Min weekend: pomfritter mod kvalme, om gymnasietiden og SKAM

Gaver til kæresten

gaver-til-ham-horetelefoner-ralph-lauren-skjorte-talisker-whisky-storm-whiskypedia-marshall-hojtaler-snurk-star-wars-sengetoj-missjeanett Reklamelinks:
1/ Ralph Lauren skjorte HER + HER   2/ Adidas høretelefoner HER   3/ SNURK Star Wars sengetøj HER
4/ Whiskypedia bog HER   5/ Giorgio Armani parfume HER   6/ Talisker Storm whisky   7/ Marshall højtaler HER

Hvis I stadig mangler gaven til kæresten, så er her lidt last-minute inspiration. Jeg har netop købt Tims gave, men som jeg af gode grunde ikke kan skrive, hvad er 😉 Men jeg har været utrolig meget i tvivl om den i år. Heldigvis kom han selv med en masse ønsker, hvilket han ALDRIG gør. I hans familie giver de hinanden penge til selv at købe en gave, som så kan ligge under træet. Dét synes jeg personligt er lidt mærkeligt. Det er jo overraskelsen, som er det halve af oplevelsen og tanken om, at gavegiveren har brugt tid på at finde noget, som de tror, at man bliver glad for. Nå, men fred være med det. Hvis I stadig mangler gaver til kæresten (eller bror eller far), så er her mine tips:

1: Lækre skjorter. Det har de sidste par år været min sikre “go-to”, når jeg ikke har haft nogen idé om, hvad jeg skulle give Tim. Mænd kan næsten altid bruge en ny skjorte og Tim er især ret glad for skjorterne fra Ralph Lauren (og det er jeg også, de er virkelig pæne!). De kan blandt andet købes HER og HER

2: Elektronik er også tit et hit hos mænd. Tim ødelægger ofte sine høretelefoner (eller smider dem væk). Mest fordi det er noget billigt skrammel, han køber. Et par lækre høretelefoner ville være en god gave. Disse fra Adidas er fine HER.

3: Sengetøjet fra SNURK har været på alles læber den sidste måneds tid. Ideen er ikke ny (jeg havde selv et lignende sæt med Snehvide som barn), men de udkom lige op til den nye Star Wars film og fik derfor utrolig meget omtale alle steder. Tim ville seriøst elske det her sæt, hvor det ligner at han er Darth Wader, når han sover. Det kan købes HER. Er jeres udkårende ikke lige Star Wars-fan, så findes det også i mange, mange andre varianter HER. (Jeg ville selv vælge det med havfruen).

4: Bøger om vin, whisky, rom, champagne mm. En god gave til en ægte entusiast. Jeg købte dette Whiskypedia før vi tog til Skotland og den har vi læst meget i. Det er sjovt at slå om og læse om det man drikker (synes vi).

5: Parfumer er også en klassiker og da man jo tømmer dem med tiden, så er det noget, som man på et eller andet tidspunkt mangler igen. Jeg gav godt nok Tim mange parfumer de første par år, hvor vi var kærester. Men det er en god gave (og nem) – og man kan selv få lov til at bestemme, hvordan han skal dufte 😉 Tim bruger denne her for tiden – det er den vildeste klassiker, men han “opdagede” den først sidste år.

6: God spiritus går rent ind hos de fleste mænd. En god whisky, cognac eller rom – eller en virkelig lækker gin. Bor I her i Odense, så vil jeg varmt anbefale jer at tage forbi Cadenhead’s i enden af Kongensgade (oppe omkring Goma). De er de bedste på whisky i byen, men de har også et godt udvalg af rom og cognac. Og så er de SÅ søde (og dygtige!). Der får I virkelig kyndig vejledning. Alternativt kunne man også give en whiskysmagning i julegave til ham og et par ledsagere.
Jeg er selv vild med whiskyen Talisker Storm for tiden, som er en whisky vi hentede med hjem fra vores ferie i Skotland – på Taliskers eget destilleri. Den er dog også til at få herhjemme og ligger til omkring 350-400 kroner.

7: Tim ønsker sig faktisk en højtaler, som kan spille musik fra hans telefon via Spotify. Lige nu sætter vi det til TV’et og det fungerer ikke så godt. Jeg ved, at han rigtig godt kan lide højtalerne fra Marshall, men er I på udgik efter højtalere, så findes der bestemt også billigere mærker.

Egentlig kan jeg bedst selv lide både at give og modtage oplevelser som gaver, men de koster typisk lidt mere. Man kan dog købe gavekort til steder og rejseselskaber, men man kan også bryde oplevelser op, så man for eksempel giver flybilletter i julegaver, men sammen finder og betaler hotel. Det har både Tim og jeg gjort til hinanden flere gange – og det er de BEDSTE gaver! Jeg ville synes, at det var det fedeste at få flybilletter til en destination – også selvom der ikke fulgte hotel med i gaven. Det kan også være kropophold, wellness eller et gavekort til bestemte restauranter.

Har I fået styr på gaverne til mændene i jeres liv? Hvad skal de have? Måske kan vi inspirere dem, som er lidt sent ude her i kommentarfeltet.

Still haven’t found the perfect gift for your man (or brother or dad)? Then here’s some inspiration that most men would love. Quality shirts, head phones, the cool bed linnen from SNURK, great whisky (or rom or cognac), books about the same, parfume (then you can have a say in how he smells) and cool speakers.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

8 kommentarer

  • Emma

    Jeg har købt et par sneakers, en trøje og et PlayStation-spil. I år synes jeg egentligt, at det er lidt kedelige ting, måske fordi han plejer at få oplevelser og sådan noget

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det var også nogle rigtig gode gaver! Det bliver han da helt sikkert glad for 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Gode forslag til mændene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Skjorter er altså også bare en klassiker og som de ALTID kan bruge! Og dejlig bonus med en oplevelse oven i. Lyder som en perfekt julegave!

      Tusind tak, det er jeg så glad for at du gør! Og rigtig god jul til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har købt hotelovernatninger i Berlin til min mand, vi kører selv derned. Jeg glæder mig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ej en god idé! Rigtig god tur, når I når dertil – og glædelig jul!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida tanita

    Uhh gode bud 😀 Højtaleren fra marshall har vi selv kigget på længe herhjemme 😉

    Har i år købt noget så kedeligt som en mobilholder til bilen, da manden kører meget rundt, og har ønsket sig en lææææænge. Men nu kunne jeg styrer hvad for en det blev så det ikke er sådan en stor grim en der fylder hele forruden 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Sjovt, jeg gav faktisk min kæreste gaven du også har nævnt som #5, en Acqua Di Gio. Han blev super glad for den ellers nemme gave, så det var perfekt! (Det gjorde jeg selvfølgeligt også hehe).
    Som nævnt af Sara, super idé med hotelophold som gave <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min weekend: pomfritter mod kvalme, om gymnasietiden og SKAM