Outfit of the day #253

Ferie med Wimdu

Ferie med Wimdu
Udsigten fra lejligheden; den smukke, smukke Como Sø

Rigtig mange af jer har spurgt indtil lejligheden som vi lejede ved Como Søen i efterårsferien. Jeg har seriøst haft lyst til ikke at fortælle jer om den, da jeg ikke ville have konkurrence omkring at booke den igen (fordi det vil vi – booke den igen!). Men nu er I jo så søde og jeg havde lovet det, så det er den indlægget handler om.

Vi har lejet den igennem Wimdu som er et af den slags sider, hvor man kan booke lejligheder og boliger igennem private. Det vil sige, at i stedet for at man booker et hotel, så booker man en lejlighed til den ferie man skal på. Der er rigtig mange fordele ved dette og her er de fordele ved ferie med Wimdu, som vi satte mest pris på:

– Prisen er meget lavere end et hotel i samme område. Vi tjekkede hoteller før vi fandt denne lejlighed, og hvis vi skulle have et hotelværelse med tilsvarende udsigt udover Como Søen, så lå prisen på 1600-2000 kr PER DAG. Denne lejlighed kostede 780 kr pr nat. Det er en ret stor prisforskel.
(Como Søen er generelt et dyrt sted at være på ferie boligmæssigt. Ikke mht mad).
– Man lejer lejligheder og huse, og dette betyder at man har en bolig med eget køkken. Og det er ret praktisk – især når man har et barn. Desuden giver det mulighed for at man spiser nogle af feriens måltider “hjemme” og derfor kan man spare lidt penge.
– At leje boliger privat sætter ingen begrænsninger for hvilke byer man kan bo i. Man er ikke afhængig af at der findes hoteller der hvor man vil hen. Det betyder også, at man kan finde små juveler som vi gjorde, hvor byen på ingen måder er turistet.
– Når man lejer bolig fra en lokal, så kommer man automatisk ind på lokalbefolkningen på en anden måde. Vi blev inviteret til fællesspisning med landsbyen allerede da vi ankom og lejer + hans venner hilste på os, når de så os på gaden og spurgte indtil om vi manglede noget osv. Overboen hjalp også glædeligt en aften, da vi simpelthen ikke kunne få gaskomfuret tændt. Virkelig søde mennesker! Det går man glip af, når man bare bor på et kæmpe hotel.
– Man får ro. Ingen irriterende rengøringsdamer (ja, vi synes oftest de er irriterende) der kommer kl. 08 og vil gøre rent. Ja, der findes et “Do not disturb”-skilt, men vi har oplevet flere hoteller, hvor rengøringen ikke lægger mærke til det og alligevel vader ind. Det slipper man for her!

Ferie med Wimdu
Stuen – Soveværelse

Vores udlejer hed Dario, men han havde desværre ikke mulighed for at være der, da vi var der, så han havde overdraget opgaven til hans ven Robbie. Og han var SÅ sød. Super hjælpsom, rigtig fint engelsk ift. det generelle niveau i Italien, og bare en rar mand. Dario var dog rigtig sød og hjælpsom over mail inden, og kom med gode bud på restauranter (fortalte om hans personlige favoritter), hvor vi kunne handle og hvor vi kunne finde wifi. Vi følte os rigtig godt behandlet hele vejen igennem. Og så har han givet mig en strålende anmeldelse som lejer inde på Wimdu (I kan se den her). Alt i alt har vi bare haft en fantastisk oplevelse og det er ikke sidste gang vi benytter os af ferie med Wimdu. Og det er heller ikke sidste gang at vi besøger netop denne lejlighed.

I kan finde lejligheden lige HER.

Ferie med Wimdu
Bygningen lejligheden ligger i. Det er vinduerne, hvor skodderne er åbne, at lejligheden er. Det orange tårn til højre er iøvrigt byens gamle udkigstårn, som dog ikke længere er i brug.

bloglovin

8 kommentarer

  • Super fedt tip, det må prøves 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt fantastisk! Jeg elsker også sådanne oplevelser, hvor man blender ind blandt lokalbefolkningen. Vi har flere gange lejet lejligheder fremfor hotelværelse, og det er altså en hel anden oplevelse. Glæder mig allerede til at komme afsted igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna E

    Har bare savlet over den lejlighed så tak fordi du deler dit tip med os:) Men tror ikke jeg tør med en datter på 2 til sommer der vil løbe rundt på altanen:-/ Er det helt tæt og stabilt det rækværk omkring lejligheden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Altså selve altanens rækværk eller hvordan? Hvis du mener altanen, så ja. Haven du ser nedenfor har du ikke adgang til – det er underboens 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Love it! Virkelig et enormt pænt sted!

    Vi har brugt Airbnb med stor succes før. Jeg hader faktisk lidt hoteller… Vi er heller ikke fan af rengøring hver dag! Jeg bryder mig ikke om, at der kommer fremmede ind hvor jeg bor – og slet ikke, når jeg ikke er hjemme! :S Og så er det dyrt, og jeg mangler et køkken!

    Virkelig en lækker lejlighed, I havde lejet! Love it.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eluise

    Øv linket til lejligheden virker ikke mere:( Kunne du måske sende det igen? Ser vildt dejligt ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det er desværre fordi, at udlejeren ikke længere udlejer den. Det er mega øv – vi ville også gerne tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit of the day #253