Måned #50

En hyggestund: At prioritere alenetid som mor

magnum-i-baeger-is-missjeanett-outlander-moraften-selvforkaelelse-sommermagnum-is-i-baeger-white-hvid-chokolade-missjeanett-sommer-almond-med-mandel

Indlægget er sponsoreret af Magnum

Jer med børn kender nok godt til, at alenetid og selvforkælelse er noget, som man skal sørge for at huske sig selv på. Jeg er slet ikke i tvivl, om at jeg har brug for stunder alene. Jeg elsker Bella og tid med hende fylder bestemt mit bæger op – dog på en anden måde end tiden alene gør. Og jeg har brug for begge dele. Det tror jeg, at vi alle sammen har – bare i forskellige grader. Jeg har brug for tid, hvor jeg ikke skal være noget eller nogen, men bare er mig. Uden at skulle noget og uden at nogen forventer noget af mig. Det eneste jeg skal, er kun noget, som jeg har lyst til. Og roen – åh roen. Den er også vigtig. Jeg er utrolig meget “online” i løbet af dagene, så om aftenen kan jeg tit finde på at slukke alt det digitale og så bare fordybe mig i en bog.

magnum-den-kendte-i-baeger-boette-mortid-alenetid-is-hvid-chokolade-missjeanettmagnum-i-boette-baeger-hvid-chokolade-missjeanetyt

For et par dage siden fik jeg Tim til at tage sig af putning af Bella, så jeg kunne hygge mig helt alene. Jeg fandt min bog frem og akkompagnerede den med de nye Magnum i bæger. I behøver nok ikke en introduktion til Magnum, da de har eksisteret siden 1989 og hvem har ikke før sat tænderne i en Magnum is? Jeg har altid haft et svagt punkt for deres is med hvid chokoladeovertræk. Det var altid den, jeg valgte, når jeg som barn måtte vælge en is ved ishuset på stranden. Jeg synes stadig, at der er noget magisk over den første bid, hvor man bryder den tykke chokolade. Nu kan man faktisk få den kendte Magnum is i bæger! Isen tages ud 10 minutter før den skal spise (hold nu op, hvor føltes de 10 minutter som lang tid, da jeg ventede – ha ha!) og derefter trykker man på bægret, hvor der står “Press to crack”. Inde i er der nemlig deres kendte vaniljeis, et låg lavet af chokoladen og nede i isen er der også chokolade, som knækker i stykker, når man trykker på bægret. Resultatet bliver at man i hver skefuld får både is og den tykke chokolade. Ligesom når man bider af isen. Det fungerer overraskende godt! Jeg ved ikke, om der er for lidt i bægerne (det er der naturligvis 😉 ), men den fik hurtigt ben at gå på herhjemme. Jeg tømte selvfølgelig ikke alle tre samme aften (det gjorde jeg ikke – spejderære!), men der er i hvert fald ikke mere af den hvide tilbage 😉 Heldigvis er der stadig nok tilbage af de andre, så jeg kan genkende sådan en ego-aften snart igen.

De nye Magnum is fås i tre varianter; Magnum Classic, Magnum Almond og Magnum White. De koster 40 kroner stykket og kan købes i udvalgte Kvickly, Netto, Superbrugsen, Føtex, Bilka og Løvbjerg.

A few nights ago I had my self a mommy night; Tim was the one who tucked Bella in while I read my book and tried the new Magnum icecreams – in a cup! They’re really good! I think it’s important to get some time to your self once in a while. I’m doing this again soon 😉

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

bloglovin
   

7 kommentarer

  • Mette

    Har du ikke alene og hyggetid det meste af dagen 😉 Eller er bloggerlivet benhårdt arbejde og stramme deadlines….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jo, et blogindlæg tager maks 5 minutter at lave og derefter ligger jeg bare på sofaen og ser Netflix hele dagen. Hvis jeg altså ikke sover halvdelen af dagen væk. Det er klart. #ironi

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hvorfor er det en skam at sige at man lever det gode liv med masser af frihed? Bloggerevents, biografklub, shopping, spons osv. er vel en relativ afslappende livsstil i forhold til et benhårdt arbejdsmarked med krav til konstant produktivitet og effektivitet. omfavn da det faktum at du lever af noget du holder af og hvor du er din egen chef.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg skal da om nogen konstant være produktiv og effektiv? Hvis jeg ikke konstant producerer indhold, så falder min trafik og så går der ikke længe før at interessen fra dem, der vil betale for samarbejder, de kigger andre steder hen. Så jeg måles KONSTANT på, hvordan jeg performer. Jeg har aldrig haft et job, hvor jeg blev målt bare halvt så meget, som jeg gør som blogger.

      Det er ingen skam, men du starter selv med at sætte tone i din første kommentar, hvor du får det til at lyde som om, at jeg arbejder 30 minutter om dagen og derefter hygger jeg mig med is og Netflix. Det er RET langt fra virkeligheden og det ærgrer mig helt voldsomt, hvis det er sådan at du (og andre) tror at det er. Ja, det er virkelig dejligt at være sin egen chef. Det er det 100% og det giver mig bestemt nogle friheder, som andre ikke har. Men det er meget demotiverende, at folk tror, at vi bloggere vælter os i penge, spons og fritid. De bloggere, som jeg kender, der lever af deres blogs, de arbejde mindst fuldtid. Hvis ikke mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Måske et praktikforløb på en dansk arbejdsplads ville være en interessant oplevelse. Det kunne man måske ligefrem blogge om også.

    Naturligvis kender jeg ikke det hårde bloggerliv indefra. Men min opfattelse af konceptet er at man skriver om sin dagligdag, herunder shopping, ferie, børn, mad, events. Der skal naturligvis indtægter ind via sponsorater og reklame. Min pointe er at 2-4 indlæg om ugen(som der sjældent er læst korrektur på) + virksomhedskontak vel er ret priviligeret.
    Cocktails med andre bloggere, åbning af skønhedsklinik, events med byens spidser osv er vel på hyggekontoen?

    Er lidt forbavset over hvor defensiv du bliver. Man får lidt oplevelsen af at der kun er plads til skulderklap og ros. Dette er ikke et angreb på bloggerlivet, men en anke i forhold til ikke at anerkende at det er relativt priviligeret at leve af at fortælle om sine hverdagstrivialiteter. Dine indlæg er ofte fordomsfulde i forhold til hvordan andre prioriterer alene-og venindetid og det er nok i virkeligheden det der “provokerer” mig til at kommenterer her.
    Der er flere bloggere som anerkender at de har en relativ tilbagelænet tilværelse. Thumps up for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Prøv lige at læse din egen kommentar her igen. Den flyder over med fordomme og nedsættende udsagn; “trivialiteter”, “hyggekontoen” og “det hårde bloggerliv”. Måske derfor jeg er defensiv? Jeg har aldrig sagt, at jeg IKKE er priviligeret. Det ved jeg godt, at jeg er i forhold til mange ting. Jeg bestemmer min egen arbejdstid og jeg beskæftiger mig med emner der interesserer mig og meget af det jeg laver, synes jeg er virkelig sjovt. Men jeg arbejder også hårdt (hvilket jeg ved at mange af de andre bloggere også mener at de gør – selvom de også selvom de synes, at de er priviligeret). Det er ret tydeligt at du ikke mener, at jeg gør det. Og fred være med det. Det er der nok alligevel ikke så meget, som jeg kan gøre for at overbevise dig om andet.

      Kritik er altid velkommen. Altid – men det skal være konstruktivt (jeg forstår stadig ikke, hvor det konstruktive i dine kommentarer er?) og skal siges ordentlig. Ikke serveres på den nedladende måde, som jeg virkelig synes, at det kommer til udtryk her. Og jeg vil alle dage påråbe mig retten til at sige fra, når jeg ikke bare gider at tage imod. Du må ha’ en dejlig aften!

      Ps. Nu ved jeg ikke, hvor længe du har læst med, men jeg kæmper i øvrigt også med angst ved siden af mit arbejde, så nej, jeg arbejder ikke 37 timer om ugen. Af samme grund.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nu har jeg gennemlæst dette indlæg igen og bliver simpelthen nødt til at spørge; hvor i dette indlæg er jeg fordomsfuld overfor, hvordan andre prioriterer deres tid? Jeg fortæller om en hyggestund, som jeg har haft for mig selv og det er det?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Måned #50