Fine ting til pigerne

Rare ting fra de sidste par uger

90er hår

Det er så nemt at fokusere på det negative i disse tider – og måske også decideret svært at rette blikket mod det positive. Derfor vil jeg lige dedikere et indlæg til alle de rare ting, jeg har lagt mærke til eller oplevet de sidste par uger. Billedet er i øvrigt fra en af vores online fredagquizzer med venner, hvor vi havde 90er tema. Elsker det, haha!

  • Jeg er begyndt at lave yoga hver dag. Jeg har før dyrket en yoga, men ryger nogle gange lidt ud af rytmen, men her under lockdown har jeg virkelig genfundet glæden ved yoga og har aldrig dyrket det så meget som nu. Det giver både noget mentalt (helt vildt!) og så strammer det jo kroppen op helt åndssvagt! Jeg bruger “Yoga with Adriene” på YouTube. Hun er virkelig behagelig, dygtig – og så har hun mange videoer af forskellige længde, på forskellige niveauer og af forskellige længder.
  • Jeg har gået en tur med savnede kollegaer. Det var godt nok dejligt at se dem igen!
  • Oscar-nomineringer til Danmark og Druk. Og hele to styk endda – for Bedste udenlandske film og Thomas Vinterberg som bedste instruktør. Vi er eftersigende storfavorit i filmkategorien, mens Thomas skal håbe på lidt af et mirakel. Showet er sidst i april og hvis I ikke har set filmen endnu, så vil jeg VARMT anbefale jer den.
  • At der endelig kom en langsigtet åbningsplan . Det giver håb og man føler, at man kan se en ende på det her (jeg skyndte mig især at tjekke efter, hvornår jeg kan komme på arbejde igen og dernæst hvornår jeg og biografklubben kan komme i biografen igen (hhv. i april og biografer 6. maj). Selvom det nok kommer til at ske, at ting i planen rykker lidt. Jeg tror simpelthen ikke på, at alt kommer til at holde 100%. Der kommer til at komme smitteudbrud, der forsinker åbningen. Især er jeg nervøs for, hvad der sker her efter påske, hvor alle skal ses. Tror I på, at planen kommer til at holde?
  • Gode bøger! Lige nu er jeg ved at læse I egetræets skygge (reklame/anmeldereksemplar) og den er ret fængende.
  • Jeg har også set virkelig gode serier på det seneste. Jeg vil især nævne “The bold type” (på Netflix). Det er nærmest en slags moderne og mere opdateret version af Sex and the City. Vi følger tre veninder, der alle arbejde på samme livsstilsmagasin i NYC. De dater og arbejder en del – og så er serien ret woke og tager emner op som samtykke, racisme, seksualitet, den amerikanske våbenlovgivning og sundhedssystem. SATC er stadig skøn på mange måder, men der er godt nok nogle afsnit og emner, der føles forældet efterhånden. Jeg vil varmt anbefale “The Bold type”! Der bliver talt virkelig meget om den på insta. Desuden så er “The Flight attendant” (HBO) og “Away” (Netflix) virkelig også anbefalelsesværdige.
  • Jeg bliver i så godt humør over alt de fine forårsnyheder, der er i alle butikkerne efterhånden. Den her kjole* tror jeg, at jeg ville klikke hjem. Jeg skal til bryllup i august og der ville jeg bestemt ikke have noget imod at have denne her* på (ville dog ønske, at den ikke var så højhalset). Og så er jeg vild med den her smukke strik*!
  • Hvor fantastisk Lana del Reys nyeste album er. Jeg er især fuldstændig forelsket i denne sang (der hedder det samme som selve albummet)
  • Vi har fået en ferskentræ i haven! Nu kan jeg få Call me by your name-vibes hver sommer herhjemme <3

FØLG BLOGGEN PÅ
INSTAGRAM HER + PINTEREST HER + FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER

bloglovin

4 kommentarer

  • Louise Raun

    Mega tak for anbefalingen af “The Bold Type”! Jeg har lige set de to første afsnit efter at have læst her, og det er bare SÅ godt! Helt sikkert en SATC vibe, men opdateret som du skriver 👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Det var så lidt! Ja, det er bestemt en mere “opdateret” version. Og med lidt mindre fokus på moden (selvom der bestemt også er fashion i den! Bare ingen 400-dollars-shoes 😉 )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mari

    Aimee-kjolen er helt vidunderlig smuk. Men er dog heller ikke så vild med den høje hals. Men ellers WAUW!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miss Jeanett

      Nej, det er lidt synd med den høje hals! Det synes jeg heller ikke, er så godt til mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine ting til pigerne