Min weekend: Hvidvin og Tulipanfeber med biografklubben og kirsebærsoftice i Kerteminde

Damernes biografklub: Girls Night Out

girls-night-out-movie-rough-night-scarlett-johansson-stripper-zoe-kravitz

Jess (Scarlett Johansson) fører et travlt liv med politisk karriere og og forlovet, men hendes veninder har alligevel insisteret på, at hun skal have en polterabend-weekend i Miami. Veninderne har ikke set hinanden længe, så der er lagt op til den helt vilde weekend. De ankommer til en stor lækker strandvilla og snart flyder både drinks og stoffer. Midt i alle festlighederne får pigerne den idé, at de skal bestille en stripper. Til pigernes store fornøjelse dukker en hot fyr op, men under en lab dance falder han og slår hovedet. Han er stendød. Hvad gør man så? Det var et uheld, men stofferne flyder rundt i huset og Jess er i gang med en kampagne, hvor hun stiller op til senator, så dette uheld må på ingen måder komme ud til offentligheden.

girls-night-out-movie-rough-night-review-demi-moore-phil-modern-family

Min anmeldelse: Girls Night Out hører til en genre af film, som jeg generelt ikke dyrker så meget. Jeg vil dog prøve, at sammenligne den med andre i sin genre. Her synes jeg personligt, at film som The Hangover og Bad Moms gør det virkelig, virkelig godt. Begge film havde jeg nok givet 4-5 ud af seks, da de fik mig til at grine så meget, at tåre trillede ned at kinderne på mig. Jeg mener faktisk, at jeg hyrperventilerede lidt under et grineanfald til Bad Moms (jeg glæder mig til 2eren, der kommer til november – men prøver alligevel at holde forventningerne lidt nede). Hvis Girls Night Out skal holdes op mod dem, så kommer den altså ret hurtigt til kort. Desværre.

Klicheerne står næsten i kø og følelsen af deja-vú er stærk – man har set de fleste af de sjove scener før. Det gør ikke noget, at man genbruger og lader sig inspirere, men hvis man gør, så skal man gøre det godt og gerne sjovere. Det gør Girls Night Out ikke. Misforstå mig ikke – jeg grinte skam flere gange under filmen. Men det blev aldrig latter, der nåede helt ned i maven og som fik endorfiner til at pumpe rundt i kroppen. Girls Night Out har dog bestemt nogle lyspunkter. Før jeg så filmen, læste jeg en anmeldelse, hvor anmelderen mente Kate McKinnon (som spiller Jess’ australske veninde Kip) stjal showet fra filmens hovedrolle Scarlett Johanson. Jeg er helt enig – Kate gør det godt og hendes karakter er uden tvivl den sjoveste. Jeg sad flere gange og ønskede, at de havde brugt hende noget mere. For min skyld kunne hun have haft 1/3 af replikkerne i filmen. Jeg var også ret godt underholdt af de lumre naboer (spillet af Demi Moore og Ty Burrel – kendt som Phil fra Modern Family). De måtte godt have haft nogle større roller i filmen, men det har måske handlet mere om, hvor meget de to skuespillere har haft af tid til projektet end hvad der passede ind i historien.

Filmen er klart sjovest i starten (hvilket jeg har lagt mærket til tit er et problem for film i denne genre – at luften går af ballonen til sidst. Det samme gjorde sig gældende med Office Christmas Party, som også lagde hårdt ud, men så tabte en del til sidst). Det samme sker for Girls Night Out – den taber fuldstændig pusten den sidste halve time. Af en eller anden grund så syntes skaberne, at vi skal have lidt mere seriøsitet ind til sidst og at vi skal efterlade biografen med et budskab. Venindernes venskab skal åbenbart lige tages op til revision og det klæder ikke filmen. Jeg er faktisk fuldstændig ligeglad med deres venskab. Jeg har ikke brug for en større, mere seriøs pointe i film som denne – jeg vil bare gerne grine. Og det gør jeg overhovedet ikke den sidste halve time.

Jeg giver Girls Night Out 2 ud af seks mulige stjerner. Der er langt op til film som The Hangover og Bad Moms. Rigtig langt. Damerne var heller ikke imponeret og for første gang blev der givet 1 stjerne fra damerne (I kan se, hvordan vores stjerner fordelte sig enkeltvis HER). Vi var dog flere, der var enige om, at den sagtens kan ses en søndag på sofaen – når den en gang ligger gratis på Netflix eller Viaplay.

I kan se en oversigt over alle anmeldelser i Damernes Biografklub HER

Jess (Scarlett Johansson) is a busy lady; running for office as a senator and engaged. Her friends still think that she should have a bachelorette celebration so they all fly to Miami for the weekend. The party hard; lots of drinks and drugs – and suddently they get the idea that they should order a stripper for Jess. A hot guy shows up at their rented Miami beach house, but durring a lab dance he falls down – and dies! Now what should they do?
I did laugh during the movie, but when I compare it other movies of the same kind (like “The Hangover” and “Bad Moms”) then there’s a long way up to the top. There’s funny scenes, but the movie is also filled with clichés and I felt like I had seen it all before in other movies – and better! “Girls Night Out” (or “Rough Night” as it’s called in some countries) gets 2 out of 6 stars from me. 

girls-night-out-movie-rough-night-review

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

 

bloglovin

4 kommentarer

  • Jeg elsker Scarlett Johansson, så måske det var noget for mig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Hende kan jeg også rigtig godt lide, men jeg synes virkelig ikke, at det er en god film.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg krummede tæer (på den gode måde!) af Ty Burrell! Øj, han tog lige Phil Dunphy til det næste – og virkeligt nasty – niveau 😉 Og Demi – age goals lige der!
    Men ja – man kunne godt have undværet det mere alvorlige element mod slutningen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Ja, ham grinte jeg også af! Han var uden tvivl et af lyspunkterne. Demi er en babe. Selvom man godt ved, at der nok er noget botox i hendes ansigt, så er det altså smagfuldt lavet og der er helt sikkert også gode gener i spil. Hun er hot!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min weekend: Hvidvin og Tulipanfeber med biografklubben og kirsebærsoftice i Kerteminde