En hyggestund: At prioritere alenetid som mor

Springtur i Toscana

la-pazza-gioia-like-crazy-springtur-i-toscana-anmeldelse-italiensk-film-valeria-bruni

Villa Bondi, der ligger i Toscana i Italien, er et hjem for kvinder med psykiske problemer af alle typer. Der er kvinder, der kæmper med OCD, tvangstanker, angst, depression og mange andre mentale lidelser. I Springtur i Toscana bor den udadvente og farverige Beatrice på Villa Bondi, men hun mener selv ikke, at hun hører til der. Hun kommer fra en rig familie og hun fejler ingenting, men er i stedet blevet placeret der af en dommer, som havde et horn i siden på hende. Hvis man spørger Beatrice selv, altså. En dag tjekker Donatella ind som ny beboer på Villa Bondi. Hun er nærmest Beatrices modsætning; introvert, stille og hun har egentlig bare givet op på livet. De to kvinder får dog et bånd og et venskab vokser. En dag ser de deres snit til at stikke af fra kvindehjemmet. Med personalet og politiet i hælene, så begiver de to kvinder sig ud i Toscana – for at finde Donatellas søn, Beatrices elsker og for at finde lykken igen.

foto-la-pazza-gioia-like-crazy-movie-review-anmeldelse-film-italiensk-billede-bruni-springtur-i-toscana-2017

Min anmeldelse: Først så skal vi lige tale om den danske titel, som man har valgt at give denne italienske film. På italiensk hedder filmen La Pazza Gioia, hvilket – uden jeg nogensinde har haft italiensk – betyder noget i retningen af “Den skøre glæde”. På engelsk hedder den “Like Crazy”, men på dansk har man så valgt at kalde den Springtur i Toscana. Sidstnævnte leder mere tankerne hen på en letfordøjelig road trip film end den type film, som det er. Jeg tror, at nogen er blevet snydt lidt over den danske oversættelse. Både den italienske og den engelske er meget mere rammende, synes jeg (og resten af damerne, som jeg var inde at se filmen med). Jeg havde dog både set trailer og havde læst om filmen, inden vi så den, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til.

Nå, nok om titlen! Umiddelbart så kan det godt lyde som en tung film; kvinder med psykiske lidelser, hvor deres liv ligger i kaos. Dog er den lavet enormt humoristisk, så det er faktisk en film, hvor man griner mere end man græder. Omvendt bliver den heldigvis ikke plat. Man kunne godt have lavet meget karikeret karakterer, hvor det kunne tangere til hån, men jeg synes, at man balancerer det virkelig smukt; vi kan grine af de små ting. For eksempel, da en kvinde med OCD advarer dem mod at stige ombord på en bus, der har nr. 63. Tværsum af 63 er 9 – og 9 er et dårligt tal i følge hende. Filmen rummer dog også rigtig meget seriøsitet – trods for den generelt humoristiske stemning. Vi talte om filmen længe efter den var slut og jeg kunne især godt lide, at vi ser det fra kvindernes vinkel. Jeg er selvfølgelig fortaler for, at barnets tarv altid kommer først, men jeg synes ofte, at man glemmer, at selvom det bedste er at fjerne et barn fra sine forældre, så betyder det ikke, at disse forældre er onde. Og mange glemmer, at disse forældre står tilbage med en rigtig stor sorg efterfølgende. En sorg der tit bliver glemt. Det mindede filmen mig om og det kunne jeg rigtig godt lide. Det er en film, der kommer godt rundt omkring i emner og jeg var vild med den underfundige humor. Man kommer virkelig til at holde af disse kvinder. Personligt var jeg ret vild med Beatrice! Filmen er måske 20 minutter for lang, men jeg kunne virkelig godt lide Springtur i Toscana (på trods af den fjollede oversættelse af titlen 😉 ).

Jeg giver Springtur i Toscana 4 ud af 6 stjerner.

Har I set den eller har planer om at ville på et tidspunkt?
I finder oversigten over alle filmene fra Damernes Biografklub HER. Jackie er for eksempel lige kommet til køb og leje – og den var virkelig fantastisk!! Min anmeldelse af den kan I læse HER

Villa Bondi is a home for women dealing with mental illnesses. Beatrice lives there – even though she thinks she doesn’t belong there at all – and one day Donatella checks in too. The two women are complete opposites; Beatrice is outgoing, talkative and not one that gives up if she has her mind set on something. Donatella is shy and keeps to her self – she has almost given up on life. One day the two women runs away in from Villa Bondi to find Donatellas son, Beatrices lover and happiness. I really like the movie “Like Crazy” (original titel “La Pazza Gioia”). Mental illness is a serious subject, but it manages to be funny too – without making a mockery of the women in the movie. It might be 20 minutes too long, but I really liked it. It gets 4 out of 6 stars from me.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin

2 kommentarer

  • Malene

    Ja, sikke en elendig oversættelse 😂 Man skulle da tro, at professionelle oversættere (som man må formode de er, dem der oversætter det) havde en lidt bedre fornemmelse for sådan noget

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, det virker lidt som om, at oversætterne har forsøgt at få den til at lyde mere “chick flick”-agtig med den danske titel. Hvilket er synd og unødvendigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hyggestund: At prioritere alenetid som mor