Inspiration til børneværelset

Måned #15 og #16

Måned #15 og #16Måned #15 og #16Måned #15 og #16 Adlinks:
Heldragt fra Hollys HER – Gul ælling fra bObles (limited edition) HER

Lettere forsinket OG ferieramt, så er månedsindlæggene klar igen. Og der er gang i bøllen som aldrig før! Vi kender et par stykker der har fået børn indenfor de sidste par måneder og jeg bliver helt misundelig, når de sidder der med et barn der ikke kan løbe nogle som helst steder! (jeg er dog ikke misundelig på så meget andet end dét og så duften af nyfødt baby… er mere og mere sikker på, at jeg ikke skal have flere). Neeeej, hvor jeg synes, at vi løber meget efter hende for tiden. Og hun er hurtig! Man skal ikke være uopmærksom særlig mange sekunder før hun enten har fået fingerne i noget forbudt eller er stukket af (og ud til trappen… åhh alt hvad der er farligt er godt!). Nå, men her er mine observationer/råd siden sidst…

– Mad skal dyppes i koppen. Leverpostejsmadder smager åbenbart bedre, når de lige har fået en tur i en kop mælk først.
– Hun er begyndt at svare os på spørgsmål. Det er ikke altid svarene giver mening, men hun er begyndt at svare og det er alt for cute. Fx. kan jeg sige “B, kommer du hen til mor?” hvorefter hun svarer “Ja” og går sin vej, haha.
– Sæbebobler er et kæmpe hit! Pånær når vi stopper med at puste dem til hende. Så bliver hun gal i skralden.
– hun laver nu med på de fagter vi laver under de forskellige sanglege.
– Hvis vi siger “Hvad siger koen?”, så svarer hun så fint “muuuuuuuuuhhh”. Hun kan det samme med en hund (ov ov) og fugl (biiiiiiib).
– siger sit navn, men det lyder bare som “Bej-ja”.
– vi har endelig fået købt en sele til vores Tripp Trapp stol – bedste beslutning EVER. Vi havde altid stress under aftensmaden, fordi hun konstant rejste sig op og stod op på stolen. Og det dejlige er, at hun synes at selen er sjov. Vi har købt præcis den HER
– hun har en del mareridt for tiden. Jeg tror, at det er noget med hende udvikling lige nu. Løsningen er, at hun kommer over til os og sover. Selvom det er imod alle vores principper.
– siger nye ting som; “weeeeeee” (når noget er virkelig sjovt), “hop-biiiiii” (når vi hopper til eller over ting… nogle gange er det også når der kastes med ting) og så er der det mystiske “deeet-bøøøøg”. Vi aner ikke hvad sidstnævnte betyder. Hun siger det oftest, når hun peger på ting. Især på udendørs ting (træer, fugle mm.). Men hun siger det også om legetøj og andet. Det virker positivt, når hun siger det, men selve betydningen kan vi bare ikke finde ud af. Og det irriterer os, fordi hun siger det mindste 50 gange om dagen. Nogle bud?
– hun er en mega vandhund. Vi kan ikke tænde haveslangen uden, at hun kommer og tror, at nu skal der leges med vand.
– hun kysser hele tiden… det er sååå dejligt. Hun vil også gerne kramme rigtigt, hvor hun lægger armene rundt om os.
– Hun er begyndt at “synge” med på sangene i Frozen og To på flugt <3
– Når hun bliver gal slår og niver hun os til gengæld. Hvis hun er rigtig sur, så nikker hun skaller.
– Varmen både herhjemme og på ferien har gjort, at hun går meget sent i seng for tiden. Den er omkring 22, men til gengæld sover hun så også til en 9-10 stykker næste morgen. – Samme varmen har nærmest også snuppet hendes appetit. Hun småsnacker sig igennem dagen, men rigtige måltider gider hun nærmest ikke. Men sådan har vi andre det jo typisk også i varmen? Til gengæld glider is selvfølgelig nemt ned, haha 😉 Her i varmen går vi lidt på kompromis med vores principper omkring is og saft, da det er vigtigere for os at der ryger noget ned. Hun bliver dog stadig først præsenteret for “rigtig” mad og vand og/eller mælk. Drikkelsen er oftest ikke et problem.

bloglovin
   

15 kommentarer

  • M

    Jeg håber ikke du vil tage det ilde op når jeg spørger, tænker du ikke nogle gange på at B komme til at savne søskende og går glip af den relation, du f.eks. Tidligere har beskrevet du elsker at have med din søster?
    Ikke dermed sagt at der skal være det der afgør om man skal have flere børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det har jeg (vi) bestemt. Men det er det eneste der for mig taler for at få flere. Og som du siger, så skal det ikke være den eneste grund til at gøre det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Håber, det er ok, at jeg lige blander mig her. 🙂 Jeg er vokset op som enebarn (min mor fik to nye børn med sin nye mand, da jeg var hhv. 13 og 16 år gammel), og jeg har aldrig savnet søskende. Jeg ELSKEDE at være enebarn. Jeg tror, det er “hårdere” for forældre til enebørn på den måde, at ens barn ikke automatisk har en at lege med, når der ikke er en søster/bror lige ved hånden. Det sætter større krav til, at ens forældre skal være god til at aktivere en og køre en over til venner. Men jeg elskede at være enebarn, og jeg føler, at det gav mig et helt særligt forhold til mine forældre hver især.

      Så jeg synes ikke, at man automatisk kan antage, at man “mangler” noget, bare fordi man er enebarn. Sådan har jeg aldrig følt det i hvert fald. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det tror jeg, at du har helt ret i! Plus vi har så mange tætte venner, som har børn lige på Bellas alder, så hun har masser af mulige veninder! Det ene par bor 700 meter fra os og der er præcis et år imellem pigerne (som allerede er begyndt at lege rigtig sammen).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jeg er også enebarn og vil bare lige tilføje at jeg elsker det! Der er selvfølgelig altid diskussionen “du ved ikke hvad du går glip af”, men den gælder vel begge veje 🙂 Jeg vil helt sikkert allerhelst “kun” have et barn selv, synes virkelig jeg har et helt anderledes tæt forhold til mine forældre end alle de folk med søskende jeg kender, og det er fantastisk.
      Altså, det er ikke fordi jeg vil starte en diskussion. Vil bare sige at det er en fremragende ide at stoppe nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Hehe og tusind tak for dit input. Det er rart at høre, at vi sagtens kan gøre det godt selvom vi evt ikke får flere børn 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Deeet bøøg = titte bøh??? Måske de leger det i vuggestuen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Nej, den siger hun nemlig “tiii tiii” til. Ellers et godt bud! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hun er simpelten for cute! Og hvor er det sødt, hun “synger” med på de forskellige sange 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette O

    Kunne det måske være “titte bøøh” hun siger når hun peger på ting? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Godt bud! Men der siger hun noget andet… det leger vi nemlig tit!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Hej Jeanett,
    Jeg har fulgt med herinde længe, men aldrig kommenteret. Følger dig også på instagram og må simpelthen sige at I har et af de smukkeste småbørn/babyer jeg har set! Der findes så mange babyer der er ret specielle/næsten grimme (ja sorry!), men man siger jo alligevel altid “neeeeej hvor er hun fin!”, men jeres B hun er simpelthen bare smuk allerede som den lille bitte prut hun er! Det har I sgu gjort godt! Bravo!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Er bare nysgerring – hvordan kan det være, at du/I ikke vil have flere børn?
    Så Tim og B med klapvognen den anden morgen, det så ud til de havde en fest 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Jeg synes det har været for hårdt – primært psykisk. Jeg har ikke haft det godt. Og vi er begge ret “frie fugle” – det her med at været SÅ bundet er ikke noget vi har lyst til at være igen. Og sidst men ikke mindst har ingen af os nogensinde drømt om en stor børnefamilie. Vi har andre ting vi gerne vil i stedet (karriere, rejser osv).

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til børneværelset