Ganni har startet udsalg!

Min jul i billeder (om lidt om hvordan det var at være “alene”)

Min jul i billeder (om lidt om hvordan det var at være Adlinks:

1. Bella har i dagene op til jul slet ikke kunne forstå, at hun ikke måtte åbne alle gaver hun så. Lillejuleaften betød det at hvis vi ikke holdte øje med hende konstant, så gik hun direkte efter dem. Det lykkedes os at stoppe hende hver gang (til stor irritation for hende), men i to uopmærksomme to minutter, hvor jeg forlod stuen, der kastede hun sig over en gave under juletræet og “the crime scene” så efterfølgende sådan her ud. “Niiiin niiiin” skreg hun af Duplo-kassen hun havde fået som gevindst (der var kaniner uden på). Hun er simpelthen en lille skurk!

2. Mit første eget hjemmelavet julemåltid nogen sinde (altså, lavet af mig… det har ellers altid været hjemmelavet af andre 😉 ). Og det blev rigtig, rigtig godt! Vi havde bestilt julekassen fra Aarstiderne, så der var alt vi skulle bruge og med opskrifter. Vi fik and, brunede kartofler, sovs, rødkål og efterfølgende risalamande.

3. Vores fine juletræ! (men næste år skal alt pynten altså være all-white 😉 )

4. Vores meget mislykkede familiebillede fra juleaften. Bella gad virkelig ikke. Jeg havde i øvrigt den her kjole fra Ganni på juleaften.

5. Min smukke, smukke pige til julefrokost hos vores gode venner (dem med Agnes) 1. juledag. Bella var i den her kjole fra Mini Rodini (nu på udsalg).

6. Vi har fået spillet helt vildt meget Hint (igen)! Det er virkelig vores yndlings spil for tiden. Vi spillede det både lillejuleaften, 1. juledag og også i går!

7. Et udsnit af julebordet til julefrokosten 1. juledag. Flere af mine favoritter: O.P. Andersen snaps (en af de bedste snaps der er… den smager faktisk godt!), Fynsk Forår (en af de øl jeg faktisk nyder at drikke) og æg&rejer. Elsker æg&rejer!

8. Bella sluttede sin 2. jul af med at ligge i blerøv på sin dyne foran vores brændeovn. Alt imens hun lå og nussede lidt om det nye IKEA køkken (som er et mega hit!).

9. Vi klipper lige tilbage til lillejuleaften. Klokken er omkring 03, to søstre stive i portvin med en pludselig lyst til at skulle ligge udefor på en iskold trappe, og lave snave-billeder med Tims nye julemand (en del af et projekt som bliver forklaret her). Det virkede som en god idé at the time. Nu ligner det bare ud som to stive trunter der har fået for meget portvin 😉

Og hvordan var det så med at være “alene”? Det var så skønt! Jeg tror aldrig, at jeg har haft en så afslappende juleaften (minus alt det mad man skulle lave – men det var følelsesmæssigt SÅ afslappende). Vi gjorde alt det vi gerne ville og droppede alt det vi ikke gad. Jeg synes, at det er hyggeligt at danse rundt om træet, og jeg synes det ville være mærkeligt ikke at gøre det, men jeg gider ikke 10 sange. Så er det heller ikke sjovere. Vi tog to sange, og så gad hverken vi eller Bella mere. Efter maden var vi så mætte, at ingen af os kunne overskue risalamande lige efter, så den skubbede vi til efter gaverne. Bella fik lov til at være oppe en lille times tid senere end normalt og ellers hyggede vi bare med musik og rødvin i glasset, da hun sov. Jeg fortryder ikke vores beslutning et eneste sekund, og hvis vi ikke rejser næste år, så tror jeg vi gør det samme igen. Hvor var det også bare rart at være fri for alle andres (alt for store!) forventninger til dagen, som alligevel aldrig kan indfries. Og så kommer vi begge fra familier, hvor man ikke går i seng efter gaver. Der skal enten spilles spil, ses film sammen eller noget andet, så man typisk først går til køjs efter midnat. Jeg sad i år i mit puttetøj kl. 21.30. Så dejligt!

Har I haft nogle gode juledage? Jeg sidder lige nu og prøver at få styr på forskellige ting i forbindelse med nytår (kigger på kransekage, betalt for maden, tjekke ud om der er tilbud på (god!) champagne og får prøvet nytårskjolen… den passer perfekt 😉 ). Oooo så skal jeg da ikke sige mig fri for at tjekke lidt udsalg ud også. Jeg har allerede tippet om Gannis her, så er ASOS startet her, Holly’s her og Boozt her. Jeg sidder faktisk med ting i kurven både hos Holly’s og Boozt.

Pictures from my Christmas. We had the most wonderful days together with a lot of wonderful people <3

bloglovin
   

12 kommentarer

  • Hvor lyder det som om, I har haft nogle fantastiske juledage. Og hvor er jeg glad for, at juleaften blev præcis, som I havde håbet – det viser jo tydeligt, at det var den helt rigtige beslutning I tog, da I valgte at holde juleaften “alene” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt at i har haft en god jul. Min mand og jeg jeg har også planer om at være alene næste jul, og det glæder vi os faktisk til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Det kan jeg godt forstå! Det er virkelig afslappende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Høj

    Skønt med en vellykket juleaften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I har da haft en dejlig juleaften 🙂 Good choice! Vi skal være “alene” (far, mor, og to tøser) nytårsaften, for første gang nogensinde. Nervepirrende, men også super fedt. Vi er i hvert fald meget spændte alle fire. Det skal nok blive godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B.

    Har du forslag til god champagne? Jeg er lidt på bar bund nemlig 🙂
    – Lyder som den hyggeligste juleaften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Vi er selv hoppet på en flaske Möet. Det mærke er jeg glad for. Denne gang skal jeg dog prøve den der hedder “Nectar”, som skulle have lidt mere sødme end den almindelige. Føtex har i øvrigt Möet på tilbud til 269 kr lige nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlig, at I havde en god aften. Jeg synes faktisk, at det lyder rigtig hyggeligt med den slags juleaften 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Næste år vil jeg gerne holde jul hos dig!
    Medbringer gerne Suits 4, portvin og risalamande
    Troede jeg var forberedt på i år, but no.
    H-e-l-v-e-d-e!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • missjeanett

      Åh det er jeg ked af at høre at det var! Med det du tilbyder der, så er du så “hyret” her næste år!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ganni har startet udsalg!