Status på badeboldseventyret

Dengang jeg havde en talje

Jeg føler lidt det er på tide, at lave en status på det her badeboldseventyr jeg befinder mig midt i. Jeg får mange spørgsmål omkring det og det kan jeg godt forstå! Jeg ville også være nysgerrig 😉

Jeg er pt lidt over 17 uger henne – det vil sige ca. 4 mdr. Maven er begyndt at vokse lidt, men det er dog stadig ikke noget man ligger mærke til medmindre jeg har helt stramt tøj på (og det har jeg generelt ikke… kan ikke rigtig noget der strammer for meget om maven). I sidste uge begyndte jeg at mærke de første par “blop” (føles som små bobler) som vist skulle være små spark. Baby er dog stadig for lille til at sparke helt igennem, så man ikke er i tvivl – men det kommer vist snart! Vi har misdannelsesscanning i næste måned, hvor de tjekker at alle organer er som de skal være. Og det er i samme ombæring at man tit kan se kønnet… og det vil vi gerne vide! Vi er alt for nysgerrige og samtidigt kan jeg mærke, at jeg ikke rigtig gider at gå helt amok med at købe tøj før jeg kender kønnet. Det er ikke fordi ALT bare skal være lyserødt eller lyseblåt, men alt for kønsneutralt tøj er jeg bare ikke til. I kender jo min egen stil med masser af kjoler og knald på farverne 😉

Flere af jer har spurgt til navne (det er også altid en af de første ting jeg selv spørger til 😉 ) og det har vi bestemt også snakket en del om (og stadig gør). Vi har helt styr på kombinationen af efternavne og det havde vi faktisk før vi overhovedet begyndte at tænke på børn. Jeg var nemlig stædig og ville ha’ min vilje før vi begyndte at lave babyer 😉 Vi har også et drengenavn på plads som vi begge er helt vilde med. Til gengæld er vi lidt lost når det kommer til pigenavne. Vi er ikke til de klassiske danske navne som Anne, Stine, Louise osv. Ikke at der er noget i vejen med dem, overhovedet! Det er bare ikke rigtig vores smag i navne. Men omvendt er det heller ikke fordi det skal det heller ikke være så sært, at ungen bliver drillet i børnehaven. Vi kan godt lide navne der fungerer både herhjemme og internationalt, da vi jo bevæger os mere og mere ud i verden – både i forbindelse med ferier, studie og jobs. Og så skal det selvfølgelig lyde godt med vores efternavne. Og at et navn ligger på Top 10 over populære navne er et totalt turn-off for os. Vi er især vilde med britiske navne (vores drengenavn er også britisk), men vi er altså ikke kommet frem til et pigenavn endnu. Og nej, vi vil ikke ud med vores drengenavn endnu. Hehe.

Mht hvordan jeg har det, så er jeg stadig ikke på toppen. Kvalme er dog aftagende og det er mange dage siden jeg sidst har kastet op (okay, måske too much infomation? haha). Desuden har jeg fundet ud af at min migrænehovedpine er slemmest og oftest kommer, når jeg er stresset eller har for meget om ørene (hvilket jeg selvfølgelig har pt med en masse skole-deadlines). Så det gør fremad… på nogle områder! Har nemlig til gengæld et stigende (og lidt for højt) blodtryk og har haft lidt overbelastning (smerter). Virkelig øv!

Jeg ved godt det var et lidt langt indlæg, men jeg følte at jeg har været så stille omkring det hele, at jeg lige ville give jer en grundig update, så I følte at I stadig var med! Jeg tror også, at grunden til at jeg ikke har skrevet så meget om det hele er, at jeg lige selv skulle ha’ lidt tid til at synke det hele. Fordi selvom man tror man er klar og at det jo er en dejlig ting, så er det fandme også skræmmende, life-changing, syret, alien-agtigt og uforståeligt på samme tid. Jeg er ikke særlig skræmt over graviditet og fødsel, men jeg er skræmt over at der om 5 mdr ligger en person der er 100% afhængig af mig og som jeg skal være med til at forme som menneske. Det er fandme noget af en opgave!
Og så for at svare på det mest spurgte spørgsmål omkring kommende baby overhovedet: Ja, det var planlagt 😉 Vi havde prøvet i et par måneder, men tror bare ikke jeg havde regnet med at det ville ske så hurtigt.