Veninder for vidunderlivet

[youtube nHn13Ee_YDY 640 360]

Jeg har virkelig, virkelig glædet mig til at skrive det her indlæg for jer, da det er noget som jeg brænder for og længe har gjort. Dem der har fulgt bloggen i længere tid kan måske huske, at jeg før har været ambassadør for “Vidunderlivet” og det har jeg endnu engang fået æren af at være – og som jeg er året ud! Kampagnen hedder Veninder for vidunderlivet og I kan læse mere om den HER.

Måske har flere af jer lagt mærke til, at der i øjeblikket er en del opmærksomhed omkring at det nu er blevet gratis for alle kvinder født imellem 1985-1992 at få vaccinen for livmoderhalskræft. Det er dog kun gratis til og med 2013, så derfor skal man hurtigt i gang, da vaccinen kræver 3 stik fordelt over et halvt år. Det er den første rigtige vaccinen mod kræft… det synes jeg er så fantastisk, da jeg personligt får myrekryb over hvor forfærdelig kræft er. Og nu er den gratis! Så kom afsted piger! (og husk også jeres screenings som starter ved 23 år og derefter hvert 3. år. Min læge husker mig på det, men i de fleste tilfælde skal I selv huske at bestille tid hos lægen!).

Jeg skal nok fortælle jer meget mere i flere kommende indlæg, men vil bare starte ud med at opfordre jer til at bestille tid hos jeres læge med det samme og få det første stik. Så er I et skridt nærmere på at være vaccineret for den type kræft! Og hiv jeres veninder med… tag eventuelt hinanden under armen og få det gjort samme dag. Så kan I fejre det bagefter sammen. Jeg skal ihvertfald ud og lokke flere veninder afsted til lægen! Kampagnen hedder jo ikke Veninder for Vidunderlivet for sjov 😉 Er der nogen af jer der allerede har fået stik?

Veninder for vidunderlivet

Sponsoreret indlæg

Skriv en kommentar

  1. Jeg har allerede fået den første vaccine! Det er SÅ vigtigt at der er fokus på det – kræft er en frygtelig sygdom.

    TAK fordi du hjælper med at give vaccinen opmærksomhed <3

    • Ej, hvor er det stærkt gjort Pernille… kæmpe klap på skulderen herfra! Og det var så lidt… jeg er kun glad og stolt over at jeg får lov til at være en del af denne kampagne for kræftens bekæmpelse!

  2. Hvor er det fedt at du sætter fokus på det, thumbs-up:)
    Jeg fik min vaccine for snart 4 år siden, inden den blev gratis, da min mor betalte den for både min søster og jeg! Jeg er stor fortaler for vaccinen og synes det er et stort gennembrud, derfor synes jeg også at Veninder for Vidunderlivet er et fantastisk tiltag!!!:)

    • Virkelig sej og klog mor I har! Props til hende! Og til jer for at tage imod tilbudet!
      Og tusind tak, jeg er også selv vildt glad for at være en del af det her.

  3. Jeg betalte mig fra det for 5 år siden- det er virkelig fedt at se at der nu er kommet så meget fokus på den frygtelige sygdom, og at vaccinen nu er gratis gør garanteret også at flere kommer afsted til lægen – Og fedt at du er med til at sætte ekstra fokus på det! :)
    Knus

    • Fedt gjort Maria! Jeg både tror og håber også på at flere kommer afsted nu. Jeg har selv lige fået overtalt 2 veninder! :)

  4. Jeg skal ned og have det første stik i morgen! Kræft er noget satans noget, og hvor det kan bekæmpes skal det bekæmpes! Og nu når vaccinen er gratis, for mange, bør man virkelig gøre sig selv den tjeneste og få de stik – alt andet er da dumt :)

  5. Jeg skal i Fitness World og stikkes i morgen, og er ret nervøs for det, har hørt den skulle gøre ondt, og bryder mig ikke om nåle, ej….ved ærlig talt ikke om jeg får kolde fødder i sidste øjeblik…håber jeg dog virkelig ikke.

    • Det er et lille stik der er overstået på få sekunder! Jeg har hørt at en af de ting der gør mest nas at få på sprøjte er stivkrampe og den fik jeg i januar. Og det sved 2 sekunder og så var det det. Jeg ville slet ikke putte det i en kategori hvor jeg sagde det gjorde “ondt”.

      • Du fik ret;)

        Blev stukket i dag og det var virkelig barnemad, det nev en lille smule lige da hun sprøjtede det ind og så har jeg efterfølgende været lidt øm i overarmen, men det er stort set væk nu…..

        Nu vil jeg i hvert fald ikke bekymre mig om 2. og 3. stik:)

  6. Jeg fik den da den var gratis for 1995’ere :) Hvis den ikke havde været gratis havde jeg nok også betalt mig fra det. Synes at det er vigtigt at gøre noget, hvis man kan. Især fordi kræft er sådan en forfærdelig sygdom.

    Min onkel døde af kræft her i fredags, og det er forfærdeligt at så ungt et menneske (han var 50 år) mister livet til den sygdom. Nu var det jo ikke livmoderhalskræft han havde, men jeg ville da ønske at der havde været en form for behandling til ham også – eller en vaccine der kunne have reddet ham for mange år siden. Især for hans børn der har mistet deres far alt for tidligt, og hans kone der er blevet enke i en alder af 44 år. Det er ikke for at få medfølelse eller noget, men for at understrege at det er vigtigt :)

    Så FEDT at du (og en masse andre bloggere) sætter fokus på det!

    • Ej, hvor er jeg ked af at høre det med din onkel! Håber I alle kan være der lidt extra for hinanden i den svære tid. Og ja, det er simpelthen den mest modbydelige sygdom i hele verden!

      Er glad for at du også har fået den! :) Husk at få en masse af dine veninder afsted også!

  7. Jeg fik selv vaccinen, da den var gratis for min årgang (jeg er 94’er). Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var en jeg skulle have. Jeg er godt nok ikke særlig glad for nåle, og var også en af dem, som synes de gjorde virkelig ondt (kan faktisk stadig mærke den ene, hvis jeg kommer til at ramme det sted, hvor jeg blev stukket). Men det er virkelig en lille pris, i forhold til hvis man får kræft. Så jeg vil virkelig også anbefale alle at få den :)

    • Virkelig? Det lyder da helt vildt at den stadig gør ondt!
      Men fedt du har fået det gjort – som du siger er det en lille pris for at undgå kræft!

    • Ihh du er sej at du får det gjort!! Og det var da så lidt… Jeg er kun glad hvis det betyder at jeg får budskabet ud til et par stykker!

  8. Virkelig godt at der er kommet så stor fokus på vaccinen! Jeg fik selv mit første stik for et par uger side, og det var overhovedet slet ikke slemt. Og seriøst, man finder nok ikke nogen større kylling end mig, haha. Så til alle der ikke kan lide nåle, og derfor er bange for at få den: Gør det alligevel – det er så vigtigt, og det er overstået på et sekund og gør ikke engang specielt ondt! :)

Skriv kommentar