Middagsselskab, brækbarn og om beslutninger man ikke er sikre på

Mit fine Odense: Riceteria

Mit fine Odense #2 - Riceteria

Hvis I følger mig på Instagram (det kan I gøre HER), så ved I godt, at jeg er blevet ret glad for Riceteria, som det danske (odenseanske) firma RICE står bag. Stedet ligger på hjørnet af Mageløs (Mageløs 1), på en af sidegaderne fra gågaden. De har åbent fra om morgenen kl. 9, så du kan få både (god) kaffe (i verdens pæneste to-go cup) og morgenmad. Til frokost har de rigtig, rigtig gode salater, panini og avocadomadder. Deres salater er utrolig velsmagende og mættende, og det er ret store portioner man får. Salaterne er min personlige favorit og lige nu er jeg ret vild med den, som er med sød kartoffel, radisser og bacon. Hvis I er til det søde, så har de også et fint udvalg. Noget er mere sundt end andet (fx. hjemmelavede daddelkugler), men min favorit er deres gulerodskage, hvor de IKKE har været nærrige med den tykke, lækre glassur 😉
Alt maden kan fås som take away, men du kan også spise det i deres vildt hyggelige og farverige omgivelser. Prislejet er utrolig fair. En salat (hvor man må blande to forskellige) koster 65 kroner.

Mit fine Odense #2 - Riceteria

Kan du lide det du sidder på, spiser af eller det på væggene, så kan det købes på stedet, da Riceteria både er et spisested og en RICE-butik. Sidst jeg var derinde, lurede jeg ret meget på de fine champagneglas med guleprikker. De ville være perfekte til nytår! Jeg er også ret vild med vandglassene fra samme serie.
Jeg ved også, at flere Odensebloggers sværger til sedet og det er tit der vi mødes, når vi spiser frokost sammen. Det er virkelig et hyggeligt sted, som også er ret børnevenligt. Først på dagen er det ret tydeligt, at der er mange mødre på barsel og mødregrupper, som bruger stedet. Sjovt nok er en af dem bag disken faktisk en jeg var i mødregruppe med. Odense kan være lille!

Har I været på besøg hos Riceteria? Er det ikke et skønt universe?

One of my favorite spots in Odense is Riceteria – created by the Danish company RICE. It’s both a RICE store and a really cosy café that serves tasty (big) salads, great coffee (in the cutest to-go cups!), cake and open sandwiches. It’s situated at Mageløs 1, in the center of Odense, Denmark – near the big shopping street. Have you been?

bloglovin

9 kommentarer

  • Rikke

    Jeg synes desværre ikke om det. Kaffen er for dyr i forhold til kvalitet. Jeg bryder mig heller ikke om at spise i hjærnet af en butik. Jeg elskede teorien, men i praksis fungerer det ikke for mig og mine veninder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg har det lige omvendt – jeg føler at jeg er på en café med en lille butik, ikke en butik med en café. Men det er jo okay at alle ikke er enige. Hvis hele Odenses favoritsted var Riceteria, så ville man aldrig få plads derinde 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit Normann Overgård

    Jeg er fuldstændig vild med det sted og hele ideen bag! Hvis jeg boede i Odense ville jeg nyde de spændende foredrag, og morgentræningen i mosen med efterfølgende morgenmad! Jeg er altid forbi, når jeg er i Odense. Lækker mad og drikke, spændende varer og sødt personale. Der er den der hjemlige stemning, som er fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Jeg synes også at der er utrolig hjemligt! Jeg skal også snart have prøvet deres morgentræning!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Fantastisk sted, som mine piger elsker. Min mand er knap så imponeret . Måske er det lidt for blomstret og lyserødt for ham

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha! Ja, det kunne godt være at det appellerer mere til kvinder end til mænd 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, desværre ikke. Men imorgen, torsdag, skal det sgu være. Uden træning dog, denne gang 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Haha træningen er også lidt tidligt 😉 Men rigtig god morgenmad!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] hos Skønne (det er efterhånden en fredag, når det sker) og bagefter havde jeg et møde på Riceteria. Det var med en personlig træner og jeg vil snart fortælle mere! Jeg fik i øvrigt smagt deres […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Middagsselskab, brækbarn og om beslutninger man ikke er sikre på