10 ting jeg vil lave i september
Er det ikke skønt, at bloggen endelig har fået en ny skriftype? Jeg er så glad. Jaja, det er små ting, men jeg synes selv, at den anden gav mig ondt i øjnene. Teksten er også blevet rykket et par pixels ind, så den ikke står helt klistret op ad venstre side. Nu skal jeg bare lige have styr på den instagram widget ude til højre, som hele tiden bliver ved med at melde fejl. Den skulle gerne stå og skiftende vise de sidste nye billeder fra min instagram, men det gør den ikke rigtigt (endnu!). Men I kan finde mig på instagram HER.
Nå, det skal handle lidt om september! Dejlige, lune september! I denne måned vil jeg gerne…
- … i biografen med min lille damebioklub og se “Florence”. Den ser sjov ud og har fået vildt gode anmeldelser. Jeg glæder mig!
- … til dåb hos lille (store!) Knud i morgen. Han skal have vand i håret og en masse gaver 🙂
- … nyde en dejlig weekend i København hos søster og svoger. Vi er blevet lovet god mad og bobler 😉
- … købe nyt spisebord og få hængt min nye fine lampe op. Lampen skal hænge lige over min nye barvogn!
- … leve af svampetoast, så længe at kantarellerne er i sæson
- … gøre haven klar til efterår og vinter; få havemøbler ind, få ryddet Bellas legetøj op og sætte planter i mine potter, som kan overleve lidt kulde. Nogle ideer til sidstnævnte, hvis det ikke skal være små grantræer? Jeg prøvede med lyng sidste år, men den døde ret hurtigt.
- … men jeg vil også huske at nyde haven lige nu. Den bugner med brombær og hasselnødder, og roserne blomstrer stadig. Måske jeg i år skulle få samlet og tørret hasselnødder til brug til senere på vinteren? Jeg har ikke kunnet tage mig sammen til det de andre år.
- … købe mig en vinterjakke, som jeg er klar til det lunefulde vejr i Skotland (og klar til resten af vinteren). Jeg kigger blandt andet lidt på den her.
- … tjekke SPIS! Odense food festival ud, som er i denne uge. Jeg spiste på Olivias i tidligere på ugen, men skal lige se, om der er flere steder, der skal testes inden festivalen er slut. Desværre er der fuldstændig udsolgt på Mmoks – der ville jeg gerne have været på besøg.
- … starte Bella til gymnastik. Hun elsker, når de laver gymnastik i børnehaven og vi har derfor længe snakket om, at dét ville hun elske. Jeg skal bare lige have fundet et sted og ugedag det passer.
Er der noget, som I glæder jer til her i september?
In September I wanna go to the movies and watch “Florence”, spent a lovely weekend in Copenhagen at my sisters, buy a new winter coat (then I’m ready for the moody weather in Scotland) and check out the SPIS! Odense Food Festival.
Heh, sig mig, har du ikke allerede den jakke i grå?