Lillejuleaften

Glædelig jul! (og update på Tims julelysprojekt!)

Glædelig jul! (og update på Tims julelysprojekt!)Adlinks:
Min kjole herfra og halskæde herfra

Anden er i ovnen, julemusikken spiller, gaverne ligger klar under træet (okay, indrømmet… jeg skal lige have sneget mig op i soveværelset snart og have pakket Tims ene ind) og jeg er lidt tung i hovedet. Vi kom i seng kl. 04 efter en vildt dejlig aften med min søster+kæreste og en del flasker rødvin 😉 Bella sover lige nu og jeg overvejer seriøst også lige at tage en powernap sammen med Tim.
Jeg glæder mig så meget til i aften! Tusind tak for alle jeres kommentarer på indlægget om at holde jul alene (i gåseøjne) og på opfølgningsindlægget her. Det har været så rart at have “snakken” med jer. Lige nu hvor vi er kommet til d. 24., så kan jeg mærke at beslutningen i år bare er SÅ rigtig. Det bliver bare den rareste aften længe. Jeg kan slet ikke vente med at se Bella åbner gaver (den lille bølle tog dog forskud på herlighederne, da jeg et kort øjeblik forlod stuen. Der er crime scene-photos på insta).

Som I måske så i Bloggerlivs julekalenderen her, så ville Tim jo have en ny lysende figur til hans samling. Og flere af jer bad mig om at komme med en update, når der blev købt nyt ind! Hvad det blev i år (den er seriøst lige så høj som Bella) kan I se over på min insta her, hvor der er en lille video (og et billede af mig og min søster der snaver med figuren udenfor… men det siger vi ikke til nogen).

Der er kun tilbage at ønske jer en rigtig, rigtig fantastisk jul! Tusind tak fordi I er her og læser med. Det betyder så meget for mig. Glædelig jul!

I just want to wish you a merry Christmas! I hope you guys have the best night and that you all get some nice presents. I’ve just put the duck in the oven and the Christmas music is playing. Merry Christmas!

bloglovin

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lillejuleaften