Anmeldelse af Outlander bog nummer 5: The Fiery Cross – Det flammende kors

The Fiery Cross er den femte bog i Outlander-serien og det er også den tykkeste i serien ind til videre. Min udgave er på lidt over 1400 sider. De andre bøger er også tykke, men for første gang i Outlander-serien, så føles bogen næsten lige så lang, som den er tyk. Jeg vil anbefale jer at stoppe med at læse nu, hvis I ikke har læst bogen endnu, da min anmeldelse godt kan indeholde nogle plot spoilers.

Vi er i 1772 og Fraser familien lever alle sammen på Frasers Ridge i Nordamerika. I bog nr. 5 starter vi til en stor Gathering, som er et event, hvor alle skotterne i USA mødes over flere dage. Under denne Gathering er planen, at både Brianna og Roger samt Jamies faster, Jocasta, og Duncan skal giftes. Desuden vil Brianna også gerne have sønnen Jemmy døbt ved samme lejlighed. Lige før ceremonierne bliver præsten dog arresteret af briterne og det hele virker som om, at der er nogen, der ikke ønsker at et eller begge bryllupper finder sted. Bogens plot følger begivenhederne, der sker under the Gathering, men også den fortsatte historie fra Drumns of Autumn om Stephen Bonnet, der fortsat stadig voldtager og stjæler alt, hvad han kan komme i nærheden af. Jamie forsøger fortsat at finde Bonnet, så han kan straffe ham for at have voldtaget Brianna. Hvorvidt Roger er far til Jemmy, fylder fortsat også meget hos flere af karaktererne og i slutningen af The Fiery Cross får Roger muligheden for at blive lidt klogere. Samtidig finder både et røveri og et mord sted på Jocastas plantage, som linker tingene yderligere sammen. Roger kommer ud for flere ubehageligheder. Jeg havde faktisk svært ved at læse de kapitlerne, hvor det bliver virkelig forfærdeligt. Jeg synes godt nok ikke, at Gabaldon er særlig sød ved Roger. Har hun ikke snart tortureret ham nok? Sidst i bogen dukker en meget elsket person op igen – ham var jeg glad for at “se” igen!

The Fiery Cross er både den tykkeste af Outlander-bøgerne og samtidig den, hvor der sker mindst. Det er som et lag smør, der er skraaaabet meget tyndt ud. Den kunne nemt have været 400-500 sider kortere uden at man var gået glip af noget voldsomt. The Fiery Cross er ikke dårlig, men det er klart den mindst gode af dem jeg har læst. Jeg kender flere, der er i gang med Outlander-serien og de alle melder om samme oplevelse; Man skal til tider kæmpe sig lidt igennem The Fiery Cross. Bogen er som sagt ikke super “action packed” og da jeg endelig blev færdig, så kunne jeg først ikke se pointen med bogen i forhold til den overordnede historie. Jeg følte, at forfatteren Diana Gabaldon famlede lidt i blinde og uden et klart mål med The Fiery Cross. Men set i bakspejlet, så kan jeg godt se hendes plan nu: bog nr. 5 er en stor omgang personkarakterisering. Hun opbygger dem utrolig detaljeret og nøjsomt. Vi ender med at føle, at vi kender dem rigtig rigtig godt efter The Fiery Cross og dét er bestemt en af Gabaldons store force; hun er så detaljeorienteret og perfektionistisk. Jeg tror, at det er en af grundene til, at Outlander er blevet så populær (udover en fantastisk hovedhistorie); vi kan ikke undgå at holde af disse omhyggeligt beskrevne personer netop, fordi vi kender dem SÅ godt. Selv når de tager dumme beslutninger. Den sidste halvdel af bogen er klart bedre end den første. De første (over) 200 sider af bogen går med the Gathering og det er alt, alt for meget. Jeg frygtede flere gange, at den Gathering aldrig ville ende. Til gengæld vendte jeg sider, som om jeg blev betalt for det, da der på Jocastas plantage sker et mord. Det var virkelig spændende og jeg elskede hele stemningen i bogen i de kapitler. Især da hele Fraser familien sidder og spiser morgenmad sammen, imens de prøver at løse mordgåden sammen. Der ville jeg gerne have bytte 100 af siderne om the Gathering til 100 sider mere om mordet og “opklaringen”. Da jeg er ret vild med tidsrejse aspektet ved Outlander, så savnede jeg i den grad noget mere om det i The Fiery Cross. Det er sparsomt, hvad vi lærer af nyt på og om det område i bogen (til gengæld kan jeg afsløre, at bog nr. 6 er fyldt til randen (på den bedste måde) med info om deres tidsrejser og hvordan man gør. Så hæng i!). Der var godt gang i handlingen i de fire første bøger og det virker til, at Gabaldon pludseligt syntes, at vi i The Fiery Cross skulle have en bog, hvor der var mere fokus på, hvordan deres dagligdagsliv er i kolonierne. Det er også helt fint, men det er for meget med 1400+ sider om dagligdagen. Da jeg sad allermest fast i bogen, googlede jeg for sjov rangeret lister over alle Outlander bøgerne og sjovt nok, så var The Fiery Cross nederst på samtlige lister jeg fandt. Så hvis I kæmper lidt med den, så er det ikke kun jer (eller mig. Hende her kæmpede også, ved jeg). Det gav mig faktisk mod på at kæmpe mig igennem den, da jeg vidste, at det ville blive godt igen. Jeg frygtede nemlig, at det var fordi niveauet på hele serien bare faldt efter bog nr. 4, men det kan jeg konkludere, at internettet ikke synes (især fik bog nr. 8 – Written in my own Hearts Blood virkelig, virkelig meget ros). Det virker bare til, at The Fiery Cross er en lille “pause”, inden det igen går løs. Glæd jer over, at bog nr. 6 er virkelig god, så der er en guldrod til jer, når denne er færdig. Kan I springe denne over og gå til nr. 6? Nej, det vil jeg alligevel mene, at I ikke kan. Der bliver refereret til meget til ting, der er sket i The Fiery Cross, i de efterfølgende bøger, så I vil nok ikke kunne følge med, hvis I springer den over. Men tag den som det den er; en lidt mere langsommelig, knapt så action packed og mere hverdagsagtig udgave af de andre Outlander bøger. Slutningen er dog ret fin og jeg var ret vild med scenerne i skoven med Bonnet og kvinderne.

Bogen blev første gang udgivet i 2001. The Fiery Cross kan købes på engelsk HER og HER.
Hvis I hellere vil læse den på dansk, så udkommer dan danske udgave via Gyldendal d. 30. januar 2018 og kommer til at hedde Det flammende kors.

Oversigt over alle Outlander bøgerne HER og der er mere Outlander HER

I think most of you have noticed that I’m currently reading the Outlander series. I recently finished the 5th book in the series – The Fiery Cross and here’s my review of it. Stop reading now if you don’t want any spoilers about book no. 5. We’re in 1772 in North America and the Fraser family is busy making a life on Fraser’s Ridge. Brianna & Roger and Jocasta & Duncan are all getting ready to get married during a Gathering in the first part of the book, but the priest is suddently (and without explaination) arrested by the British soldiors. Someone doesn’t want one (or both) of the couples to get married. But who? The plot in The Fiery Cross is very loose. Stephen Bonnet is still raping and stealing everything he can get his hands of – and Jamie is still trying to track him down to make him pay for raping Brianna in Drumns of Autumn. the question of who Jemmys father is still unanswered, but Roger gets a chance to know a bit more at the end of the book. A murder happens on Jocasta’s plantation and more awefull things happen to Roger. Hasn’t Diana Gabaldon tortured him enough already? Poor guy.

I love the Outlander series and I don’t think that The Fiery Cross is bad – but it feels very, very long. The first four books in the series are very action packed, but The Fiery Cross slows down at lot – and it’s kinda boring at times. I think Diana Gabaldon wanted to show us what daily life on the ridge is like, but there’s too much “daily life” and not enough action. The second half is a lot better than the first though; the book starts with 200 pages on a Gathering. Too much and unneccessary. It could have been done by half – if not less. In the second half there’s a murder on Jocastas plantation and those chaptors are really good. I read those so fast! I’m also missing more about the time travelling. There’s not much new info about it to be found in The Fiery Cross (but I can reveal that there’s a LOT on the subject in the next book – A Breah of Snow and Ashes) and I miss that. Even though The Fiery Cross is not that strong when it comes to action, then it’s great on characterization of the charactors. That’s one of Gabaldons strenghts; she’s so good a creating persons that we all love and wanna know more about their story. She does that SO well, but one whole (very long) book that feel almost only as characterization is too much. The Fiery Cross should have been a lot shorter. Hang in there though – the following books are so good. You just have to get through The Fiery Cross.

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER