Bellas fødselsdagskjole og om at købe dyrt tøj til børn
Reklame:
Kjole fra MarMar CPH HER
Om et par uger holder vi Bellas 3 års fødselsdag, og selvom jeg lige nu kunne dvæle omkring, hvor stor hun er blevet (!!), så skal fokus lige nu være, hvad hun skal have på den dag. Jeg købte denne kjole fra MarMar til hende lige inden vi tog på ferie og den blev også flittigt brugt dernede, som I kan se her. Det er en lidt dyrere kjole end de fleste andre hun har i skabet, så det er ikke hver måned jeg køber en kjole til +500 kroner til hende. Men lige denne faldt jeg bare for (jeg er også ret vild med den i lyserød her) og da den kunne være hendes fødselsdagskjole, så syntes jeg godt, at jeg kunne forsvare det. Prisen og kvaliteten hænger så også sammen – det kan man tydeligt mærke! Jeg køber også dyrere ting til hende nu, hvor tøjet holder cirka et halvt års tid end dengang, hvor hun sprang op i en ny størrelse med få måneders mellemrum. Det dyreste Bella har haft, var en kjole til 700 kr og ellers har hun flere ting fra Stella McCartney, men som jeg har fundet på udsalg til en tredjedel af prisen (hvor nyprisen har ligget omkring 800-1000 kroner).
Hvordan har I det med dyrt tøj til børn? Hvor går jeres grænse?
På hendes fødselsdag bliver det nok næppe 20 grader, som vi havde her på billedet, og derfor bliver den nok stylet med grå strømpebukser og en cardigan. Den er lidt lille i størrelsen. Bella er en 92/98 lige nu og denne er en str. 3 år (98), som virkelig ikke skulle have været mindre, hvis den også skal kunne bruges til sommer – og det var lidt planen 😉
Kjolen kan købes HER
Jeg er i øvrigt endelig i bedring! Jeg tror faktisk, at jeg er feberfri! Jeg kunne ellers ikke sove i nat og vendte og drejede mig til kl. 04 (hvorefter jeg blev vækket hver time, da Bella havde det virkelig skidt). Tim lød mig sove længe i dag og jeg vågnede derfor kl. 12.50 (!!). Helt forvirreret over tidspunktet, men jeg må jo have haft brug for det. Og så til gengæld også mere rask end jeg har været i en uge. Bella har det omvendt værre. Hun blev syg onsdag aften og virkede ellers i bedring fredag, men blev syg igen. Lige nu holder vi øje, fordi det kan godt være, at vi må en tur til lægen senere, hvis hun bliver lige så dårlig som i nat igen.
God bedring til alle jer, som ligger også – jeg kunne fornemme på jer, at I også er ret ramt!
I bought this MarMar dress for Bella just before we went to Madeira and now I’m planning on her wearing it for her birthday in a few weeks. It’s so pretty! It’s available here. How do you feel about buying more expensive clothes for your kids?
Jeg tror jeg er helt modsat dig på det her…. jeg giver gerne formuer for mine ungers tøj, men ikke for mit eget… altså et par bukser til min store dreng koster gerne 7-800,- det ville jeg aldrig give for et par bukser til mig selv…
Min datters nyeste par sneaks kostede 1700,- ville jeg aldrig give for et par til mig selv..
Min yngste søns basis bluser koster 300,- stykket… ville jeg heller aldrig give for en basis til mig selv….;)
Forskellen er måske for mig, at jeg slider mit tøj op, det gør mine børn ikke, derfor kan jeg ofte få det halve ind ved videresalg af deres tøj….