Uddannelses-update

Restaurant Cuba i New York

Restaurant CubaRestaurant CubaRestaurant Cuba

Den nok bedste restaurant jeg var på i New York var uden sammenligning en cubansk en af slagsen. Den har det simple navn “Cuba” og ligger i Greenwich Village området. Restauranten er ikke super stor, men er vildt hyggelig og virker meget autentisk (selvom jeg godt nok ikke har været på Cuba… endnu). Ejerne er cubanske og det var mange af gæsterne også. Vi og paret ved siden af os “stak lidt ud” i mængden af de andre gæster. I det ene hjørne sad der en mand og håndrullede cigarer, i baren blev der lavet mojitos og på venstre side af baren sad et lille “band” der spillede den dejligste cubanske musik. Maden var også rigtig god! Vi havde Magnolia cupcakes i tasken til dessert på hotellet, så vi bestilte kun hver en hovedret og det var helt perfekt. Vi blev begge godt mætte og kunne næsten ikke få cupcakes’ne ned senere på aftenen (kun næsten 😉 ). Jeg fik en rigtig lækker risret med kylling, safranris, avocado, peberfrugt, ærter og gulerødder som kostede 17$ (retten hed “Arroz con pollo criollo”). Hr. Kæreste fik en ret med skært oksekød i en “skål” er tørrede bananskiver og dertil ris. Jeg kan VARMT anbefale denne restaurant – når jeg kommer til NYC igen, så skal jeg helt sikkert besøge stedet igen.

Cuba
Adresse: 222 Thompson Street (mellem 3rd Street og Bleeker Street) i Greenwich Village, New York
Menu: Cubansk mad
Prisniveau: 17-23$ for en hovedret
Besøg deres hjemmeside HER

Vi boede på to forskellige hoteller, da vi var i New York. Først boede vi HER og til sidst boede vi HER. Begge hoteller kan varmt anbefales!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uddannelses-update