Sommerlæsning: Min stak bøger til ferielæsning
Jeg har en uges ferie i sommerhus i august til gode og så skal jeg nok på en lun rejse i september, så jeg har en masse timer på ferie til læsning forude. Her er min “sommerlæsestak” for sommeren 2017. Jeg ved ikke, om jeg når igennem dem alle denne sommeren, men vil gerne gøre et godt indhug i stakken – og ellers kan resten bruges, når efteråret begynder at ruske. Som I måske kan spotte på mit fine bogmærke (det er fra Tom Dixon og kan fås HER), så er jeg godt i gang med nr. 7 i Outlander-serien. Jeg har dog netop sat den på pause, da jeg gerne vil trække serien så lang tid som muligt. Der er kun udgivet en mere og selvom nr. 9 er på vej, så er der endnu ingen udgivelsesdato (og det bliver nok tidligst i 2018). Jeg har ikke lyst til at løbe “tør” for Outlander, så jeg strækker den lige, så meget som jeg kan. Og lige nu gør jeg det ved at læse Ken Folletts “Nøglen til Rebecca“. Det er en lille kort sag (200-og-et-eller-andet-sider) og hans bøger plejer at være nogen, som man læser hurtigt. “Det ender med os” har jeg tænkt mig at tage med i sommerhuset ved Vesterhavet om et par uger.
Det ender med os – af Colleen Hoover
Lily har endelig fået sin Ryle – den flotte kirurg, som længe ikke har villet have et fast forhold. Men præcis som alting er fryd og gammen, så dukker Lilys eks-kæreste, Atlas, op. Ham som – måske – var “the one that got away”. Hvad skal Lily nu gøre?
“Det ender med os” kan købes lige HER
Bogen er et anmeldeler eksemplar
An Echo in the Bone – af Diana Gabaldon
Spring denne beskrivelse over, hvis I ikke har læst de foregående i serien og ikke vil vide, hvad der er sket før “An Echo in the Bone”. Bogen her er nr. 7 i Outlander-serien (se overblik over hele bogenserien HER) og vi er nået i slutningen af 1770erne. Den amerikanske revolution er igang og Jamie prøver at holde sig så meget ude af den som muligt. Han vil især gerne undgå at skulle kæmpe mod sin søn, der er soldat for englænderne. Derfor beslutter Jamie og Claire, at de vil tage en rejse til Skotland, imens krigen raser mest. Samtidig kan de glæde sig over, at deres datter, Brianna, er i sikkerhed i nutiden sammen med Roger og deres to børn. De følger hendes forældres livet i fortiden gennem breve fra fortiden.
Bogen kan købes lige HER
Tjenerindens fortælling – af Margaret Atwood
I har nok hørt om TV-serien “Handmaid’s Tale” på HBO (ellers så anbefaler jeg den i dette indlæg med tips til TV-serier til ferien). TV-serien er baseret på denne bog af Margaret Atwood. Den er egentlig udgivet i 1985, men er stadig super relevant her i 2017. En del af USA er blevet kuppet af et religiøst styre og har revet sig løs, som det selvstændige land Gilead. Menneskehed er over hele kloden blevet ufrugtbare og babyer hører nærmest kun miraklerne til. Dog findes der stadig frugtbare kvinder og disse er blevet udvalgt til at være tjenerinder i de mægtige religiøse lederes huse. De er i princippet rugemor for disse familier og skal have sex med huset herre hver måned. Hvis det lykkes dem at blive gravid og få et raskt barn, så afleveres barnet til den magtfulde familien og tjenerinden kommer et nyt sted hen – i håb om at lave endnu en baby for nogen. Vi følger Offred, der er tjenerinde i kommadantens hus, men selvom Offred ud ad til er en lydig tjenerinde, så drømmer hun om at finde sin datter – fra før kuppet – og stikke af til Canada.
“Tjenerindens fortælling” kan købes HER
Bogen er et anmeldelser eksemplar
Æg – af Morten Ramsland
Et guldæg er den røde tråd gennem en hel familiehistorie. Ægget starter hos en fattig bondefamilie i middelalderen og følger generation efter generation helt op til vores tid. Er ægget mere end et bindeled i en lang familiehistorie? Er det grunden til at familien føres videre? “Æg” er både dramatisk og humoristisk.
Bogen kan købes HER
Nøgle til Rebecca – af Ken Follett
Jeg fandt faktisk denne bog til 59 kroner i en rodebunke i min lokale Fakta. Selvom jeg intet kender til lige denne her, så har jeg været utrolig glad for andre af Ken Follets bøger – især de to mest kendte; “Jordens søjler” og “Uendelige verden” (som der kommer en 3er til her til efteråret – ) og triologien med “Giganternes fald“. “Nøglen til Rebecca” forgår under 2. verdenskrig. Vi er cirka to år inde i krigen og det går rigtig godt for Tyskland, der ikke møder nogen modstand igennem Europa. Alex Wolff er en halvt tysk, halvt arabisk spion for tyskerne, som begår en lille fejl, der ender ud i en stor menneskejagt.
Bogen kan købes HER
Hvad har I læst eller læser denne sommer? Noget der kan anbefales?
This is the stack of books that I hope to read this Summer. “It ends with us”, “An Echo in the Bone”, “Handmaid’s Tale”, “Egg” and “The Key to Rebecca”. I’ve already read some of “An Echo in the Bone”, but right now I’m taking a break and reading Ken Follett’s “The Key to Rebecca”. What are you reading this Summer? Anything you would recommend?
FØLG BLOGGEN PÅ
FACEBOOK HER + BLOGLOVIN HER + INSTAGRAM HER
Gode anbefalinger! Jeg