Miniferie i Flensborg og rabat til jer på det lækreste hotel!

De sidste planer denne sommer – og så tilbage på arbejde!

Jeg har endnu en uge tilbage af min sommerferie og så skal jeg på arbejde igen. Nu ved jeg nemlig endelig, hvornår jeg er tilbage på pinden i Maga og det er jeg fra næste uge af. Det bliver virkelig rart at få en mere normal hverdag igen. Efter 4 måneders hjemsendelse trænger jeg virkelig også til at se mine kollegaer igen! Vi har været en uge på Langeland med gode venner (der billederne er fra – og bare rolig, vi vadede ikke bare rundt inde i marken. Det var en officiel sti vi gik på, som førte hen til Kong Humbles grav) og så har vi været nogle dage i Flensborg. Begge superdejlige ture! Nu har vi nogle dage hjemme uden planer og det trængte vi også til. Vi får malet loftet i vores spisestue (I ved, sådan et projekt vi har udskudt i de snart syv år, vi har boet i huset) og senere på ugen tager vi et smut til København, inden vi søndag slutter vores ferie af med besøg herhjemme af søde venner.
Jeg er virkelig spændt på, hvor smadret og træt jeg kommer til at være, når jeg starter op på job igen – det skal min krop nok lige vænne sig til igen. Men jeg glæder mig som sagt til at se kollegaer, få hverdagen igen og til at være omringet af lækre sko og tasker!

Min kjole på billeder er HERFRA (reklamelink). Den er lidt stor i størrelsen, så svinger I mellem to størrelser, så tag den mindste. Mine sko er disse fra Pavement (selvfølgelig købt på mit arbejde i Magasin 😉 De er på udsalg nu!).

Kan I iøvrigt se, at jeg er blevet lidt mere lyshåret igen? Jeg blev træt af den mørke bund, som balayage jo typisk kommer med og selve det har været SÅ nemt at holde, så trængte jeg til at være rigtig blond igen. Så det er jeg på vej til at blive og det føles bare SÅ rigtigt.

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

2 kommentarer

  • Julie

    Skønne planer 🙂
    Hvorfor har du været hjemsendt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Pga hjælpepakkerne ift Corona. Så skal en vis %-del af ens personale være hjemsendt imens.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miniferie i Flensborg og rabat til jer på det lækreste hotel!