Damer, op på cyklen!

Indlægget er sponsoreret af Cyklisternes By/Ta? Cyklen
Vidste I, at danskerne cykler mindre i dag end for 25 år siden? Det er jeg faktisk overrasket over, da jeg synes, at der er cykelister og cykelstier alle vegne. Men det gør vi altså og det er ikke kun dårligt for miljøet, men også os selv (og det er dyrere!). Jeg er helt klart selv “skyldig” på den front. Både efter vi fik vores egen bil, men især efter at jeg blev mor, har jeg oftere og oftere droppet cyklen til fordel for bilen. Der er også bare dage, hvor det er mere praktisk og hvor vejret er elendigt. Men der er godt nok også mange korte ture, hvor jeg helt seriøst lige så godt kunne have taget cyklen. For eksempel når jeg skal hente Bella i børnehave, når jeg tager op på café for at arbejde og når jeg skal i fitness. Korte ture, som alle tager maks. 10 minutter på cykel, men vi kører oftest. Hvilket jo er vildt fjollet! Det er mit klare mål, at jeg vil skifte bilen ud med cyklen på de ture fremover. Bella elsker faktisk, når vi skal cykle (på trods af at hun ser lidt betuttet ud her på billederne), så det ville være win-win at hente hende på cykel fremover. Så gider hun måske ligefrem med hjem 😉
Der er netop kommet en app, som hedder Ta’ Cyklen. Med den kan man tracke sine cykelture, sætte sig personlige mål (f.eks. x antal cykelture om måneden) og holde øje med, om man når sine mål. Man får løbende også små sjove facts, som er dejligt motiverende. I dag står der for eksempel “Din krop elsker at du cykler” og da jeg loggede ind og i går stod der “Kemi: Dit humør bliver bedre, når du cykler”. App’en hedder som sagt Ta’ Cyklen og kan downloades til både Android og iPhone (find links til app’en HER). Logoet er grønt med en hvid cykel og tre gule stjerner. Jeg har et tip til jer med børn, som gerne vil cykle mere – hold øje med bloggen i næste uge!
Hvor meget cykler I om ugen? Og er der nogle korte ture, hvor I også godt kunne tage cyklen i stedet for bilen?
The Danes are bike loving people, but we actually bike less now than we did 25 years ago. I’m kinda surprise by that since I feel there’s bikes and bikelanes everywhere! I’m gonna try to use my bike more on short distances instead of the car. It’s better for me, it’s cheaper and better for the environment.

Jeg burde virkelig også cykle meget mere. Og så lige en opfordring herfra: Husk cykelhjelmen, også i ladcykel! (: