Miniferie i Nyborg

Hr. Kæreste og bøllebaby tjekker vandet ud. Pænt spændende, syntes baby.
Babyfusser som for første gang rører ved sand. Ansigtsudtrykket var skeptisk mens tæerne aktiverede den naturlige “griberefleks”, som de små stadig har. Alt for cute (og hvis hun var begyndt at tude af det, så havde jeg sikkert også syntes det var cute på en eller anden måde. Åhh motherhood!)
Vores lille aften-ritual: Ned og sidde udenfor på hotellets café (med udsigt udover stranden) og få hhv. øl til far og latte til mor (alt imens baby charmerede tjenere og ellers råbte af de andre gæster).
Hotellet ligger LIGE ned til stranden, så den blev flittigt brugt alle dage. Og elsker at man kan ligge og kigge på den fine Storebæltsbro derfra. Jeg var endda også i vandet! Det er flere år siden jeg har været det i DK.
Baby på stranden i den yndigste badedragt med den fineste ryg (er fra H&M).
Til venstre: Det fine stykke strand ved hotellet Til højre: Verdens smukkeste baby. Intet mindre kan gøre det.
Sen eftermiddagshygge under de smukke æbletræer på det grønne område bag hotellet. Bøllebaby ELSKER at ligge og glo på trækroner (og råbe lidt af dem- gerne med begge hænder i munden samtidigt), så gjorde vi et stykke tid alt imens jeg (beklager det make-upfri fjæs) tildelte rigeligt med kys…
… og Hr. Kæreste løb og legede med en bold i solen. Perfekt eftermiddag <3
I sidste uge havde vi fået nok af lummer lejlighed og bookede derfor helt spontant en miniferie på Nyborg Strand Hotel. De kørte et godt tilbud med 3 nætter og både morgenmad+aftensmad alle dage inkl prisen. Og så slog vi til. Vi vidste på forhånd at hotellet ligger lige ned til vandet (det ligger nemlig ved af Hesselet, hvor vi jo har været flere gange) og det var perfekt i den hede. Vi fik værelset med udsigt til vandet og nød det! Vi lavede seriøst ingenting i knapt 4 dage og det var helt fantastisk. Maden var fin og alt personalet gik nærmest i spåner hver gang de så bøllebaby. Når man har en baby, så ligger man sig ikke lige på stranden i 4-5 timer, som man gjorde i gamle dage. Derfor var det perfekt, at vi seriøst skulle gå 30 meter og så stod vi på stranden. Det gjorde at det ikke var vildt besværligt at snuppe en time her og en time der. Desuden nød vi gåturene om aftenen ved både stranden og den nærliggende skov.
Man kan booke ophold på hotellet HER.
Og nu smutter vi faktisk på miniferie igen. Denne gang kører vi over den fine Storebæltsbro på billedet, da vi senere i denne uge smutter 4 dage til København. Min søster og hendes kæreste er på ferie i Italien (heldige røvhuller) og imens låner vi deres lejlighed nogle dage. Det bliver knapt så meget strand, men mere byferie. Til gengæld skal vi se en masse, masse af vores dejlige venner. Det glæder jeg mig vildt til!
Affiliatelinks

Årh, hvor er det dejlige billeder <3 <3 Men
helt ærligt, den badadragt dér… hvor NUTTET har man lov at
være???