Vi skulle have været med i “Knald for Danmark”
Så I programmet “Knald for Danmark” i går aftes? Vi var faktisk blevet castet til programmet, men blev valgt fra lige før jeg tog til Kreta, da programmet pludselig tog en drastisk ændring. Oprindeligt skulle vi have været seks par: tre par som enten havde eller gerne ville have mange børn. Og så tre par som enten slet ikke ville have børn eller som kun havde et og ikke ville have flere (det var os). Programmet skulle, ligesom i går, sætte fokus på, at vi får færre og færre børn, men i stedet for at bruge 1,5 time på at overtale os alle til at få flere, så skulle det stille spørgsmålet: hvorfor har vi ikke lyst til at få flere end vi gør? Det var et program jeg rigtig godt kunne se mig selv i. Jeg syntes, at det var en interessant debat og jeg håbede, at det ville belyse at det bare kan være rigtig, rigtig hårdt at få børn samt at det bare ikke er os alle sammen som drømmer om en børneflok på tre. Jeg håbede, at min medvirkende i programmet kunne være med til at vise, at vi er forskellige mennesker og at man skal acceptere hinandens forskelligheder. Samtidig ville jeg gerne være med til at belyse de udfordringer man som forældre har og at man fra samfundets side godt kan gøre mere for at gøre livet nemmere for småbørnfamilier. Og derved måske give dem lyst til at få flere, fordi det ikke er lige så hårdt. Jeg stemte ikke på Alternativet til valget, men jeg er vild med flere af deres ideer. For eksempel den om en 30 timers arbejdsuge. Jeg aner ikke hvordan det skulle implementeres i vores samfund, som det er nu, men jeg er vild med tanken om, at skrue ned for antallet af timer man arbejder imens man har børn, for så at arbejde mere, når man er ældre og har oceaner af tid.
Nå, men tilbage til programmet i går. Hvis I så det, så kan I godt se, at det endte med at blive et helt andet program end der først var tiltænkt, da vi blev castet. I stedet for seks par, så fulgte vi kun et par i går, som fik testet deres fertilitet og der blev sat spørgsmålstegn ved om de ventede for længe. Vi blev også spurgt om vi ville gå med til en fertilitetstest. Tim ville virkelig ikke og jeg var lidt lunken omkring det. Vi synes begge, at det ville være grænseoverskridende at få ens resultater på live TV foran 1 million mennesker. Jeg tror dog, at det var mest grænseoverskridende for Tim. Vi kvinder ved jo godt, at det kun går en vej med vores fertilitet, hvor mænd omvendt kan være super fertil indtil de er 80. Derfor ville det være mere ubehageligt for Tim at få at vide, foran alle danskere, at han måske havde dårlig sædkvalitet end det ville have været for mig som kvinde. Tror jeg!
Da jeg så programmet i går, så var jeg ret glad for, at vi ikke var med i det endelige resultat. Jeg ville gerne have prøvet at være med i et program med en million seere – det tror jeg ville have været det vildeste adrenalinrus (den type, som jeg fik, da jeg spillede musical, lige før man går på scenen!). Men jeg kunne ikke se mig selv i det program det endte med at være i går. Jeg følte, at det var 1,5 times overtalelse til at vi alle lige popper et par babyer mere – for samfundets skyld. Det ville have klædt programmet unægteligt meget, i stedet at sætte lidt mere fokus på udfordringerne ved at få børn i stedet for at stemple mange så egoistiske væsner, som bare ikke vil give afkald på sine hobbyer for at få børn. Og den der med for samfundets skyld, ikke? Stop det. Jeg får børn for min egen skyld. Ikke for andres eller samfundets. Det skal være af ren og skær lyst – ikke andet.
I øvrigt irriterede flere af eksperterne mig, fordi de sagde ting som var faktuelt forkerte eller beregninger som ikke passer. For eksempel sagde en af dem, at når kvinder blev spurgt, så gav de udtryk for et ønske om at få 2-3 børn hver. Men at den danske kvinde kun får 1,7 barn i gennemsnit og derfor kunne jo konkludere, at de danske kvinder ikke får de børn, som de ønsker – nok fordi de kom for sent i gang. Det er jo den største gang sludder og et regnestykke en valgkamp værdig (I ved, når politiker gerne vil have at resultatet til at passe med deres holdninger). To ting: Ja, kvinderne vil have 2-3 børn. Men hvad med mændene? Kunne det ske, at der bliver lavet komprisser i familien omkring antallet? Hvorfor er det kun vigtigt og relevant, at kvinderne ikke får det antal de ønsker sig? Og glemmer vi ikke en lille ting? Alle de kvinder som ikke vil have børn! Og dem som kun vil have et (jo, de findes skam!). De vil unægteligt trække gennemsnittet ned fra de 2-3 stykker. Jeg synes, at hendes udtalelser bomber os, ligestillingsmæssigt, tilbage til 50erne, hvor man antog, at alle kvinders største ønske er en stor børneflok. Lidt ærgerligt i 2015. Ikke at der er noget galt med at ville have det, men mere, at man ikke kan se, at alle kvinder ikke nødvendigvis ønsker sig dette i dag.
Jeg synes, at det program de oprindeligt havde tænkt sig at lave ville have været så meget mere interessant end det resultat det endte med. Så I programmet i går?
Last night there was a TV show called “Do it for Denmark” about Denmarks falling birthrate (like i many other westen countries). The avarage Danish woman has 1,7 child. It has to be 2,1 to avoid that the population is getting smaller. We had actually been casted to be one of the couples that they would use as a case on why some people choose to only have one kid. But the program was suddenly changed and just before I flew to Crete we were told that we weren’t gonna be in the show anyway, because the changed to show a lot.
Nu har jeg ikke set programmet, men det vil jeg helt sikkert gøre.
Her i København er der bare så meget fokus på at få børn og hvorfor det er smart at få når man er studerende.
.. og jeg bliver så træt! (og stresset!)
Stop nu! Hvad med os der bare gerne vil vente til vi er færdige med at læse? Som ikke er klar endnu? Er det ok at smide i hovedet på os, at det er en god idé at få børn som 25-årig? Hvem siger jeg kan få svært ved at få børn? Ser man på kvinderne i min familie, så bliver de gravide med det samme.. uanset alder? og hvis vi får svært ved det om måske to år? Jamen, så tager vi det til den tid.. Jeg gider ikke hele tiden få smidt i hovedet, at nu skal jeg huske at få børn! Hvad med os der gerne vil pleje vores forhold og nyde den tid vi har sammen, inden vi får børn? Nu læser jeg på en kandidat, hvor det store samtaleemne i frokostpauserne er hvornår på kandidaten det vil være bedst at lægge barsel? Hallo! Hvad med at have fokus på hvorfor du er på kandidaten? Hvor spændende alle vores fag er og hvordan vi selv kan være med til at forme vores fremtid?