud af hvad der skal ske efter sommerferien. Jeg ved, at jeg vil læse videre, da jeg ikke føler mig klar til et 8-16 job. Men hvad, det skal jeg lige ha’ styr på.
Jeg glæder mig rigtig meget til vores rejser – især den til USA. Det bliver stort!
Og så glæder jeg mig til at se hvad der sker for bloggen i 2011.

Hvad ser du IKKE frem til i 2011?
Eksaminer – de stinker virkelig. Jeg skal bare igennem dem, så er jeg glad.
Og så har Hr. Kæreste fået nyt job (hvilket er dejligt), men det betyder at han kommer til at arbejde en del mere, hvilket ikke er så fedt.

Har du planer om at få børn i 2011?
Nej, det regner jeg ikke med.

   

18 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Net A Porter udsalg