November shopping cravings

Vi laver en videoblog sammen – stil jeres spørgsmål her!

img_20161224_212938

For fire år siden under sidste valg lavede Tim, Bella og jeg en videoblog sammen. Det er til dato stadig min mest sete videoblog og I kan stadig se den HER, hvis I har lyst. Jeg vil dog gerne advare om, at kvaliteten af videoen ikke er høj. Der er heldigvis sket lidt på den front i løbet af de sidste fire år. En del af videoens succes tilskriver jeg dog supercute Bella, der larmer en del i videoen og også lige får spist lidt toiletrulle.

I er nogle stykker, der har spurgt, om vi ikke vil lave en lignende video under dette valg også – og det vil vi gerne, men så har vi brug for nogle spørgsmål fra jer! I må gerne genbruge nogle af spørgsmålene fra 4 år siden – jeg har selv lige genset videoen og der er nogle af spørgsmålene, som jeg ville svare anderledes på i dag. Jeg tror, at vi prøver at tage et par spørgsmål sammen med Bella, så hvis I har et spørgsmål til hende (om far/politik), så må I også gerne stille dem. Så ser vi, om hun gider at lege med den dag. I kan skrive jeres spørgsmål i kommentarfeltet på dette indlæg og så laver vi videoen senere på ugen. Jeg regner med, at den bliver udgivet på søndag. Så skyd løs! Håber at I vil lege med 🙂

Four years ago – when Tim was running the last time – we made this video where we answered questions from you guys. Now we’re doing it again and if you wanna ask a question about politics/family life then leave a comment 🙂

FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER

 

bloglovin

11 kommentarer

  • Laura

    Jeanett: Kunne du finde på at gå ind i politik? Og hvorfor/hvorfor ikke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hej Jeanett. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres tanker ift skolevalg til Bella. Skal hun gå på den lokale folkeskole, når nu hendes far er socialdemokrat og uddannet folkeskolelærer, eller har I en anden skole i tankerne? Vh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte B.

    Jeg ved ikke om mit spørgsmål passer ind her, men nu prøver jeg alligevel:

    Jeg har tænkt lidt over valgplakaterne og placeringen af dem. Må man selv vælge hvor i byen de skal hænge eller har hver kandidat dit område? Synes nemlig ikke at jeg ser de valgplakater som jeg ser på vej til arbejde hænge andre steder i byen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej I tre.
    Første spørgsmål er til Tim: Tim, du er jo gammel skolelærer – hvordan forholder du dig til lock-outen og dit partis rolle i alt det, der – måske – foregik forud i kulissen?
    Mit andet spørgsmål er til dig, frøken Bella:
    Bella, nu er far jo ikke så meget hjemme her under valget. Hvad får du og mor så tiden til at gå med? Leger I nogle gode lege? Og hvordan er det mon at se far på alle de valgplakater, der hænger rundt omkring i Odense?
    Og et sidste spørgsmål til dig, Miss J:
    Tre grunde til at du er stolt af Tim som politiker?
    Kram til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie

    jeg tænkte på om det ikke er sindsygt hårdt at skulle være mor med en politikker med to jobs. du må jo skulle aflevere og hente hver dag og være rigtig meget på. hverken jeg eller mit barn ville kunne undvære den daglige kontakt til der hvor mit barn er flest timer. er det crazy hårdt for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Mit spørgsmål går til dig Jeanett. Det er lidt privat, og derfor er det selvfølgelig helt okay, hvis du ikke vil svare på det.
    – Har du taget kandidattesten, og er du i så fald også endt på Tim (som jeg går ud fra, du vil stemme på uanset hvad)?
    Hvis ikke du har taget den; tror du, at du, hvis du skulle koncentrere dig fuldstændigt om det politiske og ikke tage “hensyn” til at være sammen med en politiker, at du også ville ende på Tim eller i hvert fald på Socialdemokratiet?
    Tænker, det er interessant, fordi man selvfølgelig og naturligt nok er “farvet” af sit privatliv.
    Jeg har egentlig fået en fornemmelse af, at du går op i sager/”støtter” sager, som anses for at være rimelig venstreorienterede (dette er KUN ment positivt, idet det kommer fra en meget venstreorienteret haha), og derfor tænkte jeg netop, om du nogensinde havde overvejet at stemme “endnu mere” rødt? Eller hvad er det ved Socialdemokratiet, der gør, at du står fast på det (ud over Tim haha)?
    Glæder mig meget til videoen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Er der noget system i, hvor valgplakaterne hænger? Jeg støder fx aldrig på Tim ude omkring mit arbejde (ude ved Niels Bohrs Allé) i dag var jeg dog inde på banegården og tog Nyborg vej ud og der var han alle steder. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Og hvis der en strategi – hvad er tankerne bag placeringerne så ? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Spørgsmål til jer begge: Hvad er det bedste og det værste ved at Tim er i politik? Hvis du skulle give et godt råd til en anden inden de gik ind politik.. eller et råd som du gerne selv ville have haft inden du stillede op første gang.. hvad ville det så være?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Er det grænseoverskridende at være i valgkamp? Er det ikke underligt at skulle “sælge sig selv”? Og hvad gør du hvis nogle stiller dig et spørgsmål du ikke kan svare på i en debat?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

November shopping cravings